Nyheder DAP

 

Psykomotorik på biblioteket var stor succes

En gruppe studerende fra VIA i Randers behandlede besøgende ved Kulturhusdagen på byens bibliotek. Det blev en bragende succes – flere af deltagerne fik nye klienter, fortæller initiativtageren.

Af Mette Vosgerau, journalist

  Psykomotorik mellem bogreolerne i kælderen på Randers Bibliotek. 

”Det var et skønt syn at se folk få behandling mellem bogreolerne”.

Det er reaktionen fra Louise Boel, bibliotekar på Randers bibliotek, efter 12 studerende ved psykomotorik-uddannelsen var med ved den årlige Kulturhusdag på Randers bibliotek første lørdag i marts.

Og psykomotorisk behandling blandt bøgerne var virkelig et hit – så meget at det også overraskede Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, studerende på 6. semester af uddannelsen, der stod bag projektet.

”Det var helt vildt. Dem der fik behandling var vilde med det. Flere af de studerende endte med at få nye klienter”, siger hun.

Det psykomotoriske indslag på Kulturhusdagen havde Katrine givet overskriften ’Tid til kropsbevidsthed’. Udover at være et tilbud om 30 minutters stolebehandling, var der også sanseleg for børnene i samme tidsrum – tanken var, at børnene var godt beskæftigede, mens forældrene fik behandling. 

Kulturhusdag er et samarbejde mellem Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland, og det er en dag med rigtig, rigtig mange aktiviteter.

Derfor var bibliotekar Louise Boel lidt nervøs for, om det nye psykomotoriske tilbud kunne tiltrække folk. Ikke mindst fordi, det foregik i kælderen. Men det blev ikke noget problem – der var på intet tidspunkt tomme stole.

”De formåede både at tiltrække store og små – dem med børn og dem uden børn – og det er noget af en præstation at kunne tiltrække så bredt et felt. De bidrog med et nærvær og en stemning, som berigede Kulturhusdagen,” skriver Louise Boel i en mail – og fortsætter:

”Jeg delte dagens program ud til mange mennesker og jeg oplevede flere, som decideret spurgte til, hvor og hvornår man kunne møde ”dem med kropsbevidsthed”. De havde altså på forhånd hjemmefra udvalgt netop det, som et af de ting de gerne ville være med til den dag”.


Sanseleg for børnene

Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen fik ideen til arrangementet, fordi hun hørte, at flere studerende efterspurgte noget socialt og fagligt på tværs af semestrene. Da hun, i forbindelse med at hun arrangerede sanseleg for børn på Randers Bibliotek i vinterferien, hørte om Kulturhusdagen, slog hun derfor til og fik en aftale på plads med biblioteket.

Hun fandt 11 andre studerende (se hvem der var med under artiklen), hun lavede en plakat og materiale til program og arrangerede infomøde for de studerende samt en lille workshop hvor de nyere studerende kunne lære lidt mere om stolesiddende behandling af de ældre studerende.

Det hele gik ret stærkt, og der blevet taget nogle hurtige beslutninger, fortæller hun. 

”Min mission var at skabe noget, hvor studerende kunne mødes på tværs af modulerrne og få sparring med hinanden. Samtidig kunne de få et ben udenfor skolen, for det er bare anderledes, når man kommer ud og behandler”, siger Katrine Filtenborg, der selv sidder i studierådet og har haft rigtig meget glæde af at sparre med ældre studerende.

”Det er en styrke, at vi laver noget på tværs af holdene. Det er ikke kun en klasse, der bliver inviteret. Alle er velkomne”, siger hun.

Og så handlede det selvfølgelig også om at vise andre, hvad faget kan:

”Jeg brænder enormt meget for faget. Vi mangler derude, vi er underrepræsenteret og ”Tid til kropsbevidsthed” handler netop om at vise, hvad vi har at byde på som faggruppe”, siger Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen.

De studerende er allerede blevet lovet, at kælderen er deres igen næste år ved kulturhus dag. Men står det til Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, stopper det ikke der.

”Flere studerende sagde, at den slags vil de gerne have mere af. Så jeg går og overvejer, hvad næste skridt skal være, for samme projekt kan jo laves andre steder.”

Lige nu kigger hun på SAM Festival 2017 som er årets fest for udsatte der afholdes i maj, hvor også bl.a. studerende i ergoterapi og fodterapi er med.

 

Studerende fra VIA Campus Randers, der deltog i Kulturhusdagen:

 
Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen semester 6 (projektansvarlig)

Ane Karoline Frost Petersen Semester 4

Camilla Sillesen semester 2

Stina Bjerge Jørgensen semester 6

Malou Holst Neupart Jensen semester 6

Nanna Heydorn semester 2

Björn Jónsson semester 2

Nathalie Meldgaard semester 2

Kasper Michelsen semester 5

Tanja Hampe Eriksen semester 3

Sofie Bjerge semester 2

Maja Søby Frandsen semester 4

 

 

Skal vi søge om autorisation? Det skal medlemmerne stemme om i foråret 2018

Autorisation eller ej? Det spørgsmål har igennem årerne flere gange været på dagsordenen i Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Nu er det på tide at komme videre, mener bestyrelsen og formandskabet.

Derfor skal medlemmerne stemme om, hvorvidt der skal ansøges om autorisation. Afstemningen bliver efter planen afholdt i april 2018.

”Autorisation er et emne, som har fyldt rigtig meget i debatten om faget i mange år. Derfor har bestyrelsen besluttet, at det nu er på tide at klarlægge, om vi skal gå videre i den lange proces det er at søge om autorisation”, siger formand Rolf Auhagen og fortsætter:

”Det er vigtigt at understrege, at vi kun stemmer om, hvorvidt vi skal ansøge om autorisation. Hvis det bliver ja fra medlemmerne, betyder det altså ikke, at faget er autoriseret eller kan blive det. Det betyder kun, at vi så kan gå videre med ansøgningsprocessen”, siger Rolf Auhagen, der netop har været til mødet i Styrelsen for Patientsikkerhed for at blive klogere på emnet.

Mange spørgsmål

Og der er da også rigtig mange gode og vigtige spørgsmål, der skal besvares, inden medlemmerne skal sætte deres kryds i foråret 2018.

Hvad indebærer autorisation egentlig? Hvordan får vi den? Hvad betyder det for den enkelte, hvis faget bliver autoriseret? Er der forskel på at være privatuddannet og professionsbachelor? Du kan sikkert selv tilføje mange flere.

”Vi vil gøre vores allerbedste på at besvare spørgsmål – men vi må også være ærlige og sige, at der er mange spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, før vi eventuelt har sendt en ansøgning. Det skyldes, at der ikke er en formel ansøgningsproces og kravene til en eventuel autorisation først vil blive formuleret, hvis vi faktisk sender en ansøgning”, siger Rolf Auhagen.

Årsmøde og turné

For at kickstarte debatten kommer Årsmødet 2017 udelukkende til at handle om autorisation. Det finder sted den 18. november 2017. Du kan se invitation til Årsmødet her 

Derefter tager formand Rolf Auhagen på turné rundt i landet, så alle medlemmer får mulighed for at stille de spørgsmål og få den information, der klæder dem på til at sætte et velkvalificeret kryds, når der skal stemmes.

Turen går til Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense, Næstved, samt skolerne i Hillerød og Randers. Yderligere information om den turné følger, ligesom der vil blive fremstillet specielt materiale om autorisation, som alle medlemmer vil modtage.

Underviser du? Koda må ikke kræve penge for musik på aftenskole

Af Dorte Hartvig Jensen, næstformand

 

Højesteret har afsat dom i en sag, hvor Koda har sagsøgt oplysningsforbundet FOF København for brug af musik på motionshold. Det skriver DR. 

Striden har centreret sig om, hvorvidt brugen af musik på eksempelvis motionshold er en offentlig fremførelse af musik i ophavsretslovens forstand. Sagen har tidligere været i en tur i Sø- og Handelsretten, som heller ikke har givet Koda ret.

Se kendelsen her 

For dig, som psykomotorisk terapeut, betyder det, at når du underviser på forskellige bevægelseshold under en aftenskole, må du gerne bruge musik uden at svare Koda-afgift.

 

 

Det afgørende for om der skal betales afgift eller ej er, om offentligheden har direkte adgang til din ydelse. Altså er det drop-in bevægelseshold, hvor du kan deltage direkte fra gaden, eller skal dine deltagere være tilmeldt holdet inden opstart. Tommelfingerreglen er at, der hvor offentligheden har direkte adgang, skal der betales afgift. 

Vores medlemmer kommer gratis på Arbejdermuseet

Danske Pyskomotoriske Terapeuter har indgået en aftale med Arbejdermuseet, så vores medlemmer ikke skal betale entré - tilbuddet inkluderer også partner og hjemmeboende børn. 

For at bevise dit medlemsskab skal du blot medbringe seneste udgave af Psykomotorik, hvor dit navn og adresse er trykt på bagsiden. 

Læs mere om de aktuelle udstillinger og åbningstider på Arbejdermuseets hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til ordningen, så skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

”Den taknemmelighed man møder, er det største”

For første gang har værestedet Morgencafeen for hjemløse haft psykomotorik-studerende i praktik – både de studerende, de ansatte og lederen er meget tilfredse.

 Af Mette Vosgerau, journalist

”Jeg synes, det er fedt! Jeg har en lettere hverdag og jeg stresser ikke så meget. Jeg prøver virkelig at bruge det, jeg har lært”.

Hassan arbejder på Morgencafé for hjemløse, der er et værested i Københavns nordvestkvarter(læs mere under artiklen).

Han er en af de ansatte, som psykomotorikstuderende Julie Klysner Nielsen og Pernille Westi har haft i forløb i løbet af deres behandlingspraktik hver mandag og tirsdag i seks uger.

”Jeg havde jo aldrig hørt om psykomotorik før – det tog lige et par gange, inden jeg sagde det rigtigt”, griner Hassan.

Julie og Pernille går begge på modul 7 af uddannelsen på UCC i Hillerød. De har hver haft to ansatte i længere forløb, og så har en del andre – både personale og brugere – kigget forbi til behandlinger.

Og det er ikke kun Hassan, der er glad. Både Pernille og Julie er meget begejstrede efter at have prøvet faget af på andre end deres medstuderende.


Julie Klysner Nielsen (tv) og Pernille Westi.

”Det er helt fantastisk! Den taknemmelighed man møder hos folk, er det største”, siger Pernille, der bl.a. har arbejdet som webdesigner og projektleder, inden hun begyndte på uddannelsen.

”De kan komme ind i rummet og være højt oppe i stressniveau og snakke løs - og så kan du bare mærke at man stille og roligt får dem ned i gear”, fortsætter Pernille.

”Ja, det er to forskellige personer – en der kommer ind i rummet og en anden der går ud”, supplerer Julie.

”Vi har fået bekræftet, at vi har en kæmpe værktøjskasse. Det er så fedt at blive bekræftet i, at man kan finde øvelser, der passer til den enkelte, og at vi kan tænke helhedsorienteret,” siger hun.

De har begge to glædet sig over, at de som studerende kan tage sig god tid – en behandling har varet lidt mere end en times tid.

Det er første gang Morgencafeen har studerende fra psykomotorik-uddannelsen i praktik. Men forhåbentligt ikke sidste, siger leder af værestedet Michael Espensen. Hans udgangspunkt var, at Julie og Pernille skulle hjælpe med at ændre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

”Der ser ud til, at de har hjulpet med forskellige ting hos personalet. Så har de jo haft travlt med, at man skal sidde ordentligt, stå ordentligt og røre ordentligt i gryderne”, siger han og fortsætter:

”Det er første hold praktikanter, og vi har koncentreret os om de personalemæssige ting. En anden gang kan man måske lægge fokus på brugerne”.

Selv om personalet har haft førsteprioritet, har der været tid til at behandle nogle af brugerne – mens vi sidder og snakker i det lille lokale, der også fungerer som sundhedsklinik, banker det på døren. En bruger vil gerne have hjælp til skulderen.

”Det har handlet meget om at lytte, for de har så meget, de har brug for at dele. Og så har vi kunnet give dem nogle redskaber, som de kan bruge, hvis de føler angst eller stress.”, siger Julie.

 

Fakta om Morgencafé for Hjemløse

Morgencafé for Hjemløse er fondsdrevet og arbejder for at nedbringe hjemløshed samt forbedre livsvilkårene for socialt udsatte. De fleste af brugerne er hjemløse, narkomaner, alkoholikere og psykisk syge. Morgencaféen serverer mad, uddeler tøj og soveposer samt tilbyder lægehjælp, fysioterapi, fodterapi, klipning og juridisk rådgivning.

Læs mere her 

 

 

”Det bedste psykiatritopmøde, vi har deltaget i”

Lørdag den 7. oktober deltog Danske Psykomotoriske terapeuter på psykiatritopmødet, hvor vi både mødte brugere, politkekre og andre fagfolk.

Af Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator

”Hvad kan I gøre for folk med angst og OCD?”

Det var et af de mange spørgsmål, som mødte repræsentanterne fra Danske Psykomotoriske Terapeuter, da vi lørdag deltog på psykiatritopmødet.

Mødet bliver hvert år afholdt af Det Sociale netværk med det formål at give psykisk sårbare og pårørende en stærkere stemme i samfundet. Deltagerne er især brugere af psykiatrien, pårørende, fagfolk, frivillige og politikere. Læs mere her

”Vi fik netværket bredt og ramt mange brugere og fagfolk – og så ramte vi plet med det materiale, vi havde med, så det var det bedste Psykiatritopmøde, vi har deltaget i”, siger formand Rolf Auhagen.

Konkret erfaring gør en stor forskel

Han var selv med på dagen, hvor Danske Psykomotoriske Terapeuter i alt stillede med seks repræsentanter. Tre af dem arbejder til daglig arbejder i psykiatrien. En af dem er Christian Geister Olsen, der til arbejder med psykisk sårbare i social psykiatrien i Taarnby

”Vi skaber sammenhæng mellem vores fag og deltagerne på psykiatritopmødet ved at være tilstede, så vi bliver et levende ansigt på faget. Det gør en forskel, fordi vi kan møde dem der hvor de er”, siger han.

Christian Geister Olsen deltog også i Psykiatritopmødet som studerende – han oplevede, at det gjorde en enorm stor forskel, at han nu arbejde indenfor psykiatrien, kan tale ud fra sin erfaring og dermed gøre faget mere konkret.

”Jeg havde mange berigende samtaler, fordi jeg oplevede at min erfaring og faglighed kan bidrage til en anden persons nysgerrighed. Det, at jeg kunne komme med konkrete eksempler, har imødekommet deres spørgsmål og har skabt genklang og forståelse hos de deltagere, der kom til os”, siger han.

(Nedenfor ses Christian Geister Olsen i samtale med en af de mange besøgende på Psykiatritopmødet. Artiklen fortsætter under billedet)

Et meningsfuldt møde

Vivi Mandrup arbejder til daglig i center for psykosociale indsatser i Sorø kommune, og hun tog også turen til Psykiatritopmødet i København i lørdags for at udbrede kendskabet til faget.

”Ved at være til stede skaber vi et meningsfuldt møde" siger hun.

Hendes erfaring har lært hende at det at kunne møde borgerne "ved første blik" har rigtig stor betydning og ligger kimen til det meningsfulde møde.

Hun blev bl.a. opsøgt af en pårørende, som befandt sig i den smerte, det ofte er at være pårørende til en psykisk sårbar person. Hun brugte sin erfaring og faglighed til at forstå behovet hos vedkommende og henviste til pårørendegrupper i Sind og Bedre Psykiatri.

”Den pårørende kom efterfølgende tilbage med stor taknemmelighed over at være blevet mødt i sit behov, og det var selvfølgelig en dejlig oplevelse og en bekræftelse af, hvad vores fag kan”, siger Vivi Mandrup.

Lene Degn Olsen, som til dagligt arbejder på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg, kunne i sin samtale med deltagerne bl.a. forklare, hvordan en psykomotorisk terapeut arbejder med angst og OCD.

Hun oplevede, at det hun fortalte vakte forståelse og genklang.

"Det giver rigtig god mening at os der deltager på på psykiatritopmødet også arbejder i psykiatrien. Så kan vi via vores erfaring svare på meget konkrete spørgsmål".

 

 

Deltagenre fra Danske Psykomotoriske Terapeuter:

Lene Degn Olsen, psykomotorisk terapeut på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde

Vivi Manddrup, psykomotorisk terapeut i center for psykosociale indsatser i Sorø Kommune

Christian Geister Olsen, psykomotorisk terapeut i socialpsykiatrien i Taarnby

Rolf Auhagen, formand i  Danske Psykomotoriske Terapeuter

Dorte Hartvig Jensen, næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter

Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator i Danske Psykomotoriske Terapeuter