Drømmejobbet er dynamisk

Ved du ikke helt, hvilen retning du helst vil i dit arbejdsliv? Så er du langtfra alene! Karriererådgiver Trine Dupont giver gode råd til at tage de første, spæde skridt mod et drømmejob.

Karriererådgiver Trine Dupont møder dem så godt som hver dag – de mennesker, der ikke helt ved, hvad de vil med deres arbejdsliv. Men de vil noget! Med andre ord: De leder efter et drømmejob.

Måske er du en af dem. Måske kender du en. Så er det værd at læse videre.

”Et drømmejob lyder som et uopnåeligt fatamorgana, men i virkeligheden handler det om at finde det i hverdagen, som man bliver motiveret af. Det er slet ikke så diffust,” siger Trine Dupont, der blandt andet har arbejdet som karriererådgiver i Akademikernes A-kasse og for forskellige konsulentfirmaer. Nu er hun selvstændig.

Hun understreger, at drømmejobbet er en dynamisk størrelse. 

”Dit drømmejob kan være én ting i dag, men noget helt andet om fem år.”

Og det lyder jo alt sammen meget godt. Men hvad stiller man så op?

”Man handler,” lyder det korte svar fra Trine Dupont.

”Man kan ikke sidde derhjemme og regne ud, hvad der vil være det helt rigtige job,” fortsætter hun.

I stedet opfordrer hun til øvelser, workshops og opsøgning af viden, der kan hjælpe med en værdiafklaring. Hvis du finder et job, der er i overensstemmelse med dine værdier, vil du nemlig også opleve mening.

”Et drømmejob betyder ikke, at man går lykkelig hjem fra arbejde hver dag, men i det store hele giver jobbet mening. Det kan sammenlignes lidt med at være forældre,” siger hun med et grin. 

I efteråret underviser hun på kurset ”Find dit drømmejob”, hvor hun netop tilbyder en række værktøjer til at afdække de personlige værdier, og hvad de betyder for valg af job. Her vil deltagerne både arbejde med det, der motiverer dem, og det, der spænder ben for dem.

Læs mere om kurset Find dit drømmejob

Alle kan være med – også helt nyuddannede.

”Som nyuddannet har du måske ikke så meget erhvervserfaring, som du kan bruge til værdiafklaring, men du er langtfra på bar bund: Du har været i praktik, du har fritidsinteresser, venner, studiejob og så videre. Der er masser at arbejde med,” siger Trine Dupont og tilføjer:

”Det allervigtigste i den her proces er, at man er undersøgende, nysgerrig og opsøgende. På to en halv dag finder man måske ikke lige det job, der vil være meningsgivende. Men man tager det første, vigtige skridt.”

Én ting er selvfølgelig at kende sit drømmejob. Noget helt andet er at lande det. Det vil der også blive arbejdet med på kurset.

”I er på ingen måde et selvhævdende fag. Der er en intention med det, I gør, og I har en stor faglighed, men det kan være svært at være sælger, specielt når man skal sælge sig selv. Her kan det være nyttigt med et fokusskifte. At sælge handler jo også om at hjælpe. Som psykomotorisk terapeut løser du et behov – det er det, du skal formidle,” siger Trine Dupont.

OM KURSET:

BOKS: Find dit drømmejob

Hvad brænder du for som psykomotorisk terapeut? Og hvordan kommunikerer du dit fag til omverdenen? Bliv klogere på kurset ”Find dit drømmejob”, som bliver udbudt af DAP. 

Tid:  22. og 29. oktober 2018 + 3. december 2018.
Sted: Danske Psykomotoriske Terapeuter (FOA-huset), Staunings Plads 1, 1607 Kbh. V.
Pris: 2.500 kr. for medlemmer og 3.125 kr. for ikkemedlemmer.
Tilmeldingsfrist: 27. september 2018.

OBS! Hvis du er på dimittendsats og gerne vil i virksomhedspraktik, er det muligt at få dette kursus betalt som et led i traineeprojektet. Kontakt Stine Kofod Larsen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for mere information.

 
Trine Dupont underviser på kurset Find dit drømmejob.

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.