Ferie og fridage

Ferie for lønmodtagere på arbejdsmarkedet reguleres af Ferieloven. Optjeningsåret følger kalenderåret og er den periode i en ansættelse, hvor der opnås ret til feriedage, og hvor der evt. indbetales penge til feriens afholdelse. Ferieåret følger ikke kalenderåret, men er perioden fra 1. maj til 30. april det følgende år, og det er i denne periode, man kan få udbetalt de penge som opspares i optjeningsåret.

 

  • Ferieloven

  • Enkeltstående feriedage

  • Sammenhængende feriedage

  • 1. maj og grundlovsdag

  • Retten til 5 ugers feriefravær

  • Den 6. ferieuge

  • Jul og nytår

  

Ferieloven

Lønmodtagere er omfattet af ferieloven eller af en kollektiv ferieaftale. En ferieaftale er en kollektiv aftale, der dækker en gruppe af offentligt ansatte i staten, i kommunerne eller i regionerne. Derfor skal man først orientere sig i hvilket sæt regler/hvilken aftale, man er dækket af.

 

Du kan rekvirere ferieloven her >>

  

Enkeltstående fridage

Ofte gælder lokale kutymer eller der kan være nedskrevet noget i en personalepolitik. Hos private arbejdsgivere kan det forekomme, at man får bevilget fridage i forbindelse med særlige begivenheder i firmaets liv eller som bonus for en særlig intens arbejdsindsats i en periode.

På det offentlige område er reglerne om ferie og fridage mere faste.

 

Sammenhængende feriedage

Ferielovens overordnede formål er rekreation. Derfor sikrer lovens bestemmelser, at en arbejdstager kan holde 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden 1. maj – 30. september. Ferien placeres i praksis efter, at man på arbejdspladsen har tilvejebragt et samlet overblik over ferieønskerne og efter eventuel justering og godkendelse af ønskerne.

Man skal i sin ferieplanlægning være opmærksom på, at en kalenderuges ferie svarer 5 feriedage (alle ugens dage undtagen lørdag og søndag).  Ferieloven sikrer også, at de resterende 2 uger, som kan lægges udenfor ferieperioden som udgangspunkt gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed.

 

1. maj og grundlovsdag

1. maj og grundlovsdag er fra og med 2012 slået sammen til en hel fridag.

Dette betyder, at 1. maj - som udgangspunkt - er en hel fridag fra kl. 00.00 - til kl. 24.00 og grundlovsdag dermed bliver en almindelig arbejdsdag. En hel fridag skal forstås således, at medarbejderen har fri med løn de timer der er planlagt den 1. maj. Dette uanset man er ansat på deltid eller fuld tid.

Ifølge den gl. aftale var 1. maj og grundlovsdag en ½ fridag, men først fra og med kl. 12.00 til kl. 24.00. I og med det er blevet til én hel fridag vil de fleste, deltids- som fuldtidsansatte nu få fuld glæde af ordningen. Der kan dog stadig, lokalt, indgås aftale om at tilrettelægge fridagen på grundlovsdag, men beregning og opgørelse af normtiden vil være som ovenfor beskrevet.

 

Retten til 5 ugers feriefravær

Man har altid ret til fravær i 5 uger. Retten til løn afhænger af, om man har optjent ret til ferie med løn hos sin nuværende arbejdsgiver. Når man har været ansat et fuldt kalenderår vil man have optjent ferie med fuld løn i alle 5 uger i det år, der følger kalenderåret. Deltidsansatte holder ferie på samme måde som de arbejder.

 

Et eksempel:

Frida Frandsen har været ansat i Frederikshavn kommune fra 1. september 2011. Når hun starter på det nye ferieår 1. maj 2012 vil hun have ret til 5 ugers feriefravær.  I disse 5 uger får hun løn i 8,32 dage. Resten af feriedagene må Frida finansiere med feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, med feriedagpenge, opsparing eller andet. 

 

Den 6. ferieuge

På det private arbejdsmarked kan du have ret til en 6. ferieuge, hvis det fremgår af din ansættelseskontrakt, af en husaftale eller af personalehåndbogen.

På det offentlige område – både i stat, regioner og kommuner - har man ret til 5 feriedage ud over de 5 uger.

De kan afholdes som enkeltstående dage/timer og placeres mere frit efter dine ønsker og behov.

 

Jul og nytår

Juleaften den 24. december og nytårsaften den 31. januar kan falde på lørdage. En helligdag, der falder på en lørdag kaldes en søgnehelligdag.

Betydningen af dette afhænger af, hvor du er ansat, og af om du selv tilrettelægger din arbejdstid eller ej.

Kort skrevet gælder følgende:

Er du ansat som selvtilrettelæggende psykomotorisk terapeut i en kommune har du fri på begge lørdage.

Er du regionalt ansat psykomotorisk terapeut eller kommunalt ansat ikke-selvtilrettelæggende psykomotorisk terapeut resulterer sammenfaldet mellem juleaften og det almindelige ugentlige fridøgn i en ekstra fridag.