Til læreren

I den nye folkeskolereform er motion og bevægelse tænkt ind, som middel til at øge faglig læring og trivsel for skolens elever. Mange af de ideoplæg om bevægelse, der er tilgængelige til dig, som underviser i folkeskolen, tager sit udgangspunkt i idrætten.

Danske Psykomotoriske Terapeuter vil gerne vise at bevægelse kan være andet end idræt. Derfor har vi udarbejdet dette materiale med øvelser som inspiration til dig, der arbejder med bevægelse i folkeskolen i gymnastiktimer, understøttende undervisning eller skolefritidsordning. 

 

BEVÆGELSE KAN VÆRE ANDET END IDRÆT: 

 

Bevægelse kan udvikle eleven og fællesskabet 

Alle former for bevægelse kan være med til at øge trivsel hos skoleeleverne. De får rørt sig, de har samvær med kammeraterne, de griner, konkurrerer og hygger sig. Men hvis der altid er et fysisk mål eller et konkurrencemoment, når kroppen skal bruges, vil en del af eleverne i klassen sandsynligvis opleve nederlag eller utilstrækkelighed i deres formåen. Når eleverne bevæger sig ud fra fantasien, kroppens sansninger og nogle givne rammer, så kan bevægelse være med til at skabe udvikling hos den enkelte elev både fysisk, psykisk og socialt. 

Eleverne kan lære om egne grænser, fysiske såvel som psykiske, om egne bevægemønstre, om forskellige bevægemåder og bevægekvaliteter, hvor meget han/hun fylder i omgivelserne, hvor følelserne sidder i kroppen, hvordan travlhed og ro mærkes osv. Bliver der først taget hul på denne dimension i bevægelsesarbejdet, er det muligt at arbejdet kan udvides til også at handle om klassens gruppedynamik, rollefordeling og problematikker f.eks. i fht. inklusion. 

Du kan bruge nedenstående øvelser til at lave bevægelse ”på en anderledes måde”. Her er det muligt at gå på opdagelse i kroppen, dens bevægelsesmuligheder og udtryksformer. Hvor stort et fokus der skal være på kropssansninger og følelser er helt op til dig som underviser, men vi anbefaler at det får nogen opmærksomhed, da denne dimension altid ubevidst spiller en rolle. Øvelserne giver eleverne mulighed for at udvikle sig psykomotorisk og lære noget om sig selv både fysisk og psykisk, som individ og som en del af en gruppe. 


Psykomotoriske øvelser 

Hvad mærker du i din krop? 

Hvad er det at mærke kroppen? Hvordan gør jeg, og hvad kan jeg egentlig lægge mærke til? Denne øvelse indeholder ikke meget bevægelse, men er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med de to efterfølgende øvelser. Eleverne lærer at være undersøgende på egne kropssignaler og kunne sætte ord på kropssansninger. 

Øvelsen: Eleverne blive bedt om at stå med vægten fordelt ligeligt på begge fødder (uden sko), og lægge mærke til hvad de mærker i føddernes kontakt til underlaget. Føles det hårdt? Blødt? Eller noget helt tredje? Derefter lægges en lille bold (evt. hoppebold) under den ENE fod og fodsålen rulles godt igennem (behøver ikke være hårdt). Når dette er gjort placeres fødderne ved siden af hinanden som i begyndelsen af øvelsen. Der snakkes om, hvordan det nu mærkes f.eks: 

  • Mærker du forskel på fødderne?
  • Er der noget, der mærkes anderledes end før du rullede foden?
  • Hvordan mærker du kontakten til gulvet? 

Eksempler på ord og sansninger kan være. De ene mærkes lettere/tungere, varmere/koldere, bredere/smallere, længere/kortere, prikkende, stikkende, tydeligere osv. 

Vær opmærksom på at fortælle eleverne, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar, det er den subjektive sansning, som er interessant. Samtidig er dét at sætte ord på sansningerne en god måde at øge sin kropsbevidsthed på. Der vil sikkert også være elever, som siger, de slet ikke mærker noget. Anerkend dette, måske ændrer det sig over tid.

Øvelsesalternativer: 

  • I stedet for at bruge en bold kan foden masseres med hænderne eller der kan stampes 10 gange i gulvet
  • I stedet for at stå stille, så gå rundt og mærk forskelle efter den ene fod er blevet ”bearbejdet”
  • Eleverne kan massere hinandens fødder, hænder, arme eller ben i stedet.
  • Klap med hænderne i stedet for at massere.
  • Eleverne kan rulle en bold på den ene halvdel af ryggen eller kroppen.

 

Rejsen – gå som et monster, svæv som en fe 

Øvelsen: Der digtes en historie evt. sammen med eleverne, som tager udgangspunkt i en rejse, hvor der mødes forskellige udfordringer. Eleverne skal bevæge sig, så det passer til historien. 

Elementer i historien kunne indeholde forskellige bevægelser: 

  • Svømme, gå i gelé, kravle, rulle, orme, på tæer/hæle
  • Lange skridt, små trippende skridt, løfte knæene højt, hjulbenet, kalveknæet
  • Gå, løbet eller hoppe på meget varmt/glat underlag,
  • Være forskellige dyr eller monstre/feér/hekse/helte, astronaut, robot
  • Vise følelsesmæssige udtryk: Glad, træt, sur, vred, euforisk, opgivende
  • Redskaber kan understøtte historien og give større variation i bevægelserne. 

Underviseren kan stille eleverne opgaver før, under og efter øvelsen, som f.eks: 

  • Hvilken måde kunne du bedst lide at bevæge dig på? (kraftfuldt, langsomt, let, tungt mv.)
  • Hvor kunne du bedst lide at være i rummet? (midt i gruppen eller lidt ude i siden, langs væggen?)
  • Var der noget, der var svært?
  • Har du opdaget noget nyt om dig selv? 

 

Hvad fortæller musikken? 

Øvelsen: Underviseren spiller musik med tydelig forskelligt udtryk for gruppen af elever, f.eks. hurtig/langsom, voldsom/blid, staccato/glidende, glad/trist osv. Eleverne bevæger sig/danser til musikken, som han/hun nu har lyst til i forhold til det musikalske oplæg. Der kan lægges op til at bruge kroppen på forskellige måder: 

  • Der kan være fokus på f.eks. ryg, mave, skuldre, hoved, bækken, arme, ben, ansigt
  • Det kan være bevægelser nede på gulvet, stående eller så højt mod loftet som muligt.
  • Kroppen kan være åben eller lukket, udstrakt eller sammentrukket, smal eller bred

Eleverne kan spejle hinanden i par eller grupper eller rummet kan deles op i felter med forskellig bevægekvalitet. 

Underviseren kan stille eleverne opgaver før, under og efter øvelsen, som f.eks.: 

  • Hvilken musik kunne du bedst lide at bevæge dig til? Hvorfor?
  • Kunne du bedst lide at være midt i gruppen eller ude i siden?
  • Hvilke følelser eller stemninger skabte musikken i dig?
  • Hvordan var det at spejle de andres bevægelser? 

Vær opmærksom på, at de mindste børn kan have svært ved at bevæge sig/danse med forskellige udtryk. De kan til at begynde med bare bevæge sig frit rundt i lokalet og derefter få instruktioner i lidt mere styrede udtryk i deres bevægelsemåde (hurtig/langsom, voldsom/blid, staccato/glidende, glad/trist).

 

Målgruppe 

Øvelserne vil i princippet kunne bruges til elever i alle aldersgrupper. Det kræver, at øvelser og fokusområder tilpasses elevernes alder, udvikling og gruppedynamikken i klassen. De mindre børn kan f.eks. have fokus på forskellige måder at bevæge sig på og mere basale følelser. Jo ældre og mere udviklet gruppen er, kan der stilles større krav til udforskning og refleksioner i fht. kvalitet i bevægelsen, kropslige og psykiske hæmninger, følelser og gruppedynamikker. 

Psykomotoriske terapeuter er trænede i at lave bevægelsesprogrammer tilpasset de enkelte alderstrin og klasser. Vil du vide mere, så læs under ’Kontakt’ 

 

Mål for øvelserne 

Ovenstående øvelser er beskrevet, så der er stor mulighed for variation og derved mulighed for at opstille flere mål. Det er underviseren, der sætter målet for øvelsen og tilpasser øvelsen til målet. Der bør altid være et eller flere mål med en øvelse, men de behøver ikke alle være italesat eller bevidstgjort for eleverne. Mange væsentlige processer sker i det ubevidste og er med til at skabe udvikling både på det individuelle plan og på gruppeplan. 

Eksempler på mål kan være: 

  • At få fornemmelse for kroppens størrelse, styrke, kunnen, omfang og rækkevidde
  • At bruge kroppen alsidigt og udtrykke forskellige grader af kraftudfoldelse, hastighed og følelser
  • At opleve egne kropslige vaner og hvordan det er at bruge kroppen anderledes
  • At undersøge: Hvad jeg kan lide? Hvad har jeg let og svært ved både kropsligt og følelsesmæssigt? M.m.
  • At udforske én selv og se hvad der dukker op, uden at der er et bestemt mål for øje
  • At opleve sig selv i gruppen: Hvor tæt på kan jeg lide de andre er? Hvordan har jeg det med berøring? Føler jeg mig inkluderet eller udenfor? 

Vær opmærksom på, at øvelser som er anderledes og uvante kan skabe modstand i elevgruppen. Derfor anbefales det at give plads til forskellig niveau af deltagelse og at lave øvelser med et ikke alt for følelsesmæssigt fokus til at begynde med. Jo mere tryghed der er i gruppen, des større er muligheden for at undersøge, afprøve og udvikle sig for den enkelte.

 

Rammer 

Gruppen eller klassen skal have en passende størrelse. En lille gruppe kan medføre, at nogle elever føler sig hæmmet eller udstillet, hvorimod en stor gruppe kan gøre det svært at holde fokus og koncentration. Nogle gange kan det være en fordel at kønsopdele gruppen. Det kan medvirke til, at det kropslige udtryk bliver anderledes, og der kan være ændringer i fht. gruppedynamik, rollefordeling og det bevægelsesmæssige udtryk. 

Øvelserne bør tilpasses lokalets størrelse og udformning ud fra: Hvor stor mulighed der er for bevægelsesudfoldelse. Hvordan akustikken er. Om der er der andre, der kan kigge ind i lokalet. Hvordan lokalets temperatur er. Mulighederne for at afspille musik osv.

 

Artikler

'Psykomotorik bidrager til trivsel i folkeskolen'   

- "Både bevægelse og ro er vigtigt for velværet. Grønhøjskolen har valgt temaet gruppedynamik for deres 7. klasse, fordi det er en sammenbragt klasse med elever fra to forskellige skoler." (Randers Amtsavis)

 

'Psykomotorik er kommet for at blive'   

- ”’Det vi kan se er, at sådan et seks ugers forløb har betydning for fællesskabet og trivslen i klassen’, fortæller Anne-Mette Thorsen, skoleleder på Grønhøjskolen i Øster Tørslev.” (Randers Amtsavis) 

 

'Større ro ved hinanden'  

- "Klasselærer for 7. klasse på Grønhøjskolen, Ketty Thejls, er ikke i tvivl om, at forløbene med psykomotoriske øvelser er godt givet ud. Det er en investering i trivslen og i fremtiden, mener hun." (Randers Amtsavis) 

 

 

Om psykomotorik 

Psykomotoriske terapeuter arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesket. Vores definition af psykomotorik er: "Psykomotorik er integrationen af krop, psyke, erkendelse og handling påvirket af en social og kulturel kontekst." 

En anden måde at forklare det på kan lyde: Ved at øge sin bevidsthed om kroppens reaktioner og tilstande, fremmes muligheden for at være den man er, frem for at søge at være som andre. Jeg'et og dermed følelsen af selvværd og selvtillid, kan derved udvikles. Ved at arbejde undersøgende og skabe kontakt til kroppen, mærke og tyde dens signaler opbygges stille og roligt fornemmelsen for: "Hvem jeg er"; "Hvad jeg føler" og "Hvordan jeg skal agere". Der skabes grobund for større selvaccept og større selvværd. 

Det understøtter således elevens evne til at mestre livets udfordringer og han/hun vil være bedre til at sætte grænser og f.eks. modstå forventningspres fra omgivelserne, der er i modsætning til egne indre impulser. 

Nyere neuropsykologisk viden peger i samme retning som det psykomotoriske arbejde: At styrke kontakten til kroppen gør at kognitive og emotionelle reaktioner bliver mere hensigtsmæssige. Ved at aktivere kroppen og være bevidst sansende i forhold til egen krop, forbedres de kognitive funktioner og koncentrationsevnen. Man bliver bedre til at afstemme sig i forhold til andre. 

I psykomotorikken arbejder vi således ikke kun med individets egen proces men også med individets evne til at være nysgerrig over for andres livsverden og at indgå i konstruktive relationer med andre. 

 

Kontakt 

Vil du høre mere om psykomotorisk bevægelse og øvelser i folkeskolen, så kan vi formidle kontakt til psykomotoriske terapeuter, der er hjemmevante i at instruere lærere og elever. F.eks. ifm. gymnastiktimer, understøttende undervisning, skolefritidsordning el.lign. 

Kontakt DAP, fagforeningen for Danske Psykomotoriske Terapeuter, for en uforpligtende samtale: 

Adr.: DAP – C. F. Richs Vej 103, 3. – 2000 Frederiksberg. Tlf: 33 79 12 60. Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.