Nyheder DAP

 

Bachelorforedrag på VIA Randers

I løbet af foråret holder VIA Randers tre foredrag, hvor alle interesserede er velkomne. Læs mere om foredragene her.  

Alle foredrag foregår i salen på 1. sal, VIA University College, Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

 

Den 2. maj kl. 17.00-18.30

Sov godt – krop og søvnbesvær
Psykomotorisk terapeut Line Brændstrup Andersen holder foredraget på baggrund af bachelorprojektet ”kropslig håndtering af søvnbesvær”.

 

Den 16. maj kl. 17.00-18.30 
Naturens indvirkning på krop og sind 

Psykomotorisk terapeut Maja Gun-hild Joensen holder foredraget på baggrund af bachelor-projektet ”naturens relevans for psykomotorisk gruppeundervisning og dets påvirkning på kropsbevidsthed”.

 

AFHOLDT: Den 25. april kl. 17.00-18.30

Pas på kroppen ved computerarbejde
Psykomotorisk terapeut Kenneth Robert Boggs holder foredraget på baggrund af bache-lorprojektet ”vilkår og muligheder for kroppen under siddende computerar-bejde”.

 

 

Ditte-Marie Post trækker sig som næstformand

Næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter Ditte-Marie Post har valgt at fratræde sin post. Nedenfor finder I først en meddelelse fra hovedbestyrelsen og derefter en hilsen fra Ditte-Marie Post.

 

Fra hovedbestyrelsen

Næstformand Ditte-Marie Post havde til hovedbestyrelsesmødet d. 22. februar 2017 et forslag på dagsordenen, hvor hun ønskede at få hovedbestyrelsen til at godkende en forhøjelse af hendes årlige næstformandshonorar fra nuværende niveau på kr. 30.000,- til kr. 99.600,-.  Hovedbestyrelsen behandlede forslaget på mødet og en enig hovedbestyrelse valgte at forkaste forslaget. 

For at undgå at komme i en tilsvarende situation besluttede hovedbestyrelsen, at der inden næste generalforsamling skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med spørgsmålet om honorering. Hovedbestyrelsen ønsker, at det skal være helt tydeligt for evt. kandidater hvilket honorar, der følger med en given tillidspost i Danske Psykomotoriske Terapeuter. 

D. 2. marts 2017 underrettede næstformanden om, at hun med øjeblikkelig varsel ønsker at fratræde sin post som næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter, idet hun opfatter at hovedbestyrelsens beslutning er udtryk for grundlæggende uenigheder i det politiske og organisatoriske arbejde omhandlende opgaver og honorering.

Hovedbestyrelsen og formanden kan kun beklage dette og vil indenfor nærmere fremtid med udgangspunkt i foreningens vedtægter §10, stk. 4 konstituere en ny næstformand af hovedbestyrelsens midte.

Hovedbestyrelsen vil gerne takke Ditte-Marie for sit engagement og indsats i den forgangne periode.

 

 

Fra Ditte-Marie Post

Kære medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter

Jeg har valgt at trække mig fra posten som næstformand i foreningen d. 2.03.17. Min beslutning er, som det er nævnt Hovedbestyrelsens orientering, en konsekvens af, at mit forslag om forhøjelse af næstformandens honorar til 50% af formandens blev forkastet på hovedbestyrelsesmødet d. 22. 02.17. 

Jeg har nydt arbejdet som næstformand i DAP, men efter knap 2 år på posten, har jeg måttet indse, at det har været svært at få ressourcerne til at række, når der skal leveres et kvalitativt stykke fagligt arbejde. Efter min bedste overbevisning står honoreringen ikke mål med de ressourcer, det kræver at varetage de arbejdsopgaver, som skal, kan og bør udføres af en næstformand for DAP. Derfor hilser jeg også Hovedbestyrelsens beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på formandskabets honorering i DAP, velkommen, og jeg ser frem til resultatet af dette arbejde.  

Jeg vil gerne sige tak for den tillid og den positive respons, som jeg har mødt i min tid som næstformand. Jeg har siden maj 2015 været en del af en spændende proces, hvor jeg har arbejdet med revision af vedtægterne, arbejdsplanen 2016-18, to psykiatritopmøder, en generalforsamling afholdt for første gang på Fyn, de faglige fora og, ikke mindst udvikling af foreningens og sekretariatets arbejde. 

Jeg har tilbudt Hovedbestyrelsen at fortsætte mit arbejde som delegeret i EFP og OIPR, da det er et arbejde, der engagerer mig, og hvor kontinuitet og relationsskabelse er vigtige. 

Jeg vil fortsat betragte mig som tæt knyttet til DAP og den faglige udvikling. Vores fag og forening er de tilhørsforhold, det er vigtigt at slutte op om og bidrage til, til gavn for psykomotorikken i Danmark. 

De varmeste hilsner, Ditte-Marie Post

 

Europæisk Forum for Psykomotorik – hvor er vi på vej hen?

Der har netop været afholdt både studenterakademi og årligt møde i Europæisk Forum for Psykomotorik i Darmstadt, Tyskland. Her deltog 110 studerende og 27 delegerede fra i alt 15 lande. En af dem var Siff L. E. Skovenborg, som her skriver om arbejdet i EFP.

Af Siff L. E. Skovenborg, medlem af uddannelsesudvalget i EFP

Under artiklen kan du læse en beretning fra årets studenterakademi af de to danske deltagere Malene Raun og Birgitte Cramer fra UCC Nordsjælland. 

For at forstå hvor Europæisk Forum for Psykomotorik (EFP) er på vej hen, er det en fordel at kende lidt til de skridt, som allerede er taget.

EFP består af en bestyrelse (board) og 3 udvalg (commissions) – et uddannelsesudvalg, et forskningsudvalg og et professionsudvalg, der hvert år mødes og arbejder intenst på forskellige projekter (missions). 

En stor del af arbejdet har bestået i at forstå ligheder og forskelligheder i de forskellige lande. Det har ført til en beskrivelse af hvert enkelt lands psykomotoriske historie, uddannelsesniveau og praksisområder, beskrivelser af de forskellige uddannelsesinstitutioner, minimumsindhold for grundlæggende uddannelser samt bacheloruddannelser, en database med eksperter, en beskrivelse af psykomotoriske professionskompentencer og en ordliste med centrale begreber (glossary) indenfor psykomotorikken i Europa og meget mere

I år har det overliggende tema været, hvordan vi får kommunikeret resultater og kendskabet til EFP's arbejder og aktiviteter bedre ud - samt hvilke veje kommunikationen skal gå. EFP har ikke haft en egentlig kommunikationsstrategi, og det har betydet, at det har været lidt for tilfældigt, hvem der fik viden om EFP's arbejde og aktiviteter samt hvad de fik at vide. 

Så på mødet i år startede vi med at gennemgå forskellige mulige kommunikationskanaler både til eksterne partnere, til den psykomotoriske profession i de enkelte lande samt på tværs af udvalg og bestyrelsen i EFP. Det er et arbejde, som der fortsat vil være fokus på hen over året og som bl.a. gerne skulle vise sig gennem mere aktivitet på EFPs facebookside samt på LinkedIn (søg European Forum of Psychomotricity).

I år handler det særligt om at motivere de enkelte lande til mere aktivt og udadrettet at fokusere på den psykomotoriske dag, som falder hvert år den 19. september. Der opfordres til, at fejre dagen med udadrettede aktiviteter på ens arbejdsplads, på uddannelserne, i medierne, på gader og stræder med happenings eller andet der kan hjælpe til udbredelsen af kendskabet til psykomotorik. 

Hvad laver de forskellige udvalg i EFP

Ud over at udvalgene arbejder på projekter på selve årsmødet, så ligger udvalgsmedlemmer også mange timer i frivilligt udviklingsarbejde med projekterne i løbet af året. 

I uddannelsesudvalget er der på mødet i år blevet arbejdet videre med udviklingen af et spørgeskema til bachelor- og masteruddannelser med særligt fokus på, hvor mange ECTS point og timer der bruges til praktikker samt hvor på uddannelsen de ligger. Der spørges også til om, der er en forskningsbaseret afsluttende opgave på uddannelsen og hvor mange ECTS, der bruges på det. 

Spørgeskemaet er næste færdigt og hvert enkelt lands delegerede skal så kontakte hver eneste skole i landet og indsamle informationerne. Næste år skal udvalget så bearbejde de data, som kommer ind og fremlægge et dokument med resultaterne. 

Derudover arbejdes der i udvalget med et dokument, som beskriver centrale psykomotoriske kompetencer, som EFP foreslår indgår i en bacheloruddannelser. Dette dokument forventes at være færdigskrevet i år og publiceres her. Der vil også komme løbende facebook-opslag om udvalgets arbejde og der vil være oplæg til dialog om psykomotoriske grundbegreber med afsæt i den ordliste/glossary som tidligere er udarbejdet.

 

I forskningsudvalget er de i gang med en spørgeskemaundersøgelse, som de igangsatte under sidste psykomotoriske konference i Luzern 2016. De vil hvert andet år undersøge hvilken forskning, som foregår i de forskellige lande samt udgive en artikel på baggrund af undersøgelsen. 

I professionsudvalget søger de også at få et overblik over psykomotoriske aktiviteter i det forskellige lande som for eksempel, hvor mange der arbejder med sundhed og afspænding. De har fået over 1000 svar fra professionelle i de forskellige lande, men overvejer at sende undersøgelsen ud igen for at få endnu flere svar. På mødet næste år forventer de at fremlægge resultaterne af undersøgelsen.

Hvorfor betyder det noget, at vi er med i EFP?

Fordi vi har brug for fællesskaber og hinanden til fælles inspiration, til udvikling og styrkelse af psykomotorikken og til at mærke, at vi har i fællesskab i psykomotorikken, selvom vores metoder og målgrupper kan være meget forskellige. 

I EFP støtter man dette ved hvert år at holde studenterakademier og hvert 4. år at holde kongresser, hvor man kan høre om nyeste forskning og 'best practice' indenfor psykomotorikken.

Der er også samarbejde mellem de forskellige lande. Det har bl.a. ført til at psykomotorikuddannelsen i Randers sammen med andre europæiske lande hvert år tilbyder et psykomotorisk kursusforløb med forskellige temaer for deres studerende. Derudover er der ved at blive udviklet et internationalt masterforløb i psykomotorik i et samarbejde mellem masteruddannelsen i Zwolle, Holland og Danmark sådan at danske psykomotoriske terapeuter endelig får mulighed for at tage en masteruddannelse i psykomotorik. Disses samarbejder var ikke opstået, hvis vi ikke havde mødtes i EFP.

Hvordan vil du fejre den psykomotoriske dag d. 19. september? Fat dine psykomotoriske venner og find på kreative måder at sprede kendskabet til psykomotorik på! Del dine ideer på det psykomotoriske netværk på yahoo og facebook.

 

 

 

Studenterakademiet: Stærke bånd på tværs af Europa

Onsdag d. 29. marts blev vi budt velkommen til dette års Student’s Academy i Darmstadt, Tyskland med temaet Diversity in Psychomotricity - come as you are. Vi var to danske studerende afsted fra psykomotorikuddannnelsen, UCC i Hillerød.

Af Malene Raun og Birgitte Cramer 

 

I sand psykomotorisk ånd blev vi straks efter velkomsten kastet ud i at møde gruppen i en guidet bevægelsessession. To og to med et reb. A er hest, B skal forsøge at følge hesten og lære dens natur at kende. Sæt igang! Ind og ud imellem hinanden hoppede vi rundt på ganske få kvadratmeter, indtil én fik den fantastiske idé at åbne dørene ud til en stor græsplæne.

Som når køerne kommer på græs efter en lang vinter i stalden, strømmede vi ud og fyldte plænen med latter og leg i fuld galop. Kort efter skulle vi knytte bånd i bogstaveligste forstand. Det gjaldt om at binde knuder med vores reb, der var stærke nok til, at vi kunne sidde på knudens midtpunkt og blive kastet op i luften og grebet igen som på en trampolin. Velkommen til!

Torsdag d. 30. marts og fredag d. 31. marts bød på workshops ved både undervisere og studerende. Vi overværede den tyske underviser i psykomotorik  Amara Eckert, der med sin knivskarpe, om end kærlige, stil førte os igennem to workshops i hhv. Body ressonance og  Pre- and perinatally, som begge var meget lærerige og overførbare til vores undervisning i Danmark. Den tyske underviseren, Lemmer Schmidt, tog os på opdagelse om nærvær med workshoppen Arriving physically and emotionally, hvor vi fik fantastisk gode og håndgribelige øvelser ift. at skabe nærvær i os selv og i de deltagere, vi underviser. 

Lørdag d. 1. april og søndag d. 2. april var der workshops For students by students. 

Vi guidede en workshop med fokus på de danske kerneområder: gruppeundervisning og manuel behandling. Med en smule nervøsitet og en god portion stolthed præsenterede vi de ca. 25 elever for vores tilgang til psykomotorikken, som de modtog med nysgerrighed, begejstring og stor fordybelse. Der var også workshops i kreativitet og kunst, leg med børn og kropsskulpturer m.m.

Udover den faglige læring, var der tid til at netværke med andre studerende fra bl.a. Frankrig, Bulgarien, Tyskland, Schweiz, Portugal og Østrig. Der var planlagt forskellige aktiviteter hvor vi havde rig lejlighed til at lære de andre bedre at kende, som fx en byvandring i smågrupper, middage, live-musik og DJ’s. 

Åh, hvor vi dansede! Ind og ud af relationer, samtaler og faglige udvekslinger, rock n roll og deep house. Vi dansede i alle fagets niveauer til den skønne musik af fransk, tysk og engelsk i én stor symfoni. Vores horisonter blev udvidet i alle retninger og vi fik et indblik i de uendelige muligheder, der er i den psykomotoriske praksis. Forskellighederne er vores styrke og vi voksede og blomstrede i hinandens selskab – sprogligt, kulturelt, fagligt og personligt. Men så snart musikken spillede svandt vores forskelligheder bort og vi var alle én organisme, som dansede med ild og sjæl fra første tone. Cells that fire together, wire together og forenede af musikken og psykomotorikkens leg skabte vi stærke bånd på kryds og tværs af hele Europa.

Få første år i Forbrugsforeningen gratis

Forbrugsforeningen er en indkøbsforening for medlemmer af cirka 120 danske fagforbund, og som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter kan du også melde dig ind. Som medlem optjener du en bonus, når du handler i en lang række butikker, som Forbrugsforeningen har aftaler med. Se en oversigt over butikkerne her

Hvis du ikke er medlem, men gerne vil være det, kan du få kontingentfrihed det første år. Derefter koster det 132 kroner om året. 

Forbrugsforeningen oplyser, at der i 2016 var der 60 medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter, der også var medlem af Forbrugsforeningen. De købte tilsammen for 652.987 kr. og optjente i alt 45.139 kr. i bonus. Det svarer til en bonus på 752 kr. pr. medlem i snit. 

Læs mere her 

Mange ansøgere til uddannelsen

Fristen for at søge om optagelse på psykomotorikuddannelsen i både Hillerød og Randers udløb den 15. marts. Selv om der er en lille nedgang i antallet af ansøgere begge steder, er der stadig masser af ansøgere til uddannelsen. 

VIA Randers har modtaget 148 ansøgninger, hvoraf 93 har søgt psykomotorik som første prioritet. Læs mere her.

UCC Hillerød har 171 ansøgere psykomotorik som førsteprioritet. Læs mere her,

Uddannelsen kan kun søges via kvote 2 - alle ansøgere får svar den 28. juli.  

Medlemsmøder om overenskomsten

Hovedbestyrelsen er ved at forberede sig på de kommende overenskomstforhandlinger, hvor vi vil arbejde for bedre løn- og arbejdsforhold for de af vores medlemmer, der er offentlig ansatte. 

Ved disse forhandlinger ønsker vi i hovedbestyrelsen at sætte fokus på den lønforskel, der er ift. de faggrupper, som vi oftest sammenligner os med. Vi vil slå på, at der skal ske en lønudligning, så forskellen mellem fysio-, ergo- og psykomotoriske terapeuter udjævnes. Det vil betyde, at der i de kommende forhandlinger, skal findes enighed om, at alle faggrupper indenfor Sundhedskartellet får lige løn for lige uddannelse.

Vi har dog brug for at høre din mening. Hvad syntes du, der skal stilles af krav til overenskomstforhandlingerne? 

Derfor inviterer vi til medlemsmøder - 30. marts blev der afholdt et møde i Aarhus og 4. maj er der møde i København. Vi håber, at rigtigt mange af jer vil deltage og give jeres mening til kende.

Tilmelding sker på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

København
Torsdag den 4. maj 2017
kl. 18.30 – 21.00
Danske Psykomotoriske Terapeuter, Staunings Plads 3, 1. sal 1607 København V.

Selve indsamlingen af krav kan I læse meget mere om i fagbladet, der udkom 10. marts.  

Ny næstformand i DAP

På et bestyrelsesmøde lørdag den 25.marts 2017 blev Dorte Hartvig Jensen valgt til ny næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter. 

Det sker efter, at Ditte-Marie Post valgte at trække sig som næsformand i begyndelsen af marts 2017. Læs mere her.

Dorte Hartvig Jensen har været medlem af hovedbestyrelsen siden maj 2010. Hun blev uddannet psykomotorisk terapeut i 2008.

Påvirker dagpengereformen dig?

1. juli træder nye regler for dagpenge i kraft. FTF-A har samlet et overblik, hvor du kan se, om du bliver påvirket.

Se mere på FTF-As hjememside.

Psykomotorik på biblioteket var stor succes

En gruppe studerende fra VIA i Randers behandlede besøgende ved Kulturhusdagen på byens bibliotek. Det blev en bragende succes – flere af deltagerne fik nye klienter, fortæller initiativtageren.

Af Mette Vosgerau, journalist

  Psykomotorik mellem bogreolerne i kælderen på Randers Bibliotek. 

”Det var et skønt syn at se folk få behandling mellem bogreolerne”.

Det er reaktionen fra Louise Boel, bibliotekar på Randers bibliotek, efter 12 studerende ved psykomotorik-uddannelsen var med ved den årlige Kulturhusdag på Randers bibliotek første lørdag i marts.

Og psykomotorisk behandling blandt bøgerne var virkelig et hit – så meget at det også overraskede Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, studerende på 6. semester af uddannelsen, der stod bag projektet.

”Det var helt vildt. Dem der fik behandling var vilde med det. Flere af de studerende endte med at få nye klienter”, siger hun.

Det psykomotoriske indslag på Kulturhusdagen havde Katrine givet overskriften ’Tid til kropsbevidsthed’. Udover at være et tilbud om 30 minutters stolebehandling, var der også sanseleg for børnene i samme tidsrum – tanken var, at børnene var godt beskæftigede, mens forældrene fik behandling. 

Kulturhusdag er et samarbejde mellem Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland, og det er en dag med rigtig, rigtig mange aktiviteter.

Derfor var bibliotekar Louise Boel lidt nervøs for, om det nye psykomotoriske tilbud kunne tiltrække folk. Ikke mindst fordi, det foregik i kælderen. Men det blev ikke noget problem – der var på intet tidspunkt tomme stole.

”De formåede både at tiltrække store og små – dem med børn og dem uden børn – og det er noget af en præstation at kunne tiltrække så bredt et felt. De bidrog med et nærvær og en stemning, som berigede Kulturhusdagen,” skriver Louise Boel i en mail – og fortsætter:

”Jeg delte dagens program ud til mange mennesker og jeg oplevede flere, som decideret spurgte til, hvor og hvornår man kunne møde ”dem med kropsbevidsthed”. De havde altså på forhånd hjemmefra udvalgt netop det, som et af de ting de gerne ville være med til den dag”.


Sanseleg for børnene

Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen fik ideen til arrangementet, fordi hun hørte, at flere studerende efterspurgte noget socialt og fagligt på tværs af semestrene. Da hun, i forbindelse med at hun arrangerede sanseleg for børn på Randers Bibliotek i vinterferien, hørte om Kulturhusdagen, slog hun derfor til og fik en aftale på plads med biblioteket.

Hun fandt 11 andre studerende (se hvem der var med under artiklen), hun lavede en plakat og materiale til program og arrangerede infomøde for de studerende samt en lille workshop hvor de nyere studerende kunne lære lidt mere om stolesiddende behandling af de ældre studerende.

Det hele gik ret stærkt, og der blevet taget nogle hurtige beslutninger, fortæller hun. 

”Min mission var at skabe noget, hvor studerende kunne mødes på tværs af modulerrne og få sparring med hinanden. Samtidig kunne de få et ben udenfor skolen, for det er bare anderledes, når man kommer ud og behandler”, siger Katrine Filtenborg, der selv sidder i studierådet og har haft rigtig meget glæde af at sparre med ældre studerende.

”Det er en styrke, at vi laver noget på tværs af holdene. Det er ikke kun en klasse, der bliver inviteret. Alle er velkomne”, siger hun.

Og så handlede det selvfølgelig også om at vise andre, hvad faget kan:

”Jeg brænder enormt meget for faget. Vi mangler derude, vi er underrepræsenteret og ”Tid til kropsbevidsthed” handler netop om at vise, hvad vi har at byde på som faggruppe”, siger Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen.

De studerende er allerede blevet lovet, at kælderen er deres igen næste år ved kulturhus dag. Men står det til Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen, stopper det ikke der.

”Flere studerende sagde, at den slags vil de gerne have mere af. Så jeg går og overvejer, hvad næste skridt skal være, for samme projekt kan jo laves andre steder.”

Lige nu kigger hun på SAM Festival 2017 som er årets fest for udsatte der afholdes i maj, hvor også bl.a. studerende i ergoterapi og fodterapi er med.

 

Studerende fra VIA Campus Randers, der deltog i Kulturhusdagen:

 
Katrine Filtenborg Lerche-Thomsen semester 6 (projektansvarlig)

Ane Karoline Frost Petersen Semester 4

Camilla Sillesen semester 2

Stina Bjerge Jørgensen semester 6

Malou Holst Neupart Jensen semester 6

Nanna Heydorn semester 2

Björn Jónsson semester 2

Nathalie Meldgaard semester 2

Kasper Michelsen semester 5

Tanja Hampe Eriksen semester 3

Sofie Bjerge semester 2

Maja Søby Frandsen semester 4

 

 

”Den taknemmelighed man møder, er det største”

For første gang har værestedet Morgencafeen for hjemløse haft psykomotorik-studerende i praktik – både de studerende, de ansatte og lederen er meget tilfredse.

 Af Mette Vosgerau, journalist

”Jeg synes, det er fedt! Jeg har en lettere hverdag og jeg stresser ikke så meget. Jeg prøver virkelig at bruge det, jeg har lært”.

Hassan arbejder på Morgencafé for hjemløse, der er et værested i Københavns nordvestkvarter(læs mere under artiklen).

Han er en af de ansatte, som psykomotorikstuderende Julie Klysner Nielsen og Pernille Westi har haft i forløb i løbet af deres behandlingspraktik hver mandag og tirsdag i seks uger.

”Jeg havde jo aldrig hørt om psykomotorik før – det tog lige et par gange, inden jeg sagde det rigtigt”, griner Hassan.

Julie og Pernille går begge på modul 7 af uddannelsen på UCC i Hillerød. De har hver haft to ansatte i længere forløb, og så har en del andre – både personale og brugere – kigget forbi til behandlinger.

Og det er ikke kun Hassan, der er glad. Både Pernille og Julie er meget begejstrede efter at have prøvet faget af på andre end deres medstuderende.


Julie Klysner Nielsen (tv) og Pernille Westi.

”Det er helt fantastisk! Den taknemmelighed man møder hos folk, er det største”, siger Pernille, der bl.a. har arbejdet som webdesigner og projektleder, inden hun begyndte på uddannelsen.

”De kan komme ind i rummet og være højt oppe i stressniveau og snakke løs - og så kan du bare mærke at man stille og roligt får dem ned i gear”, fortsætter Pernille.

”Ja, det er to forskellige personer – en der kommer ind i rummet og en anden der går ud”, supplerer Julie.

”Vi har fået bekræftet, at vi har en kæmpe værktøjskasse. Det er så fedt at blive bekræftet i, at man kan finde øvelser, der passer til den enkelte, og at vi kan tænke helhedsorienteret,” siger hun.

De har begge to glædet sig over, at de som studerende kan tage sig god tid – en behandling har varet lidt mere end en times tid.

Det er første gang Morgencafeen har studerende fra psykomotorik-uddannelsen i praktik. Men forhåbentligt ikke sidste, siger leder af værestedet Michael Espensen. Hans udgangspunkt var, at Julie og Pernille skulle hjælpe med at ændre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

”Der ser ud til, at de har hjulpet med forskellige ting hos personalet. Så har de jo haft travlt med, at man skal sidde ordentligt, stå ordentligt og røre ordentligt i gryderne”, siger han og fortsætter:

”Det er første hold praktikanter, og vi har koncentreret os om de personalemæssige ting. En anden gang kan man måske lægge fokus på brugerne”.

Selv om personalet har haft førsteprioritet, har der været tid til at behandle nogle af brugerne – mens vi sidder og snakker i det lille lokale, der også fungerer som sundhedsklinik, banker det på døren. En bruger vil gerne have hjælp til skulderen.

”Det har handlet meget om at lytte, for de har så meget, de har brug for at dele. Og så har vi kunnet give dem nogle redskaber, som de kan bruge, hvis de føler angst eller stress.”, siger Julie.

 

Fakta om Morgencafé for Hjemløse

Morgencafé for Hjemløse er fondsdrevet og arbejder for at nedbringe hjemløshed samt forbedre livsvilkårene for socialt udsatte. De fleste af brugerne er hjemløse, narkomaner, alkoholikere og psykisk syge. Morgencaféen serverer mad, uddeler tøj og soveposer samt tilbyder lægehjælp, fysioterapi, fodterapi, klipning og juridisk rådgivning.

Læs mere her