Sygdom

Du har ret til at holde fri fra dit arbejde, hvis du bliver syg, men du skal melde dig syg. Ofte kan du få sygedagpenge eller løn under sygdommen.

 

  • Sygefravær

  • Sygesamtale

  • Fastholdelsesplan

  • Deltidssygemelding

  • Sygdom under ferie

 

Sygefravær

Som udgangspunkt er sygdom lovligt forfald. Det betyder, at du kan blive hjemme og samtidig få din løn, hvis du har ret til løn under sygdom. Du har ret til løn under sygdom, hvis du er omfattet af funktionærloven, hvilket normalt vil fremgå af dit ansættelsesbrev.

Du har dog pligt til at melde dig syg ved arbejdstidsbegyndelse på din første sygedag. Sæt dig på forhånd ind i, præcis hvornår og hvordan, du skal melde dig syg. Giver du ikke rettidigt besked på den korrekte måde, kan din arbejdsgiver straks reagere overfor dig med advarsel eller løntræk, og du risikerer i værste fald at blive fyret.

Hvis din kontrakt indeholder 120 dages reglen, kan din arbejdsgiver opsige dig med forkortet varsel på din 120. sygedag eller en af de nærmeste dage herefter. Reglen er dog afskaffet på det offentlige område og har i praksis ikke den store betydning mere, da din arbejdsgiver kan opsige dig uanset antallet af sygedage. Det afgørende er ikke antallet, men om der er udsigt til, at du kan vende tilbage til jobbet og udføre dine sædvanlige arbejdsfunktioner.

Du skal også være opmærksom på, at synet på begrebet sygdom har ændret sig. I dag er der fokus på, om du har en vis arbejdsevne, selv om du er syg, og du vil da være forpligtet til i muligt omfang at møde op og udføre de arbejdsopgaver, som din sygdom tillader. Helt præcist hvilken løsning, du og din arbejdsgiver finder frem til – eventuelt med bistand fra tillidsmand eller bisidder – kan der ikke gives noget helt firkantet bud på. Det afhænger af dit og arbejdspladsens behov og af, hvad I kan forhandle jer frem til.

Et eksempel: Et brækket ben i gips vil ikke forhindre dig i at passe en telefon eller skrive på computer. Måske er det en nødvendig forudsætning, at du får betalt en taxa til og fra arbejde eller følges med en kollega i bil. Eller måske kan du arbejde hjemmefra, hvis din chef sørger for, at du få en bærbar computer bragt til din bopæl. Omvendt kan du ikke undervise, hvis det er en forudsætning, at du selv er fysisk aktiv. Din arbejdsgiver kan kræve en erklæring fra din læge om din funktionsevne mulighedserklæring. I så fald skal din arbejdsgiver betale regningen. Af erklæringen vil det fremgå, om der er funktioner, du skal undgå og hvad du kan magte af dine sædvanlige arbejdsopgaver. 

  

Sygesamtale

Ifølge sygedagpengelovens § 7 a skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel, og holdes som optakt til at indhente en mulighedserklæring. 

Som udgangspunkt skal samtalen holdes som en personlig samtale. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan den holdes telefonisk.

Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller en sygesamtale kan forværre din tilstand, holdes samtalen ikke.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, præcis hvad, du fejler – kun hvilke begrænsninger, din sygdom medfører i din arbejdsevne, hvilket naturligvis indirekte giver din arbejdsgiver en vis idé om sygdommens art.

 

Fastholdelsesplan

Som medarbejder kan du, hvis du er sygemeldt eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, bede din arbejdsgiver om at få udarbejdet en skriftlig fastholdelsesplan efter sygedagpengelovens § 7 b.  Arbejdsgiveren kan dog afslå din anmodning. Planen er arbejdsgiver og medarbejders fælles plan for hvordan du som medarbejder hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage på arbejdspladsen.

 

Deltidssygemelding

Det er en mulighed at være deltidssygemeldt, for eksempel i forbindelse med opstart efter længevarende sygdom. Man anbefaler generelt at bevare kontakten til jobbet, da længerevarende sygdom i sig selv kan medvirke til en udstødning af arbejdsmarkedet.

En langtidssygemeldt person vil blive indkaldt til sygesamtaler som betingelse for at arbejdsgiver kan få sygedagpenge refusion.

 

Sygdom under ferie

Formålet med ferie er rekreation.

Hvis du er blevet syg, før den planlagte ferie begynder, altså før arbejdstidsbegyndelsen den første feriedag, har du ikke pligt til at begynde ferien. Hvis du ikke vil holde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler, der gælder for dit ansættelsesforhold.

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun resten af din planlagte ferie, du kan vælge at holde, for du har kun ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, hvis din arbejdsgiver er indforstået med det.

Ifølge de nuværende regler har du ikke ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferien, dvs. efter arbejdstidsbegyndelse den første feriedag eller senere i ferien. På det offentlige område er der dog mulighed for, at man aftaler sig frem til en erstatningsferie, hvilket er oplagt ved længevarende og alvorlig sygdom under hovedferien.*

Forudsætningen er, at man med det samme får meddelt sin arbejdsgiver, at man er syg og om nødvendigt dokumenterer det. En ferieuge starter efter ferieloven ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, typisk mandag morgen, og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag, typisk fredag eftermiddag.

*Der er afsagt en EU dom, der slår fast, at man har ret til 3 ugers sammenhængende effektiv ferie – hvilket betyder, at hvis man bliver syg i sin ferie, har man ret til erstatningsferie. Dette er dog ikke implementeret i dansk ret endnu.