Årsmødet 2017: En god og saglig debat

Lørdag den 18. november valgte 38 medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter at deltage i årsmødet 2017, der havde ét tema: Autorisation.  Det skyldes, at alle stemmeberettigede medlemmer i foråret 2018 skal stemme om, hvorvidt vi skal søge om autorisation eller ej. 

Læs mere om den kommende debat og afstemning her

 

Mødet varede tre timer og bestod blandt andet af et oplæg fra formand Rolf Auhagen og debat i grupper.

”Det blev en rigtig fin dag med en god og saglig debat. Jeg glæder mig meget til at komme rundt i landet og snakke om autorisation med mange flere medlemmer”, siger formand Rolf Auhagen.

Selvom emnet var autorisation, kom snakken selvfølgelig også til at handle om vilkårene for et lille fag som psykomotorik.

”Det er altid spændende at møde medlemmerne og høre om de udfordringer, de har i deres dagligdag i et fag som vores – jeg fik helt sikkert input til nogle ting, vi som organisation skal kigge nærmere på”.

 

Rolf Auhagen tager i begyndelsen af året på tur i hele landet – du kan se de præcise datoer her