”Vi skal turde at sparke døren ind”

Psykomotoriske terapeuter giver super god mening i folkeskolen – men man skal turde sparke døren ind og komme med egne projekter. Sådan siger Mette Sevel, der i efteråret underviser på kurset Med kroppen i skole – den psykomotoriske terapeut i folkeskolen.

Af Mette Vosgerau, journalist

Mette Sevel har i otte år været ansat på Frydenhøjskolen i Hvidovre. I alle otte år har hendes job udviklet sig, og det gør det stadig – primært fordi hun hele tiden selv former det.

”Hvis man vil arbejde i folkeskolen med vores fag, er det vigtigt at have en indsigt i folkeskolen, og hvad behovet for bevægelse er. Og så skal man fremfor alt turde sparke døren ind og komme med egne projekter”, siger hun.

Indsigten i folkeskolen og ideerne til, hvordan man brænder igennem. vil hun give videre til andre, når hun i efteråret underviser på kurset Med kroppen i skole – den psykomotoriske terapeut i folkeskolen, som er arrangeret af Danske Psykomotoriske terapeuter. Hun er desuden også underviser på en endagskursus i Inspirationsugen. 

Med kroppen i skole – den psykomotoriske terapeut i folkeskolen
(4 dage)

Med kroppen i skole – introduktion til den psykomotoriske terapeut i folkeskolen (1 dag)

"Bevægelse har en større betydning for indlæringen end hidtil antaget. Groft sagt så forbedrer fysisk aktivitet de kognitive processer såsom problemløsning, arbejdshukommelsen, opmærksomhed og så videre. Derudover har bevægelse også en stor betydning for motorikken hos det enkelte barn. Mange børn, som begynder i skole, har ikke brugt deres krop nok. De har brug for bevægelse og fysisk aktivitet for at få automatiseret deres bevægelser, så de kan frigive energi og opmærksomhed på at modtage indlæring - i stedet for at f.eks. at skulle koncentrere sig om at holde balancen på stolen”, siger hun.

Mette Sevel blev oprindeligt ansat til at arbejde med børn med autisme, men da folkeskolereformen trådte i kraft, fik hun en ordning hvor hun arbejder 60 procent i den almene skole og 40 procent med børn med en autisme-diagnose.

Hun screener alle børn i 0. klasse motorisk, hun kører forskellige trivselsgrupper, hun arbejder med relationer og hun hjælper med ergonom og sansemotorik – bare for at nævne enkelte af hendes opgaver.  

En af de styrker, som psykomotoriske terapeuter kan tage med sig ind i folkeskolen er, at faget er så bredt, forklarer hun. Man kan hoppe ind og ud af mange forskellige roller.

”Hvis jeg vil lave afspænding, så gør jeg det. Hvis jeg vil lave hård pulstræning, så gør jeg det. Jeg har også haft børn, som bare havde brug for ro og nærvær gennem kropsbehandlinger – og vi kan have samtaler med både børn og lærere”, siger hun og understreger, at det er vigtigt at kunne skabe gode relationer til lærerne og de andre fagpersoner, man arbejder sammen med.

 "Skolen skal opleve det, som om man kommer med en "gave". Prøv at se det her, det vil jeg lave sammen med jer, det kan jeg finde ud af”, siger Mette Sevel.  

Læs meget mere om de to kurser om psykomotoriske erapeuter i Folkeskolen her:

Med kroppen i skole – den psykomotoriske terapeut i folkeskolen
(4 dage)

Med kroppen i skole – introduktion til den psykomotoriske terapeut i folkeskolen (1 dag)