Mobning

Mobning skal tages alvorligt. På denne side har vi samlet informationer om hvad mobning er og råd om, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever mobning på din arbejdsplads eller hvis du i kraft af dit arbejde som behandler, kommer i kontakt med klienter som har problematikken tæt inde på livet.

• Mobning

• Rovmobning og konfliktmobning

• Mobbehandlinger

• Årsager til mobning

• Hvilke symptomer oplever ofrene typisk?

Mobning

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede og enkeltstående konflikter er ikke mobning.

Ofterets oplevelse af de krænkende handlinger er helt centralt for, hvornår der er tale om mobning og hvornår der ikke er. Det er derfor uden betyding, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder ofte som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det selvsagt ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp til at løse problemet. Det sker også, at underordnede udsætter deres leder for mobning, hvad naturligvis kan være lige så slemt. 

Rovmobning og konfliktmobning

Man skelner mellem to former for mobning: rovmobning og konfliktmobning.

Rovmobning
Der er tale om rovmobning, når offeret bliver chikaneret alene fordi hun tilhører en bestemt minoritetsgruppe på arbejdspladsen, fx på grund af sit køn, sin religion eller sin etniske oprindelse. I forbindelse med rovmobning er der typisk tale om, at offeret har en særlig udsat position på arbejdspladsen og derfor udpeges som syndebuk. Seksuel chikane kan også være et eksempel på rovmobning.

Konfliktmobning
Konfliktmobning er resultatet af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen. Der kan fx opstå konflikter omkring arbejdets organisering, omstillingsprocesser og kulturforskelle. Konflikter findes på alle arbejdspladser og kan udvikle sig til alvorlige personkonflikter, hvis de ikke bliver løst. I sådanne tilfælde sker der typisk det, at en konflikt mere og mere kommer til at handle om parterne som personer, frem for om konfliktens oprindelige indhold. Parternes negative følelser for hinanden forstærkes, efterhånden som konflikterne udvikler sig og så kan der ske det, at den ene part begynder at mobbe den anden.

Mobbehandlinger

Mobning består af krænkende handlinger. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning kan fx omfatte:

• Tilbageholdelse af nødvendig information.
• Sårende bemærkninger.
• Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver.
• Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.
• Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv.
• Irettesættelse og latterliggørelse.
• Fysiske overgreb eller trusler herom.
• Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale.
• Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence. 
• Ubehagelige drillerier.
• Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn.
• Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder.

Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Hvad der er accepteret som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden. Mobning kan antage forskellige former i forskellige virksomhedskulturer. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for.

Årsager til mobning 

Forskningen peger på, at der kan være mange årsager til mobning, og at de ofte optræder i et samspil. Mobning opstår ofte som følge af andre psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. For eksempel menes forhold i den enkeltes arbejde, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold samt samspillet mellem de ansatte og mellem ansatte og ledere, at kunne være medvirkende årsager til mobning. Der kan fx være tale om:

• Uhensigtsmæssig organisering af arbejdet, fx i form af for høje, modsatsrettede eller uklare krav til de ansatte.
• Mangelfuld information og kommunikation.
• Forskelsbehandling.
• Manglende evne til at løse problemer og konflikter på arbejdspladsen.
• Arbejdspladsens håndtering af forandringer i arbejdet, fx ny teknologi, ændrede funktioner og roller, fusioner, ejerskifte og nedlæggelse af afdelinger. Sådanne forandringer kan medføre mobning, hvis de ikke ledsages af information, åbenhed, indflydelse og respekt for den enkelte ansatte og dennes kompetencer.
• Uklare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen.

De personer, der er involveret i mobning, vil ofte opleve årsagerne til mobningen forskelligt. Det afhænger af, om de er ofre, mobbere eller vidner til mobningen. Derfor er det vigtigt at høre alle parters udsagn.
 

Hvilke symptomer oplever ofre typisk?

Den hidtidige forskning viser, at der kan opstå følgende reaktioner på mobning:

• Kropslige reaktioner som hovedpine, mave-/tarmproblemer, kvalme og allergiske reaktioner. Der kan være tegn på forøget produktion af stresshormon og aktivitet i det autonome nervesystem. Det viser sig ved smerter i brystet, øget svedproduktion, tør mund, kortåndethed, hjertebanken og blodudtrædninger. Desuden kan der være muskulære symptomer i form af muskelsmerter, ondt i ryggen og smerter i nakke-/skulderregionen. Endelig kan der være mathedsfornemmelser, skælven og besvimelser.
• Psykiske reaktioner som ængstelse, uro, følelse af usikkerhed, nervøsitet, fortvivlelse, anspændthed, depression, apati og manglende selvtillid. Desuden kan der være tale om hukommelses- og koncentrationsproblemer, irritabilitet og aggressivitet.
• Adfærdsmæssige reaktioner som passivitet, rastløshed, søvnløshed, nedsat arbejdsevne, tendens til at isolere sig fra kolleger, sygefravær, ønsker om at forlade arbejdspladsen og opsigelse.

Reaktionerne kan være midlertidige. Men de kan blive kroniske, hvis mobbehandlingerne er meget alvorlige eller fortsætter over lang tid. Nogle ofre udvikler symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Disse personer befinder sig således i en meget alvorlig og potentielt invaliderende tilstand.

De nævnte reaktioner på mobning er advarselssignaler. Hvis du oplever lignende symptomer, er det vigtigt, at du tager dem alvorligt.

Kilde: 

Arbejdstilsynet 

FTF