Til skolelederen

Med den nye skolereforms store fokus på motorik, bevægelse, læring og inklusion er psykomotoriske terapeuter blevet en oplagt faggruppe at ansætte i folkeskolen.

Psykomotoriske terapeuter har mange kompetencer i arbejdet med folkeskoleelever i relation til bevægelse, inklusion, gruppedynamikker m.m. Det er en fundamental betragtning i faget at kroppen og psyken hænger uløseligt sammen og derfor vægtes både pædagogik, psykologi, motorik og bevægelse højt under uddannelsen. En psykomotorisk terapeut mener vi vil være et oplagt supplement til din nuværende medarbejderstab.

Her kan du læse, hvilke faglige kompetencer faget tilbyder. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have yderligere spørgsmål. Se kontaktoplysninger her

 

PSYKOMOTORISKE TERAPEUTER I FOLKESKOLEN:

 

 

Bevægelse og inklusion

Bevægelse kan være at løbe, spille bold eller danse. Men det kan også være meget andet. I psykomotorikken bruges bevægelse helt bevidst til bl.a. at skabe kontakt. Kontakt defineres her meget bredt som f.eks. kontakt til sig selv, sin krop og sine følelser men også kontakten til andre mennesker og omverdenen. Kroppen bruges som redskab i dette arbejde. Både til at definere grænser og skabe ressourcer for den enkelte, men også i arbejde med gruppen og dens dynamikker.

Inklusion handler ikke kun om et fokus på at få den enkelte elev tilpasset. For de elever, der har særlige behov arbejder den psykomotoriske terapeut både direkte med eleven, men også med at vejlede og hjælpe læreren i relation til eleven. Måske skal der laves små justeringer i undervisningens tilgang og planlægning eller der kan være brug for større tydelighed i lærerens kontakt og definition af rammer. Det kan også være, der er brug for en anden indretning af lokalet til at understøtte den nødvendige koncentration.

Den psykomotoriske terapeut vil bl.a. kunne: 

  • Deltage i understøttende undervisning
  • Stå for ”bevægelsestimer” (idræt og gymnastiktimer)
  • Hjælpe lærerene med ”brainbreakers” og brug af bevægelse i timerne
  • Arbejde med inklusion både med eleven og læreren
  • Klæde lærerne på i bevægelsesarbejdet

  

3 CASES - Eksempler på psykomotoriske terapeuters arbejde i folkeskolen  

CASE 1: Et nyt syn på arbejdet med motorisk udvikling - Frydenhøjskolen i Hvidovre 

Psykomotorisk terapeut Mette Sevel Johnsen blev i 2009 ansat på Frydenhøjskolen i Hvidovre til at varetage motion og bevægelse, pædagogisk arbejde og undervisning af skolens K-klasser, som er klasser for børn med autismespektrumforstyrrelser. 

Skolereformens øgede fokus på motion og bevægelse samt større behov for inklusion gør, at Mette Sevel Johnsens kompetencer som psykomotorisk terapeut også bliver brugt i større og større omfang i almen-skolen. Nu er det ikke kun K-klasserne, der har glæde af hendes viden. I flere tilfælde har skolen været ved at købe sig til kompetencer udefra, men det har vist sig, at disse kompetencer allerede fandtes på skolen i form af Mette Sevel Johnsens viden og kunnen som psykomotorisk terapeut. Hendes arbejdsdag indeholder nu opgaver rettet mod alle skolens elever, bl.a. motorisk træning, hjælp i klasserne i fht. enkelte elever, arbejde med gruppedynamikker og som konsulent for lærerne i pædagogiske spørgsmål. 

Skoleleder på Frydenhøjskolen Gerhard Grubb Waaentz er fortaler for Mette Sevel Johnsens arbejde og opfordrer løbende skolens lærere til at gøre brug af hendes kompetencer. 

Skoleleder for Frydenhøjskolen Gerhard Grubb Waaentz om Mette Sevel Johnsens arbejde: 

”Mette har som psykomotorisk terapeut nogle kompetencer, som ingen af vores øvrige medarbejdere blandt lærere og pædagoger har. Blandt andet kan hun arbejde med de elever, der har motoriske vanskeligheder. Hun kan gennem en motorisk screening af eleverne i indskolingen være medvirkende til, at vi får gjort en tidlig indsats for de elever, der motorisk har det svært - elever som også kan være i risiko for at få faglige udfordringer i deres skoleforløb. 

Samtidig kan hun efterfølgende vejlede de pågældende lærere og pædagoger om, hvordan de kan arbejde med motorikken ikke bare hos de pågældende elever, men hos klassen som helhed. Derudover kan hun planlægge motoriske forløb for enkelte elever, der evt. har svære motoriske udfordringer. 

Vi bruger blandt andet Mette til at observere lærere og pædagoger i undervisningen også på de ældre klassetrin, for derefter at rådgive og vejlede personalet i, hvordan de bedre kan inddrage motion og bevægelse i deres undervisning for at leve op til kravene i skolereformen. 

Mette har med sine faglige kompetencer givet os en anden faglighed end vi traditionelt har haft i folkeskolen, og dermed kan hun være en ressource der tilbyder et andet syn på, hvordan vi kan arbejde med den motoriske udvikling hos vores elever. Det kan samtidig være medvirkende til at hjælpe os med den øgede inklusion idet hun ud over den faglige viden, også har et overblik over de mange forskellige redskaber, vi kan bruge som hjælpemidler til de elever, der har et behov for det.”

  

CASE 2: ”Stav med kroppen” - Dansekapellet 

Under sin uddannelse til psykomotorisk terapeut fik Lisbet Kokholm Nør ideen til konceptet ”Stav med kroppen” som hun og Dansekapellet nu bruger i undervisningen af skolebørn. ”Stav med kroppen” tager udgangspunkt i, hvordan kroppen med dans og bevægelse kan bruges til at skabe en glidende overgang fra leg til læring i arbejdet med bogstaver. Ved at kombinere sin dansebaggrund med sin psykomotoriske viden om pædagogik og psykologi samt motorik og bevægelse, har Lisbet Kokholm Nør skabt en velfungerende måde at integrere bevægelse, leg og læring. 

Se her hvordan ”Stav med kroppen” virker i praksis  

Dansekapellet er et af seks ”dansefyrtårn” i Danmark og til daglig arbejder Lisbet Kokholm Nør som fyrtårnets projektkoordinator. I fyrtårnsprojektet er der et tæt samarbejde med skoler i både Københavns og Brøndby kommune. Disse skoler er partnerskoler, hvilket betyder, at den pågældende skole har danseprojekter kørende i op til tre år med fokus på dans, bevægelse og læring. Det lange projektforløb gør det muligt at opnå værdifulde erfaringer, som skolerne efterfølgende kan bruge aktivt i hverdagen.

 

CASE 3: Undervisning i bevægelse og stresshåndtering – folkeskoler i Ballerup kommune 

Psykomotorisk terapeut Steen Storgaard har siden 1999 været ansat som motorrikkonsulent i Ballerup kommune. Her arbejder han i et tværfagligt team som rådgiver og vejleder vedrørende børn i udsatte positioner. En del af Steen Storgaards arbejde foregår på skoler i Ballerup kommune, hvor han underviser skoleklasser og deres lærere i bevægelse. 

Mange skoleelever er påvirket af stress både i skolen og i fritiden. Derfor arbejder Steen Storgaard ikke kun med, hvordan børnene skal bruge bevægelse for at blive aktiveret, men i lige så høj grad hvordan eleverne kan blive mere rolige og komme ned i tempo. Til dette arbejde bruger Steen Storgaard blandt andet mindfulness og berøring. Dette er oplagte metoder for ham at bruge, da mindfulness og berøring ligger tæt op ad metoder en psykomotorisk terapeut bruger i sin tilgang til arbejdet med kroppen. 

Når Steen Storgaard laver bevægelse eller mindfulness med en klasse planlægger han altid undervisningen i samarbejde med klassens lærer. Derved bliver læreren også klædt på til at bruge aktiviteterne som en del af sin undervisningen. F.eks. har de fleste lærere ikke umiddelbart forudsætninger for at inddrage kroppen i undervisningen og mangler værktøjer til at handle hensigtsmæssigt på de forskellige typer adfærd som bevægelsesarbejdet kan sætte i gang. At læreren er i stand til at kunne møde eventuel modstand hos eleverne og samtidig stå foran klassen som en oprigtig og tilstedeværende underviser er essentielt for elevernes oplevelse af bevægelsesarbejdet. 

Efter skolereformen er der blevet større behov for det krops- og bevægelsesrelaterede arbejde, som Steen Storgaard tilbyder, især på inklusionsområdet. Med baggrund i det psykomotoriske fag og sin store praksiserfaring har Steen Storgaard gode forudsætninger for dette arbejde. Det kan både være at vejlede lærere i fht. elevens problematikker, men det kan også være mere lavpraktiske tiltag som f.eks. begrænsning af sensorisk påvirkning i timerne eller indretning af elevens ”arbejdsplads”  så eleven bedre finder ro og derved kan opnå større koncentration. 

 

Artikler

'Psykomotorik bidrager til trivsel i folkeskolen'   

- "Både bevægelse og ro er vigtigt for velværet. Grønhøjskolen har valgt temaet gruppedynamik for deres 7. klasse, fordi det er en sammenbragt klasse med elever fra to forskellige skoler." (Randers Amtsavis)

 

'Psykomotorik er kommet for at blive'   

- ”’Det vi kan se er, at sådan et seks ugers forløb har betydning for fællesskabet og trivslen i klassen’, fortæller Anne-Mette Thorsen, skoleleder på Grønhøjskolen i Øster Tørslev.” (Randers Amtsavis) 

 

'Større ro ved hinanden'  

- "Klasselærer for 7. klasse på Grønhøjskolen, Ketty Thejls, er ikke i tvivl om, at forløbene med psykomotoriske øvelser er godt givet ud. Det er en investering i trivslen og i fremtiden, mener hun." (Randers Amtsavis)  

 

 

Det er let at ansætte en psykomotorisk terapeut 

Danske Psykomotoriske Terapeuter har tegnet overenskomst med både stat, regioner og kommuner. Kontakt DAP, fagforeningen for Danske Psykomotoriske Terapeuter, for nærmere oplysninger vedrørende ansættelse af en psykomotorisk terapeut. Se kontaktoplysninger her 

 

Hvad er psykomotorik?

Psykomotoriske terapeuter arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesket. Fagets definition af psykomotorik er: "Psykomotorik er integrationen af krop, psyke, erkendelse og handling påvirket af en social og kulturel kontekst." 

En anden måde at forklare det på kan være følgende: Ved at øge sin bevidsthed om kroppens reaktioner og tilstande, fremmes muligheden for at være den man er, frem for at søge at være som andre. Jeg'et og dermed følelsen af selvværd og selvtillid, kan derved udvikles. Ved at arbejde undersøgende og skabe kontakt til kroppen, mærke og tyde dens signaler opbygges stille og roligt fornemmelsen for: "Hvem jeg er?"; "Hvad føler jeg?" og "Hvordan jeg skal agere?". Der skabes grobund for større selvaccept og større selvværd. 

Det understøtter således elevens evne til at mestre livets udfordringer og han/hun vil være bedre til f.eks. at sætte grænser og modstå forventningspres fra omgivelserne, der står i modsætning til egne indre impulser. 

Nyere neuropsykologisk viden peger i samme retning som det psykomotoriske arbejde: At styrke kontakten til kroppen gør at kognitive og emotionelle reaktioner bliver mere hensigtsmæssige. Ved at aktivere kroppen og være bevidst sansende i forhold til egen krop, forbedres de kognitive funktioner og koncentrationsevnen. Man bliver bedre til at afstemme sig i forhold til andre. 

I psykomotorikken arbejder vi således ikke kun med individet egen proces men også med individets evne til at være nysgerrig over for andres livsverden og at indgå i konstruktive relationer med andre. 

 

Uddannelsen til psykomotorisk terapeut 

Psykomotoriske terapeuter har en uddannelsesmæssig baggrund i den 3½ årig professionsbacheloruddannelse i afspændingspædagogik og psykomotorik. At være psykomotorisk terapeut kræver stor selvindsigt og derfor er uddannelsen opbygget således, at der, ud over de gængse praktiske og teoretiske fag, er et stort fokus på egenoplevelse og erfaringsdannelse i fht. krop og psyke sammenhænge, gruppedynamikker mm. 

Samtidig er dét at være i besiddelse af et bredt normalitetsbegreb vigtigt for den psykomotoriske terapeut så mødet og kontakten med eleven eller klienten kan være så fordomsfrit som mulig. Derved er der mulighed for at arbejde ud fra det oplevede og ikke en forudfattet mening. For at sikre sig at de studerende er rustede til dette optages der kun studerende via kvote 2 og ansøgere skal til en personlig samtale inden optag på uddannelsen. 

Fordelingen af uddannelsens ECTS points viser tydeligt, at der er et stort fokus på de humanistiske fag på uddannelsen. Den psykomotoriske tilgang som tager udgangspunkt i at samspillet mellem krop, kognition, emotion og handling er en vigtig bestanddel i alle fag. 

Følgende er en forkortet version af fagenes ECTS fordeling: 

  • Psykomotoriske fag (108 ECTS)
    • Psykomotorisk gruppeundervisning (krop, bevægelse)
    • Fysisk træning (kropstræning)
    • Bevægeudvikling (Børns motoriske udvikling)
    • Psykomotorisk behandling (individuel behandling)
  • Humanistiske fag (35 ECTS)
    • Psykologi, pædagogik og samfundsfag
  • Naturvidenskabelige fag (27 ECTS)
    • Anatomi og fysiologi

 

Psykomotorisk terapi har sine rødder helt tilbage til 1930’erne, hvor den danske afspændingspædagogik blev grundlagt. Indtil år 2010 er fagtitlen ’Afspændingspædagog’, herefter ændres den til Psykomotorisk terapeut. Dette sker samtidigt med, at uddannelsen går fra at være en sundhedspædagogisk uddannelse til at være en sundhedsuddannelse på linje med ergoterapeuter og fysioterapeuter. 

Læs mere om uddannelsen her: 

 

Kontakt & infomateriale: Folder til skoleledere m.m.

Har du spørgsmål omkring overenskomst eller ansættelse af psykomotoriske terapeuter er du velkommen til at kontakte DAP, fagforeningen for Danske Psykomotoriske Terapeuter:

Adr.: DAP – C. F. Richs Vej 103, 3. – 2000 Frederiksberg. Tlf: 33 79 12 60. Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Få bevægelse i din skole

- folder til skoleledere

Læs bl.a. om:

En psykomotorisk terapeut kan hjælpe med: 

  • Bevægelse og motorik med de yngste klasser 
  • Identitetsarbejde med de mellemste klassetrin 
  • Eksamensangst med de ældste klasser 
  • Arbejde med gruppedynamik i klasserne 
  • Understøttende undervisning 
  • Støtte til lærerne i relation til inklusion 
  • Redskaber lærerne selv kan bruge i bevægelsesarbejdet

"Få bevægelse i din skole" - Læs folderen her

Folderen er udsendt til skoleledere i hele landet. Se listen over skoler, der har modtaget folderen her 

 

 

'Flyer': Bevægelse i folkeskolen - kan være andet end idræt

 

"Gennem bevægelse af kroppen kan eleverne bl.a. lære om egne grænser, fysiske såvel som psykiske, om hvor meget han/hun fylder i omgivelserne, hvor følelserne sidder i kroppen, hvordan travlhed og ro mærkes osv.

Bliver der først taget hul på denne dimension i bevægelsesarbejdet, er det muligt, at arbejdet kan udvides til også at handle om klassens gruppedynamik, rollefordeling og problematikker f.eks. i relation til inklusion og understøttende undervisning."

Se 'flyer' i stor størrelse