Vejledende takster 1. april 2010
Selvstændige forhandler selv deres honorarer. Der foreligger ingen overenskomst, der fastsætter honoraret.
Brug DAPs vejledende mindstetakster, når der ikke foreligger en aftale, der regulerer lønnen. Vejledende takster er et udgangspunkt for en forhandling med opgavestilleren om honoraret.
Honoraret kan være højere end mindstetaksten afhængigt af udbud og efterspørgsel, og der kan aftales differentierede satser, så der honoreres med høj sats for de første timer og lavere for efterfølgende, hvis der er tale om en større opgave.Honoraret skal være aftalt, inden man påtager sig en opgave. Aftal også, om der betales transport.
Det endelige honorar skal vurderes i forhold til opgavens omfang, kompleksitet og behovet for forberedelse. Desuden fastsættes honorarer i forhold til kvalifikationer og markedsforhold som udbud og efterspørgsel.
Undervisnings- og behandlingstakst
Kr. 400,-
Anbefales ved behandlings- og undervisningsopgaver på et enkelt niveau f.eks. hvor en institution stiller lokaler til rådighed.
Undervisnings- og behandlingstakst incl. kliniktillæg
Kr. 515,-
Anbefales f.eks. når den psykomotoriske terapeut behandler og underviser i egne lokaler.
Konsulenttakst A
Kr. 550,-
Anbefales til konsulentopgaver, hvor den psykomotoriske terapeut vejleder klienter eller personalegrupper på et grundlæggende niveau. Taksten kan også anvendes, hvis den samme undervisning gennemføres flere gange. Forberedelsestiden er inkluderet i taksten, hvis opgaven kræver forberedelse eller der aftales forberedelse.
Konsulenttakst B
Kr. 650,-
Taksten kan anvendes til mere krævende eller komplekse behandlings- og undervisningsopgaver samt til konsulentopgaver som ergonomisk rådgivning, stressvejledning og coaching. Taksten anvendes ved undervisning af andre faggrupper. Forberedelsestiden er inkluderet i taksten, hvis opgaven kræver forberedelse eller der aftales forberedelse.
Foredragstakst A
Kr. 1.500,-
Taksten anvendes ved den første time og undervisningstaksten for efterfølgende timer.
Foredragstakst B
Kr. 2.300,-
Taksten anvendes ved foredrag af akademisk karakter, og foredragsholder har efteruddannelse som f.eks. master, kandidatgrad eller specialistuddannelse.
Kørsel i 2010
Kr. 3,56 pr. kørt km efter statens takster - denne takst gælder både for 2009 og 2010.
Som selvstændig er det i reglen denne takst, som man anvender, men der kan aftales andre takster.
Folkeoplysningstaksten er den 1. april 2010
Taksten for en arbejdstime er kr. 162,35 - og der udbetales kr. 259,77 pr. lektion af 45 minutters varighed. Pr. lektion er underviseren lønnet for i alt 1 time og 40 minutter, da lønnen for en lektion inkluderer forberedelse, efterbehandling, møder, pauser mv.
Medlemmer er altid velkommen til at rekvirere en kopi af Bekendtgørelse om løn-og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (Folkeoplysningsloven). Du kan finde Bekendtgørelsen på retsinformation.dk og via Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk.
Samarbejdsaftale
DAP har udarbejdet en samarbejdsaftale mellem selvstændige psykomotoriske terapeuter. Medlemmer kan rekvirere denne fra DAP. Aftalen kan bruges, hvor psykomotorisk terapeut A har en opgave, og psykomotorisk terapeut B er underleverandør for A.
Standardaftaler
Vi har lavet to udkast til en 'standardaftale', som du kan benytte, når du indgår en ydelsesaftale som lønmodtager eller som selvstændig.
Standardaftale for lønmodtagere
Bekræftelsen kan bruges, når du indgår en aftale om kortvarigt timelønnet arbejde, som ikke er omfattet af DAPs overenskomst. Vær opmærksom på, at du skal have ansættelsesbrev udarbejdet af arbejdsgiveren i de fleste tilfælde. Loven om ansættelsesbeviser gælder for ansættelsesforhold, hvor den ansatte arbejder mere end 8 timer om ugen og er ansat i et tidsrum længere end 1 måned. Loven gælder ikke for personer, der er selvstændige.
Aftalen kan ikke bruges inden for folkeoplysningen, hvor ansættelsesforholdene er reguleret af en bekendtgørelse.
Bekræftelse på aftale om psykomotorisk behandling/undervisning/og eller rådgivning.
Dato
Virksomhedens navn
Adresse
Kontaktperson
Jeg bekræfter vor mundtlige aftale om psykomotorisk behandling, eller undervisning og eller rådgivning i xxxx (virksomhedens eller institutionens navn) i antal timer.
Timelønnen er kr.
Der betales feriepenge af lønnen. Lønnen er a-skattepligtig og der indbetales am-bidrag.
Med venlig hilsen
Navn
Adresse
Telefon og mail
Standardaftale for selvstændige
Bekræftelse på aftale om psykomotorisk behandling/undervisning/og eller rådgivning.
Dato
Virksomhedens navn
Adresse
Kontaktperson
Jeg bekræfter vor mundtlige aftale om psykomotorisk behandling eller undervisning og eller rådgivning i xxxx (virksomhedens eller institutionens navn) i antal timer.
Arbejdsydelsen er fritaget for moms.
Honoraret er kr./ t
Der udbetales kørsel efter statens takster på kr. 3,56 pr. kørt kilometer.
Honoraret udbetales efter fremsendelse af faktura.