Master er for både erfarne og nyuddannede

Fra september 2018 kan du tage en toårig international master i psykomotorik. Uddannelsen vil være udbytterig for både nyuddannede og erfarne psykomotoriske terapeuter, fortæller Janneke Hatzmann fra Windesheim University of Applied Sciences. 

Artikel fra Psykomotorik 4, 2017

September 2018 er der for første gang studie­start på en ny international master i psykomo­torik, som er et samarbejde mellem de danske uddannelser og Windesheim University of Ap­plied Sciences. 

Uddannelsen fokuserer på at styrke og ud­vikle tre aspekter af deltagernes faglighed - vi har valgt at beholde de engelske titler for ikke at begrebsforvirre i oversættelsen: 

1.Psychomotor therapeutic skills
2.Professional leadership
3. Practice based research

"Disse tre aspekter dækker vigtige områder, når man fungerer professionelt som psykomotorisk terapeut. Masteren vil gøre det muligt for dig at arbejde med komplicerede problemstillinger hos klienter og patienter og at bruge evidens eller praktisk baserede metodologiske og terapeutiske færdigheder. Du bliver også i stand til at profilere dig selv som psykomotorisk terapeut på flere forskellige niveauer", skriver Janneke Hatzmann fra Windesheim i en e-mail, hvor hun svarer på en række spørgsmål om uddannelsen.

Sammen med sin kollega Thomas Scheewe var hun i november i Danmark for at fortælle om den nye uddannelse på en række informationsmøder. 

Hun understreger, at både nyuddannede og erfarne psykomotoriske tera­peuter kan få stort udbytte af uddannelsen. Det vigtigste er, at man ønsker at øge sin viden om de ovenfor nævnte felter. 

Lidt mere konkret består masteren af en række kurser - hvilke kurser, hvordan de vægter, og hvor de bliver afholdt, kan du se i figuren her på siden. 

Selvom den internationale master er ny, bygger den på solid erfaring, oplyser Janneke Hatzmann. Windesheim har nemlig udbudt en master i psykomotorik siden 2006. 

"Vi har stor erfaring, hvad angår indholdet af masteren", skriver Jan­neke Hatzmann. 

For at sikre, at læringsprocessen fortsætter mellem undervisnings­opholdene, vil der være fjernundervisning, hvor alle vil være forbundne i en slags virtuelt klasseværelse. Samtidig vil alle studerende få tildelt en coach, som støtter den studerende og hjælper med at integrere læringen i det daglige arbejde som psykomotorisk terapeut. 

Janneke Hatzmann fremhæver samarbejdet mellem de to danske og den hollandske uddannelse som en stor styrke. 

"Der er mange kulturelle og sociale ligheder mellem Holland og Dan­mark. Men når det gælder psykomotorik, er der også forskelle. For eksempel arbejder danske psykomotoriske terapeuter også med manuel behandling, mens hollandske psykomotoriske terapeuter ofte har en bevægelsesori­enteret tilgang. Når vi arbejder sammen, kan vi udveksle både viden og færdigheder", skriver hun. 

Læs meget mere om masteren her

 

 

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.