Europæisk Forum for Psykomotorik – hvor er vi på vej hen?

Der har netop været afholdt både studenterakademi og årligt møde i Europæisk Forum for Psykomotorik i Darmstadt, Tyskland. Her deltog 110 studerende og 27 delegerede fra i alt 15 lande. En af dem var Siff L. E. Skovenborg, som her skriver om arbejdet i EFP.

Af Siff L. E. Skovenborg, medlem af uddannelsesudvalget i EFP

Under artiklen kan du læse en beretning fra årets studenterakademi af de to danske deltagere Malene Raun og Birgitte Cramer fra UCC Nordsjælland. 

For at forstå hvor Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) er på vej hen, er det en fordel at kende lidt til de skridt, som allerede er taget.

EFP består af en bestyrelse (board) og 3 udvalg (commissions) – et uddannelsesudvalg, et forskningsudvalg og et professionsudvalg, der hvert år mødes og arbejder intenst på forskellige projekter (missions). 

En stor del af arbejdet har bestået i at forstå ligheder og forskelligheder i de forskellige lande. Det har ført til en beskrivelse af hvert enkelt lands psykomotoriske historie, uddannelsesniveau og praksisområder, beskrivelser af de forskellige uddannelsesinstitutioner, minimumsindhold for grundlæggende uddannelser samt bacheloruddannelser, en database med eksperter, en beskrivelse af psykomotoriske professionskompentencer og en ordliste med centrale begreber (glossary) indenfor psykomotorikken i Europa og meget mere

I år har det overliggende tema været, hvordan vi får kommunikeret resultater og kendskabet til EFP's arbejder og aktiviteter bedre ud - samt hvilke veje kommunikationen skal gå. EFP har ikke haft en egentlig kommunikationsstrategi, og det har betydet, at det har været lidt for tilfældigt, hvem der fik viden om EFP's arbejde og aktiviteter samt hvad de fik at vide. 

Så på mødet i år startede vi med at gennemgå forskellige mulige kommunikationskanaler både til eksterne partnere, til den psykomotoriske profession i de enkelte lande samt på tværs af udvalg og bestyrelsen i EFP. Det er et arbejde, som der fortsat vil være fokus på hen over året og som bl.a. gerne skulle vise sig gennem mere aktivitet på EFPs facebookside samt på LinkedIn (søg European Forum of Psychomotricity).

I år handler det særligt om at motivere de enkelte lande til mere aktivt og udadrettet at fokusere på den psykomotoriske dag, som falder hvert år den 19. september. Der opfordres til, at fejre dagen med udadrettede aktiviteter på ens arbejdsplads, på uddannelserne, i medierne, på gader og stræder med happenings eller andet der kan hjælpe til udbredelsen af kendskabet til psykomotorik. 

Hvad laver de forskellige udvalg i EFP

Ud over at udvalgene arbejder på projekter på selve årsmødet, så ligger udvalgsmedlemmer også mange timer i frivilligt udviklingsarbejde med projekterne i løbet af året. 

I uddannelsesudvalget er der på mødet i år blevet arbejdet videre med udviklingen af et spørgeskema til bachelor- og masteruddannelser med særligt fokus på, hvor mange ECTS point og timer der bruges til praktikker samt hvor på uddannelsen de ligger. Der spørges også til om, der er en forskningsbaseret afsluttende opgave på uddannelsen og hvor mange ECTS, der bruges på det. 

Spørgeskemaet er næste færdigt og hvert enkelt lands delegerede skal så kontakte hver eneste skole i landet og indsamle informationerne. Næste år skal udvalget så bearbejde de data, som kommer ind og fremlægge et dokument med resultaterne. 

Derudover arbejdes der i udvalget med et dokument, som beskriver centrale psykomotoriske kompetencer, som EFP foreslår indgår i en bacheloruddannelser. Dette dokument forventes at være færdigskrevet i år og publiceres her. Der vil også komme løbende facebook-opslag om udvalgets arbejde og der vil være oplæg til dialog om psykomotoriske grundbegreber med afsæt i den ordliste/glossary som tidligere er udarbejdet.

 

I forskningsudvalget er de i gang med en spørgeskemaundersøgelse, som de igangsatte under sidste psykomotoriske konference i Luzern 2016. De vil hvert andet år undersøge hvilken forskning, som foregår i de forskellige lande samt udgive en artikel på baggrund af undersøgelsen. 

I professionsudvalget søger de også at få et overblik over psykomotoriske aktiviteter i det forskellige lande som for eksempel, hvor mange der arbejder med sundhed og afspænding. De har fået over 1000 svar fra professionelle i de forskellige lande, men overvejer at sende undersøgelsen ud igen for at få endnu flere svar. På mødet næste år forventer de at fremlægge resultaterne af undersøgelsen.

Hvorfor betyder det noget, at vi er med i EFP?

Fordi vi har brug for fællesskaber og hinanden til fælles inspiration, til udvikling og styrkelse af psykomotorikken og til at mærke, at vi har i fællesskab i psykomotorikken, selvom vores metoder og målgrupper kan være meget forskellige. 

I EFP støtter man dette ved hvert år at holde studenterakademier og hvert 4. år at holde kongresser, hvor man kan høre om nyeste forskning og 'best practice' indenfor psykomotorikken.

Der er også samarbejde mellem de forskellige lande. Det har bl.a. ført til at psykomotorikuddannelsen i Randers sammen med andre europæiske lande hvert år tilbyder et psykomotorisk kursusforløb med forskellige temaer for deres studerende. Derudover er der ved at blive udviklet et internationalt masterforløb i psykomotorik i et samarbejde mellem masteruddannelsen i Zwolle, Holland og Danmark sådan at danske psykomotoriske terapeuter endelig får mulighed for at tage en masteruddannelse i psykomotorik. Disses samarbejder var ikke opstået, hvis vi ikke havde mødtes i EFP.

Hvordan vil du fejre den psykomotoriske dag d. 19. september? Fat dine psykomotoriske venner og find på kreative måder at sprede kendskabet til psykomotorik på! Del dine ideer på det psykomotoriske netværk på yahoo og facebook.

 

 

 

Studenterakademiet: Stærke bånd på tværs af Europa

Onsdag d. 29. marts blev vi budt velkommen til dette års Student’s Academy i Darmstadt, Tyskland med temaet Diversity in Psychomotricity - come as you are. Vi var to danske studerende afsted fra psykomotorikuddannnelsen, UCC i Hillerød.

Af Malene Raun og Birgitte Cramer 

 

I sand psykomotorisk ånd blev vi straks efter velkomsten kastet ud i at møde gruppen i en guidet bevægelsessession. To og to med et reb. A er hest, B skal forsøge at følge hesten og lære dens natur at kende. Sæt igang! Ind og ud imellem hinanden hoppede vi rundt på ganske få kvadratmeter, indtil én fik den fantastiske idé at åbne dørene ud til en stor græsplæne.

Som når køerne kommer på græs efter en lang vinter i stalden, strømmede vi ud og fyldte plænen med latter og leg i fuld galop. Kort efter skulle vi knytte bånd i bogstaveligste forstand. Det gjaldt om at binde knuder med vores reb, der var stærke nok til, at vi kunne sidde på knudens midtpunkt og blive kastet op i luften og grebet igen som på en trampolin. Velkommen til!

Torsdag d. 30. marts og fredag d. 31. marts bød på workshops ved både undervisere og studerende. Vi overværede den tyske underviser i psykomotorik  Amara Eckert, der med sin knivskarpe, om end kærlige, stil førte os igennem to workshops i hhv. Body ressonance og  Pre- and perinatally, som begge var meget lærerige og overførbare til vores undervisning i Danmark. Den tyske underviseren, Lemmer Schmidt, tog os på opdagelse om nærvær med workshoppen Arriving physically and emotionally, hvor vi fik fantastisk gode og håndgribelige øvelser ift. at skabe nærvær i os selv og i de deltagere, vi underviser. 

Lørdag d. 1. april og søndag d. 2. april var der workshops For students by students. 

Vi guidede en workshop med fokus på de danske kerneområder: gruppeundervisning og manuel behandling. Med en smule nervøsitet og en god portion stolthed præsenterede vi de ca. 25 elever for vores tilgang til psykomotorikken, som de modtog med nysgerrighed, begejstring og stor fordybelse. Der var også workshops i kreativitet og kunst, leg med børn og kropsskulpturer m.m.

Udover den faglige læring, var der tid til at netværke med andre studerende fra bl.a. Frankrig, Bulgarien, Tyskland, Schweiz, Portugal og Østrig. Der var planlagt forskellige aktiviteter hvor vi havde rig lejlighed til at lære de andre bedre at kende, som fx en byvandring i smågrupper, middage, live-musik og DJ’s. 

Åh, hvor vi dansede! Ind og ud af relationer, samtaler og faglige udvekslinger, rock n roll og deep house. Vi dansede i alle fagets niveauer til den skønne musik af fransk, tysk og engelsk i én stor symfoni. Vores horisonter blev udvidet i alle retninger og vi fik et indblik i de uendelige muligheder, der er i den psykomotoriske praksis. Forskellighederne er vores styrke og vi voksede og blomstrede i hinandens selskab – sprogligt, kulturelt, fagligt og personligt. Men så snart musikken spillede svandt vores forskelligheder bort og vi var alle én organisme, som dansede med ild og sjæl fra første tone. Cells that fire together, wire together og forenede af musikken og psykomotorikkens leg skabte vi stærke bånd på kryds og tværs af hele Europa.