Nyheder DAP

 

Europæisk Forum for Psykomotorik – hvor er vi på vej hen?

Der har netop været afholdt både studenterakademi og årligt møde i Europæisk Forum for Psykomotorik i Darmstadt, Tyskland. Her deltog 110 studerende og 27 delegerede fra i alt 15 lande. En af dem var Siff L. E. Skovenborg, som her skriver om arbejdet i EFP.

Af Siff L. E. Skovenborg, medlem af uddannelsesudvalget i EFP

Under artiklen kan du læse en beretning fra årets studenterakademi af de to danske deltagere Malene Raun og Birgitte Cramer fra UCC Nordsjælland. 

For at forstå hvor Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) er på vej hen, er det en fordel at kende lidt til de skridt, som allerede er taget.

EFP består af en bestyrelse (board) og 3 udvalg (commissions) – et uddannelsesudvalg, et forskningsudvalg og et professionsudvalg, der hvert år mødes og arbejder intenst på forskellige projekter (missions). 

En stor del af arbejdet har bestået i at forstå ligheder og forskelligheder i de forskellige lande. Det har ført til en beskrivelse af hvert enkelt lands psykomotoriske historie, uddannelsesniveau og praksisområder, beskrivelser af de forskellige uddannelsesinstitutioner, minimumsindhold for grundlæggende uddannelser samt bacheloruddannelser, en database med eksperter, en beskrivelse af psykomotoriske professionskompentencer og en ordliste med centrale begreber (glossary) indenfor psykomotorikken i Europa og meget mere

I år har det overliggende tema været, hvordan vi får kommunikeret resultater og kendskabet til EFP's arbejder og aktiviteter bedre ud - samt hvilke veje kommunikationen skal gå. EFP har ikke haft en egentlig kommunikationsstrategi, og det har betydet, at det har været lidt for tilfældigt, hvem der fik viden om EFP's arbejde og aktiviteter samt hvad de fik at vide. 

Så på mødet i år startede vi med at gennemgå forskellige mulige kommunikationskanaler både til eksterne partnere, til den psykomotoriske profession i de enkelte lande samt på tværs af udvalg og bestyrelsen i EFP. Det er et arbejde, som der fortsat vil være fokus på hen over året og som bl.a. gerne skulle vise sig gennem mere aktivitet på EFPs facebookside samt på LinkedIn (søg European Forum of Psychomotricity).

I år handler det særligt om at motivere de enkelte lande til mere aktivt og udadrettet at fokusere på den psykomotoriske dag, som falder hvert år den 19. september. Der opfordres til, at fejre dagen med udadrettede aktiviteter på ens arbejdsplads, på uddannelserne, i medierne, på gader og stræder med happenings eller andet der kan hjælpe til udbredelsen af kendskabet til psykomotorik. 

Hvad laver de forskellige udvalg i EFP

Ud over at udvalgene arbejder på projekter på selve årsmødet, så ligger udvalgsmedlemmer også mange timer i frivilligt udviklingsarbejde med projekterne i løbet af året. 

I uddannelsesudvalget er der på mødet i år blevet arbejdet videre med udviklingen af et spørgeskema til bachelor- og masteruddannelser med særligt fokus på, hvor mange ECTS point og timer der bruges til praktikker samt hvor på uddannelsen de ligger. Der spørges også til om, der er en forskningsbaseret afsluttende opgave på uddannelsen og hvor mange ECTS, der bruges på det. 

Spørgeskemaet er næste færdigt og hvert enkelt lands delegerede skal så kontakte hver eneste skole i landet og indsamle informationerne. Næste år skal udvalget så bearbejde de data, som kommer ind og fremlægge et dokument med resultaterne. 

Derudover arbejdes der i udvalget med et dokument, som beskriver centrale psykomotoriske kompetencer, som EFP foreslår indgår i en bacheloruddannelser. Dette dokument forventes at være færdigskrevet i år og publiceres her. Der vil også komme løbende facebook-opslag om udvalgets arbejde og der vil være oplæg til dialog om psykomotoriske grundbegreber med afsæt i den ordliste/glossary som tidligere er udarbejdet.

 

I forskningsudvalget er de i gang med en spørgeskemaundersøgelse, som de igangsatte under sidste psykomotoriske konference i Luzern 2016. De vil hvert andet år undersøge hvilken forskning, som foregår i de forskellige lande samt udgive en artikel på baggrund af undersøgelsen. 

I professionsudvalget søger de også at få et overblik over psykomotoriske aktiviteter i det forskellige lande som for eksempel, hvor mange der arbejder med sundhed og afspænding. De har fået over 1000 svar fra professionelle i de forskellige lande, men overvejer at sende undersøgelsen ud igen for at få endnu flere svar. På mødet næste år forventer de at fremlægge resultaterne af undersøgelsen.

Hvorfor betyder det noget, at vi er med i EFP?

Fordi vi har brug for fællesskaber og hinanden til fælles inspiration, til udvikling og styrkelse af psykomotorikken og til at mærke, at vi har i fællesskab i psykomotorikken, selvom vores metoder og målgrupper kan være meget forskellige. 

I EFP støtter man dette ved hvert år at holde studenterakademier og hvert 4. år at holde kongresser, hvor man kan høre om nyeste forskning og 'best practice' indenfor psykomotorikken.

Der er også samarbejde mellem de forskellige lande. Det har bl.a. ført til at psykomotorikuddannelsen i Randers sammen med andre europæiske lande hvert år tilbyder et psykomotorisk kursusforløb med forskellige temaer for deres studerende. Derudover er der ved at blive udviklet et internationalt masterforløb i psykomotorik i et samarbejde mellem masteruddannelsen i Zwolle, Holland og Danmark sådan at danske psykomotoriske terapeuter endelig får mulighed for at tage en masteruddannelse i psykomotorik. Disses samarbejder var ikke opstået, hvis vi ikke havde mødtes i EFP.

Hvordan vil du fejre den psykomotoriske dag d. 19. september? Fat dine psykomotoriske venner og find på kreative måder at sprede kendskabet til psykomotorik på! Del dine ideer på det psykomotoriske netværk på yahoo og facebook.

 

 

 

Studenterakademiet: Stærke bånd på tværs af Europa

Onsdag d. 29. marts blev vi budt velkommen til dette års Student’s Academy i Darmstadt, Tyskland med temaet Diversity in Psychomotricity - come as you are. Vi var to danske studerende afsted fra psykomotorikuddannnelsen, UCC i Hillerød.

Af Malene Raun og Birgitte Cramer 

 

I sand psykomotorisk ånd blev vi straks efter velkomsten kastet ud i at møde gruppen i en guidet bevægelsessession. To og to med et reb. A er hest, B skal forsøge at følge hesten og lære dens natur at kende. Sæt igang! Ind og ud imellem hinanden hoppede vi rundt på ganske få kvadratmeter, indtil én fik den fantastiske idé at åbne dørene ud til en stor græsplæne.

Som når køerne kommer på græs efter en lang vinter i stalden, strømmede vi ud og fyldte plænen med latter og leg i fuld galop. Kort efter skulle vi knytte bånd i bogstaveligste forstand. Det gjaldt om at binde knuder med vores reb, der var stærke nok til, at vi kunne sidde på knudens midtpunkt og blive kastet op i luften og grebet igen som på en trampolin. Velkommen til!

Torsdag d. 30. marts og fredag d. 31. marts bød på workshops ved både undervisere og studerende. Vi overværede den tyske underviser i psykomotorik  Amara Eckert, der med sin knivskarpe, om end kærlige, stil førte os igennem to workshops i hhv. Body ressonance og  Pre- and perinatally, som begge var meget lærerige og overførbare til vores undervisning i Danmark. Den tyske underviseren, Lemmer Schmidt, tog os på opdagelse om nærvær med workshoppen Arriving physically and emotionally, hvor vi fik fantastisk gode og håndgribelige øvelser ift. at skabe nærvær i os selv og i de deltagere, vi underviser. 

Lørdag d. 1. april og søndag d. 2. april var der workshops For students by students. 

Vi guidede en workshop med fokus på de danske kerneområder: gruppeundervisning og manuel behandling. Med en smule nervøsitet og en god portion stolthed præsenterede vi de ca. 25 elever for vores tilgang til psykomotorikken, som de modtog med nysgerrighed, begejstring og stor fordybelse. Der var også workshops i kreativitet og kunst, leg med børn og kropsskulpturer m.m.

Udover den faglige læring, var der tid til at netværke med andre studerende fra bl.a. Frankrig, Bulgarien, Tyskland, Schweiz, Portugal og Østrig. Der var planlagt forskellige aktiviteter hvor vi havde rig lejlighed til at lære de andre bedre at kende, som fx en byvandring i smågrupper, middage, live-musik og DJ’s. 

Åh, hvor vi dansede! Ind og ud af relationer, samtaler og faglige udvekslinger, rock n roll og deep house. Vi dansede i alle fagets niveauer til den skønne musik af fransk, tysk og engelsk i én stor symfoni. Vores horisonter blev udvidet i alle retninger og vi fik et indblik i de uendelige muligheder, der er i den psykomotoriske praksis. Forskellighederne er vores styrke og vi voksede og blomstrede i hinandens selskab – sprogligt, kulturelt, fagligt og personligt. Men så snart musikken spillede svandt vores forskelligheder bort og vi var alle én organisme, som dansede med ild og sjæl fra første tone. Cells that fire together, wire together og forenede af musikken og psykomotorikkens leg skabte vi stærke bånd på kryds og tværs af hele Europa.

Fusion mellem LO og FTF - hvad betyder det for os?

Af Rolf Auhagen, formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter

I fredags tog jeg en tur til Odense for at deltage i den ekstraordinære kongres, hvor beslutningen skulle tages om vores hovedorganisation FTF skulle fusionere med LO. Der var ikke udelt begejstring for projektet, men fusionen blev stemt igennem med 71.4 pct. stemmer for og 28,6 pct. i mod.

LO afholdt kongres på samme tid stemte også fusionen igennem, men med helt tydeligt mandat. Derfor kunne alle delegerede fra både LO og FTF mødes kl. 15 til stiftende kongres. Danmarks største hovedforbund der repræsenterer 1.5 million danskere blev en realitet. Indrømmet, det var sgu stort at være med til at skrive historie.

Læs mere om fusionen på FTFs hjemmeside

Hvilken betydning det får for Danske Psykomotoriske Terapeuter at være en del af så stor en hovedorganisation, er meget svært at sige noget om. Men det var tydeligt, at det var de mindre forbund, som bragte bekymring ind i debatten, og var dem, som stemte imod en fusion. Bekymringerne handlede bl.a. om: hvorledes de små organisationer kan blive hørt i en så stor organisation, at den nye organisation manglede visioner og bare var et forstørret LO, en konstruktion med et meget stort antal medlemmer i både hovedbestyrelse og forretningsudvalg samt usikkerhed om den nye organisation vil være partipolitisk uafhængig.

For vores vedkommende er den store bekymring ikke, om vi mister indflydelse og magt, for det har vi i forvejen ikke haft meget af. For os handler det især om mulighed for at få adgang til serviceordninger som f.eks. juridisk hjælp. Vi kan kun håbe, at disse ordninger fortsætter i den nye kæmpeorganisation, og at der vil blive taget hensyn til de små forbund.

Her er det værd at bemærke, at det især er de store LO-forbund, der igennem de senere år har mistet medlemmer. Det viser tydeligt at en stærk faglig identitet og en tæt kontakt til medlemmerne er essentiel, hvis et fagforbund skal være et attraktivt sted at melde sin ind og forblive medlem.

Den nye organisation lægger fra land den 1. januar 2019, og det bliver spændende at se, om de valgte FTF-politikere husker den store modstand mod projektet og bringer forbehold og kritik med i arbejdet, når den nye og stadig navnløse organisation skal bygges op. Vi får se!

 

Hvad er autorisation? Få svar på fem spørgsmål

Hvad er autorisation?

En autorisation er en titel, som et fag kan blive tildelt af folketinget, hvis uddannelsen lever op til nogle fastsatte kvalitetskrav. Formålet med en autorisation er at styrke patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet.

Kravene for netop vores fag kender vi ikke, for de bliver først fastsat i en ansøgningsproces, men generelt vægter farlighed for patienten højt.

 

Hvad betyder autorisation for vores fag?

Det ved vi ikke præcist. En autorisation er en blåstempling hvad angår patientsikkerhed og kvalitet. Det udløser ingen konkrete fordele som tilskud fra Danmark, øremærkede stillinger i sundhedsvæsenet eller automatiske lønforhøjelser.

 

Hvis faget opnår autorisation, hvad betyder det så for mig?

Alle, der gennemfører en autoriseret uddannelse, kan blive autoriseret. Men er du allerede uddannet, vil du efter al sandsynlighed skulle opkvalificere dig for at kunne opnå autorisation. Da kravene til uddannelsen først bliver formuleret med baggrund i en ansøgningsprocessen, kan vi ikke sige mere om opkvalificeringen på indeværende tidspunkt.

Hvis psykomotoriske terapeuter bliver autoriseret, og du ikke ønsker at blive det, vil du fortsat kunne udføre psykomotorisk arbejde. Men du vil ikke kunne kalde dig psykomotorisk terapeut, da fagtitlen følger autorisationen.

 

Hvad sker der nu?

Vi skal stemme om, hvorvidt vi som fag skal søge om autorisation. Det vil være Danske Psykomotoriske Terapeuter, der udarbejder og sender en sådan ansøgning, og det er jer medlemmer, der ved en afstemning i foråret 2018 skal afgøre, om vi skal ansøge.

Hvis vi sender en ansøgning, betyder det IKKE, at vi bliver autoriseret som fag. Men det vil være indledningen på en proces der afgør, om det er en mulighed for os at blive autoriseret. Det er nemlig ikke os, der afgør det, men de ansvarlige ministerier.

I tilfælde af konflikt: Hvad med barsel, sygdom, ferie og afspadsering?

Fagforeningerne har varslet strejke for små 100.000 offentligt ansatte fra den 4. april. Stat, kommuner og regioners modsvar har været, at varsle en lockout for 440.000 offentligt ansatte fra den 10. april. 

Det rejser naturligvis en lang række spørgsmål for dem, der kan blive en del af konflikten. Langt de fleste kan man få svar på i den "konflik ABC", som Danske Fysioterapeuter har skrevet, og som løbende bliver opdateret. 

Den kan du se HER

Grunden til, at vi henviser til fysioterapeuterne er, at de repræsenterer os i forhandlingerne, og at vores vilkår er de samme - dog med undtagelse af afsnittet om økonomisk kompensation - der har hvert fagforbund deres egne forhold. 

Læs mere om økonomisk kompensation under lockout HER 

Kom til foredrag om stress

Danske Psykomotoriske Terapeuter arrangerer en foredrags-aften med læge Jørgen Folkersen.

Foredraget er en tværfaglig, underholdende og let forståelig gennemgang af den nyeste forskning indenfor stress.

De senere år har frembragt en helt ny forståelse af, hvad stress er. Foredraget er en sammenfatning af denne viden og beskriver de medicinske, psykologiske og arbejdsmæssige aspekter af stress. Foredraget beskriver, hvornår og hvordan stress kan være skadelig - den såkaldte toksiske stress -og sammenfatter nye og gamle metoder til at forebygge og behandle stress.

Foredraget beskriver også positiv stress, som kan være gavnlig både på kort og lang sigt. Ny forskning har afsløret, hvad der sker med vores hjerne, når vi bliver belastet med skadelig stress. Denne viden anviser nye veje til behandling og forebyggelse af stress, både for den enkelte, for stressterapeuter og for samfundet.

Det beskrives også, hvordan stress - på godt og ondt - er et eksempel på den tætte biologiske sammenhæng imellem vores sind of vores fysiske krop. Denne sammenhæng er ikke blot styret af hormoner og nedarvede dyriske mønstre, men i høj grad knyttet til social læring, tankevirksomhed og vores individuelle virkelighed

Tid: 6. juni 2018 kl. 16.30-19
Sted: Stauningsplads 3 1607 Kbh. V 
Pris: 50 kr. per person.
Tilmeldingsfrist: 16. maj 2018
Kursusnummer:2018-17

Indbetal 50 kroner til vores kursuskonto og anfør navn og kursusnummer:

Reg.nr: 9570
kontonr: 60070148.

Hvis du har spørgsmål, så skriv til kursuskoordinator Stine Kofod Larsen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

 

Kreds Vest består

Ved den ekstraordinære generalforsamling den 6. december lykkedes det at nedsætte en bestyrelse, så Kreds Vest kan fortsætte sit arbejde.

”På generalforsamlingen var det tydeligt at de medlemmer, som stillede op til bestyrelsen i Kreds Vest, først og fremmest er interesserede i at skabe spændende aktiviteter for kredsens medlemmer. Jeg er rigtig glad for at stærke, frivillige kræfter, vælger at lægge deres arbejde i kredsen” siger formand Rolf Auhagen, der selv var til stede på den ekstraordinære generalforsamling i Aarhus.

Bestyrelsen består af nedenstående medlemmer og skal nu konstituere sig. 
Resultatet af konstituering og referat af generalforsamlingen vil blive offentliggjort her på dap.dk.  

Katrine Lerche-Thomsen 
Ann-Sofie Saugberg Jensen 
Eva Therkildsen 
Kamilla Byrialsen 
Christinne Larsen.

 

Suppleant: Fiona Andersen

Lockout-varsler for psykomotoriske terapeuter

 Stat, regioner og kommuner har nu sendt konfliktvarsler for i alt 440.000 offentligt ansatte.

 Du kan se et samlet overblik over de relevante arbejdspladser, hvor der er varslet lockout, her.  

Oversigten ligger på Danske Fysioterapeuters hjemmesiden, fordi de forhandler for os – og dermed gælder de varsler, som de har modtaget, også for vores medlemmer.

Kort opsummeret: 

Staten:
Professionshøjskolerne er omfattet af lockout. Det samme er SOSU-skolerne, hvor vi også har medlemmer, der arbejder. 
Se lockoutvarsel fra staten

Regionerne: 
Psykiatrien er undtaget fra lockout
Se den komplette oversigt over lockoutvarslede på det regionale område
Se lockoutvarsel fra Danske Regioner

Kommunerne: 
Ingen psykomotoriske terapeuter bliver lockoutet

 

Hvis du får varsel om lockout af din arbejdsgiver
Så skal du udfylde et skema med bl.a. ansættelsesforhold og bankolysninger. 

FIND SKEMAET HER

Det er absolut afgørende for, at vi kan udbetale konfliktstøtte til dig i tilfælde af, at lockouten bliver en realitet. Når du har udfyldt skemaet har vi også dine kontaktoplysninger, og du vil høre mere fra os.

Hvis der er lockout blandt dine kolleger 

Hvis du er kommunalt ansat som psykomotorisk terapeut, og der bliver varslet lockout på din arbejdsplads, er du som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter IKKE omfattet. Det kan f.eks. gælde på skoler og i børnehaver – og det gælder også, selv om du er ansat på en anden overenskomst end vores. Det betyder, at du fortsat skal passe dit arbejde – dog må du ikke påtage dig konfliktramt arbejde. Vi er klar over, at det kan medføre vanskelige situationer, derfor opfordrer vi til, at du orienterer den lokale tillidsmand om din situation. Hvis du oplever problemer, må du meget gerne du kontakte os på tlf. 33 79 12 60 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Hvis du er dobbeltorganiseret

Er du ansat med en anden fagtitel - f.ek. pædagogmedhjælper - og er samtidig organiseret i både Danske Psykomotoriske terapeuter OG i en anden fagforening som f.eks. FOA, BUPL eller SL, så kan man risikere at blive lockoutet. I givet tilfælde vil det være det pågældende forbund, der skal udbetale konfliktstøtte.   

Økonomisk kompensation 

Hovedbestyrelsen har besluttet at lockoutramte medlemmer de første fem dage af lockouten vil modtage konfliktstøtte der svarer til højeste dagpengesats. Beløbet vil blive gradueret efter beskæftigelsesgrad, så er du på deltid vil du få tilsvarende mindre.

I løbet af de første fem dage vil hovedbestyrelsen træde sammen og lave en ny vurdering af situationen.

De medlemmer, der udfylder ovenstående skema, vil få yderligere info om udbetaling af konfliktstøtte.

LÆS MERE: Konfliktens ABC
På fysioterapeuternes hjemmeside finder du en grundig ABC om alt fra barn syg, til ferie og kurser. Hvad angår økonomisk kompensation, skal du dog være opmærksom på, at reglerne hos fysioterapeuterne kan være forskellige fra vores.

 

 

 

Master er for både erfarne og nyuddannede

Fra september 2018 kan du tage en toårig international master i psykomotorik. Uddannelsen vil være udbytterig for både nyuddannede og erfarne psykomotoriske terapeuter, fortæller Janneke Hatzmann fra Windesheim University of Applied Sciences. 

Artikel fra Psykomotorik 4, 2017

September 2018 er der for første gang studie­start på en ny international master i psykomo­torik, som er et samarbejde mellem de danske uddannelser og Windesheim University of Ap­plied Sciences. 

Uddannelsen fokuserer på at styrke og ud­vikle tre aspekter af deltagernes faglighed - vi har valgt at beholde de engelske titler for ikke at begrebsforvirre i oversættelsen: 

1.Psychomotor therapeutic skills
2.Professional leadership
3. Practice based research

"Disse tre aspekter dækker vigtige områder, når man fungerer professionelt som psykomotorisk terapeut. Masteren vil gøre det muligt for dig at arbejde med komplicerede problemstillinger hos klienter og patienter og at bruge evidens eller praktisk baserede metodologiske og terapeutiske færdigheder. Du bliver også i stand til at profilere dig selv som psykomotorisk terapeut på flere forskellige niveauer", skriver Janneke Hatzmann fra Windesheim i en e-mail, hvor hun svarer på en række spørgsmål om uddannelsen.

Sammen med sin kollega Thomas Scheewe var hun i november i Danmark for at fortælle om den nye uddannelse på en række informationsmøder. 

Hun understreger, at både nyuddannede og erfarne psykomotoriske tera­peuter kan få stort udbytte af uddannelsen. Det vigtigste er, at man ønsker at øge sin viden om de ovenfor nævnte felter. 

Lidt mere konkret består masteren af en række kurser - hvilke kurser, hvordan de vægter, og hvor de bliver afholdt, kan du se i figuren her på siden. 

Selvom den internationale master er ny, bygger den på solid erfaring, oplyser Janneke Hatzmann. Windesheim har nemlig udbudt en master i psykomotorik siden 2006. 

"Vi har stor erfaring, hvad angår indholdet af masteren", skriver Jan­neke Hatzmann. 

For at sikre, at læringsprocessen fortsætter mellem undervisnings­opholdene, vil der være fjernundervisning, hvor alle vil være forbundne i en slags virtuelt klasseværelse. Samtidig vil alle studerende få tildelt en coach, som støtter den studerende og hjælper med at integrere læringen i det daglige arbejde som psykomotorisk terapeut. 

Janneke Hatzmann fremhæver samarbejdet mellem de to danske og den hollandske uddannelse som en stor styrke. 

"Der er mange kulturelle og sociale ligheder mellem Holland og Dan­mark. Men når det gælder psykomotorik, er der også forskelle. For eksempel arbejder danske psykomotoriske terapeuter også med manuel behandling, mens hollandske psykomotoriske terapeuter ofte har en bevægelsesori­enteret tilgang. Når vi arbejder sammen, kan vi udveksle både viden og færdigheder", skriver hun. 

Læs meget mere om masteren her

 

 

 

Medlemmerne har stemt ja til at søge om autorisation

Den forløbne uge har alle stemmeberettigede medlemmer kunne stemme om, hvorvidt Danske Psykomotoriske Terapeuter skal søge om autorisation på fagets vegne.

Og der er ikke tvivl om udfaldet. 77,9 procent har stemt for et ja – se mere fakta om afstemningen nederst i artiklen.

”For mange medlemmer har det nok været en svær beslutning, fordi der er rigtig mange faktorer, vi ikke kender, når det handler om autorisation af faget. Men ikke desto mindre er det et meget overbevisende resultat, og vi glæder os til at arbejde videre i den retning, medlemmerne har ønsket”, siger Rolf Auhagen og understreger, at han vil gøre alt hvad han kan for, at dem der har stemt nej ikke vil føle sig kørt over.

Ingen skal køres over

”11,4 procent har stemt nej, og det er vigtigt, at de fortsat stadig føler sig repræsenteret af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Jeg tror, at rigtig mange medlemmer, også mange der har stemt ja, er bekymrede for, hvad en autorisation kan betyde for deres arbejdsliv. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på”, siger han.

At det har været et svært valg er også illustreret af, at 10.7 procent af dem, der har afgivet deres stemme, har valgt at stemme blank.

De næste skridt

Resultatet af afstemningen er bindende for Danske Psykomotoriske Terapeuter, så hovedbestyrelsen vil nu arbejde hen imod næste skridt i processen: At afdække, hvordan vi får udarbejdet den bedst tænkelige ansøgning, samt hvilke ressourcer vi kan afsætte til arbejdet.

”Den proces der begynder nu vil være lang og grundig. Allerførst skal vi finde ud af, hvem der skal hjælpe os med at udforme en ansøgning, og dernæst skal vi afdække hvordan vi bedst får vinklet en ansøgning, så vores chancer for at opnå autorisation er størst mulige. Det er ingen standardprocedure vi bare kan følge eller skemaer, der ligger klar til at blive udfyldt”, siger Rolf Auhagen og fortsætter:

”Hvor længe vi kommer til at bruge, inden vi har en ansøgning klar, tør jeg ikke gætte på, men jeg vil opfordre alle til at være tålmodige”, siger han og lover, at holde medlemmerne løbende orienteret.

Læs mere om den kommende proces her (Åbner i nyt vindue)

Det er desuden vigtigt at understrege, at en ansøgning om autorisation langt fra er det samme som at få tildelt en autorisation.

Når ansøgninger ligger klar, er det i første omgang Styrelsen for Patientsikkerhed der vurderer, om der er grobund for en autorisation. Hvis ja, så skal ansøgningen en tur igennem Sundheds- og ældreministeriet og til sidst skal en autorisation stemmes igennem i Folketinget. 

Fakta om afstemningen

652 medlemmer havde mulighed for at stemme
430 valgte at gøre brug af den ret. Det giver en stemmeprocent på 66.
335 stemte ja, 49 nej, mens 46 valgte at stemme blank.

 

 

Mindeord for Lise Plum Holm

Lise Plum Holm blev 91 år gammel. 
Af Eva Frydensberg, Foreningen af Eutonipædagoger

Den 5. april 2018 har vi pludselig mistet vores gode kollega og veninde gennem mange år, Lise Plum Holm. Hun blev 91 år. 

Som fysiurg og eutonipædagog har hun hjulpet og inspireret mange mennesker. Hun blev uddannet eutonipædagog på Gerda Alexander Skolen i 1952 og læste derefter til læge og fysiurg. Hun havde  praksis i eget hjem hvor hun på en kreativ måde har forbundet det pædagogiske og kunstneriske med  hendes medicinske viden om bevægeapparatet. Lise blev sent gift og fik en datter. 

På Gerda Alexander Skolen underviste hun i teoretiske fag, på Ingrid Prahms Seminarium for Afspændingspædagoger i patologi og hun holdt kurser i DAP’s regi om hendes arbejde især med rygpatienter.

I Foreningen af Eutonipædagoger har vi i Lise haft en rigtig god sparringspartner, der gerne ville formidle sine erfaringer og sin viden. Ofte henviste hun patienter videre til holdundervisning hos én af os andre efter endt behandlingsforløb. Udover regelmæssige møder i foreningen mødtes vi i de sidste 10 år til årlige sommerseminarer. Tidligere rejste vi sammen til de årlige ugeseminarer i udlandet, som blev afholdt af den internationale forening af eutonipædagoger. 

Lise var et meget venligt menneske, altid positiv indstillet, en ildsjæl. Hun var dedikeret sit arbejde, hvilket afspejlede sig i hele hendes liv. Utrættelig gjorde hun sig erfaringer med kroppens mekanik, som hun søgte belyst især med ny viden indenfor neurofysiologien. Erfaringer, som hun havde fra eutoni og egen praksis eller fra sit liv om sommeren på en stor naturgrund, hvor hun og hendes mand byggede høfter og flyttede store sten i strandkanten.

På samme måde blev det at dyrke bønner til leg og eksperimenteren. Hun byggede huse og labyrinter af grene, bambus og kviste som stangbønnerne kunne sno sig opad - udover at give en god høst var det til glæde for børnene at lege i. En form for ”landart”, der var et udtryk for hendes gode rumfornemmelse, som var så central i hendes arbejde med at forestille sig og mærke kroppens indre rum - f.eks. skelettet i alle sine detaljer. 

I 80erne forskede Lise på Panum på det Anatomiske Institut hos professor Bojsen-Møller i hvirvelsøjlens evne til at genoprette sig selv som en fjeder uden muskelkraft. Dette førte til en anskuelsesmodel, en meget stærk fjeder af metal, som hun brugte i sin praksis. Hun blev inspireret af Barry Wyke’s neurofysiologiske teorier om vores dybdesensibilitet, nærmere betegnet mekanoreceptorerne, og hvordan de bedst bliver stimuleret. Det lå hende meget på sinde at give den viden videre drevet af sin begejstring over hvor genial vores krop i grunden er.

For at styrke knoglerne og fordybe bevidstheden om dem,  brugte hun udvalgte udendørslege, hverdagsbevægelser og enkle øvelser, som hun udviklede til formålet. Hun var mester i at guide patienterne med ord og behandling til at udføre disse øvelser med præcision og klar fokus. Hendes mål var altid, at eleverne lærte, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. 

Om disse emner skrev hun en hel del artikler og blev ved med at kæmpe for anerkendelsen af sine teorier og erfaringer i lægefaglige sammenhænge. Hun lod sig ikke påvirke af sit synshandicap gennem de sidste 20 år og var meget taknemmelig for den hjælp, hun fik af børnebørn og frivillige. Ganske få uger før sin død siden  formulerede hun sin idé til hendes næste artikel.  

Vi vil mindes Lise med hendes venlige smil og savne samarbejdet med hende i taknemmelighed. 

Foreningen af Eutonipædagoger
April 2018