Sådan arbejder den psykomotoriske terapeut med småbørn

"Christina, 2 1/2 år

Christina er en fin og stille pige. Hun er et "nemt" barn, spiser pænt med ske eller gaffel, er altid ren og meget ordentlig med tingene. Hun holder sig for sig selv med sine dukker og bryder sig ikke om at blive beskidt på fingrene. Derfor leger hun f.eks. ikke med de andre i sandkassen eller med ler og papmache. Dagplejeren er bekymret, fordi Christina er så sky overfor de andre tre børn i dagplejen.

Hun beder den tilsynsførende, som også er uddannet psykomotorisk terapeut om råd, og terapeuten har en samtale med dagplejeren, før hun observerer Christina. Det er tydeligt, at barnet er for hæmmet i sin kropslige udfoldelse, og at hendes berøringssans ikke er tilstrækkeligt stimuleret.

Den psykomotoriske terapeut og dagplejeren lægger en plan for, hvordan Christina efterhånden kan trænes, så hun vænner sig til at mærke med hænderne og i det hele taget bruge sine sanser mere.

Dagplejeren begynder med at give pigen håndmassage - og sørger for, at hun har en legekasse, hvor tingene har overflader, der føles forskelligt. Christina får lov at røre ved maden, når hun spiser, og hun opfordres til at røre ved forskellige ting, når de er på tur i parken eller på legepladsen.

Almindeligt ler er for stor en udfordring, så Christina præsenteres for mere "lækre" materialer som modellervoks og fingermaling. Gradvist præsenteres hun for et stigende antal materialer, og det er tydeligt, at hendes nysgerrighed vokser.

Hun tager nu også selv initiativ til at gå på opdagelse.
Samtidig er hun blevet mere robust overfor de andre børn. Hun er ikke mere så bange for de voldsomme drenge og deltager nu ofte i legen"

Spædbarnet opdager sin egen krop og oplever, at det er et levende væsen. De første år er en serie af kropslige og mentale landvindinger, som er uden sidestykke senere i livet. Som to-årig udfolder barnet sin fysiske aktivitet i et tempo, som selv trænede sportsfolk ikke kan følge med i.

Det giver mange udfordringer til omgivelserne. Hensynet til bevægelse, sansning, kropssprog og fysiske udfoldelser må indgå som et naturligt led i hverdagen i daginstitutioner og hos dagplejere. Psykomotoriske terapeuter (DAP) har den viden, der skal til for at hjælpe daginstitutionspersonale og dagplejerne med at tilrettelægge en hverdag, som tilgodeser børnenes kropslige behov. Det er en viden, der kan formidles gennem inspirationskurser for de voksne eller i direkte kontakt med børnene.

Psykomotoriske terapeuter (DAP) er uddannet til at undervise både voksne og børn.

DAGINSTITUTIONER

De fleste voksne har lært at sidde stille, selv om det ikke er særlig hensigtsmæssigt for kroppen. Hvis børn skal sidde, skal de sidde sundt. Den psykomotoriske terapeut kan give gode råd om institutionernes fysiske indretning.

Ansatte i daginstitutioner hører til de erhvervsgrupper, der risikerer nedslidning og problemer med ryg, nakke og skuldre. Den psykomotoriske terapeut kan gøre personalet i stand til at tage bedre vare på sig selv.

Psykomotoriske terapeuter arbejder også direkte med børnene i leg og bevægelse med det formål, at børnene får yderligere glæde ved at bruge krop og sanser.

Gennem inspirationskurser kan den psykomotoriske terapeut give gode ideer til en bedre hverdag i instutionerne for både børn og voksne.

DAGPLEJE

Dagplejere kan få rådgivning om, hvordan hjemmet indrettes mest ergonomisk, samtidig med at børnenes behov tilgodeses. Den psykomotoriske terapeut kan undervise dagplejeren i en omlægning af hverdagen, så arbejdet med småbørnene ikke belaster dagplejeren for voldsomt fysisk. Børnene kan mange ting selv, hvis de får tid og lov.

Psykomotoriske terapeuter arrangerer gerne inspirationskurser for dagplejere. Dagplejere møder også den psykomotoriske terapeut til de ugentlige leg-og-bevægelse-timer, hvor dagplejerne er sammen med børnene i en helt anden situation end derhjemme

FAMILIER

Psykomotoriske terapeuter arrangerer 'leg- og-bevægelse' kurser for forældre og småbørn sammen. De foregår som regel under Lov om Folkeoplysning. Her har småbørnsfamilier en mulighed for i et udviklende fællesskab at deltage i 'den store legedag'.