Sommeruniversitet i Paris med dansk bidrag

I juli var der Sommeruniversitet i Frankrig. Årets tema var ”Den gode behandling af psykofysisk afhængige og skrøbelige målgrupper”. Ditte-Marie Post og Mireia Serra deltog med et oplæg.

Af Ditte-Marie Post

4.-7. juli løb Sommeruniversitetets internationale symposium af stablen. Årets tema var ”Den gode behandling af psykofysisk afhængige og skrøbelige målgrupper”.

Bag arrangementer står den internationale organisation OIPR og den største franske uddannelse i psykomotorik, ISRP (læs mere i faktaboksen nederst).

De beskriver selv årets emne som ”ambitiøst” idet man har ønsket at sætte specifikt fokus på områder og målgrupper, hvor den psykomotoriske tilgang virkelig kommer til sin ret. Hvor problematikker har et individuelt og ofte kompliceret præg i forhold til et konventionelt behandlingssystem, der ofte opdeler tingene i psyke og krop.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mireia Serra og Ditte-Marie Post holdt oplæg i Paris. Privat-foto.

Af forelæsninger, oplæg og workshops kan nævnes i flæng: 

  • At forstå relationer for at kunne behandle bedre lige fra spædbarnsalderen (Giséle Apter, Frankrig)
  • Udviklingsforstyrrelser i hjernen og psykomotorisk rehabilitering (Galo Pesantez Cuesta, Ecuador)
  • Komplementaritet i et tværfagligt behandlingsteam (Nicole Croyére, Frankrig),
  • Afspænding og coping i behandlingen af stress – psykofysisk resiliens og sårbarhed” (Rui Roque Marins, Portugal

og mange flere, herunder også:

  • Psykomotorisk intervention i behandlingen af komplicerede psykiatriske sygdomstilfælde ved Mireia Serra og Ditte-Marie Post, Danmark.

En beretning fra Glostrup

Det viste sig, at vores oplæg passede fint ind i sommeruniversitetets ramme. Udgangspunktet var ansættelsen af to psykomotoriske terapeuter på to lukkede afdelinger på Psykiatrisk Center Glostrup i 2015-16. Her er psykomotorikken et nyt terapeutisk tiltag, hvor der fra begyndelsen har været stor åbenhed, men næsten ingen viden om, hvad psykomotorik er, og hvordan den kan bidrage til den psykiatriske behandling.

Vi fortalte om, hvorledes vi i det tværfaglige arbejde, ikke bare giver en komplementær behandling – tilbyder det, som andre ikke tilbyder - men, fra et psykomotorisk perspektiv, tilbyder patienter en intervention, der gør det samlede behandlingstilbud mere komplet, idet det føjer psykiske problemer sammen med, hvad der opleves på det fysiske, og ikke mindst sociale og relationelle plan.

Stor lydhørhed

Vores oplæg bestod af en forklaring af den praktiske og den teoretiske ramme for vores arbejde, og dernæst tre cases, som var detaljerede beskrivelser af behandlingssessioner med fokus på de terapeutiske, relationelle, og teoretiske overvejelser over sessionernes forløb.

Det var både spændende og udfordrende at sætte ord på vores arbejde, og vi oplevede stor lydhørhed og interesse fra tilhørerne, både studerende, der henvendte sig efterfølgende, og fra andre oplægsholdere, der arbejder på lignende måder.

 

FAKTA: Om Sommeruniversitetet

Sommeruniversitetet er et samarbejde mellem OIPR (Organisation Internationale de Psychomotricité et de Rélaxation), hvor DAP er repræsenteret og ISRP (Institut Supèrieur de Réeducation Psychomotrice), der er den største franske uddannelse i psykomotorik.

Sommeruniversitetet er en fast tilbagevendende begivenhed for medlemslandene, der hovedsageligt tæller lande udenfor Europa, samt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal – og så Danmark. Sommeruniversitetet blev afholdt en gang om året indtil 2016, men skal fremover afholdes hvert andet år.

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.