Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede og enkeltstående konflikter er ikke mobning.
Ofterets oplevelse af de krænkende handlinger er helt centralt for, hvornår der er tale om mobning og hvornår der ikke er. Det er derfor uden betyding, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.
Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder ofte som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det selvsagt ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp til at løse problemet. Det sker også, at underordnede udsætter deres leder for mobning, hvad naturligvis kan være lige så slemt.
Man skelner mellem to former for mobning: rovmobning og konfliktmobning.
Rovmobning
Der er tale om rovmobning, når offeret bliver chikaneret alene fordi hun tilhører en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen, fx på grund af sit køn, sin religion eller sin etniske oprindelse. I forbindelse med rovmobning er der typisk tale om, at offeret har en særlig udsat position på arbejdspladsen og derfor udpeges som syndebuk. Seksuel chikane kan også være et eksempel på rovmobning.
Konfliktmobning
Konfliktmobning er resultatet af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen. Der kan fx opstå konflikter omkring arbejdets organisering, omstillingsprocesser og kulturforskelle. Konflikter findes på alle arbejdspladser og kan udvikle sig til alvorlige personkonflikter, hvis de ikke bliver løst. I sådanne tilfælde sker der typisk det, at en konflikt mere og mere kommer til at handle om parterne som personer, frem for om konfliktens oprindelige indhold. Parternes negative følelser for hinanden forstærkes, efterhånden som konflikterne udvikler sig og så kan der ske det, at den ene part begynder at mobbe den anden.
Mobning består af krænkende handlinger. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning kan fx omfatte:
Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Hvad der er accepteret som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden. Mobning kan antage forskellige former i forskellige virksomhedskulturer. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for.
Forskningen peger på, at der kan være mange årsager til mobning, og at de ofte optræder i et samspil. Mobning opstår ofte som følge af andre psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. For eksempel menes forhold i den enkeltes arbejde, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold samt samspillet mellem de ansatte og mellem ansatte og ledere, at kunne være medvirkende årsager til mobning. Der kan fx være tale om:
De personer, der er involveret i mobning, vil ofte opleve årsagerne til mobningen forskelligt. Det afhænger af, om de er ofre, mobbere eller vidner til mobningen. Derfor er det vigtigt at høre alle parters udsagn.
Den hidtidige forskning viser, at der kan opstå følgende reaktioner på mobning:
Reaktionerne kan være midlertidige. Men de kan blive kroniske, hvis mobbehandlingerne er meget alvorlige eller fortsætter over lang tid. Nogle ofre udvikler symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Disse personer befinder sig således i en meget alvorlig og potentielt invaliderende tilstand.
De nævnte reaktioner på mobning er advarselssignaler. Hvis du oplever lignende symptomer, er det vigtigt, at du tager dem alvorligt.