Ansat i KL
For ansatte i kommunerne tæller d. 24., 25. og 26. december samt d. 1. januar som søgnehelligdage, mens lørdag d. 31. december er en særlig fridag fra kl. 12.00. En særlig fridag giver frihed i størst muligt omfang fra kl. 12.00, og der gives ikke anden frihed, såfremt man i forvejen har fri på dagen. Hvis du skal arbejde efter kl. 12.00, så får du et tillæg pr. time efter kl. 12.00, men ikke anden erstatningsfrihed.
Dog er den 31. december en almindelig arbejdsdag, og der gives aftentillæg for arbejde efter kl. 16.00, hvis du som psykomotorisk terapeut er ansat i København og Frederiksberg Kommuner, samt i FKKA-kommuner (Kommuner i det tidligere Københavns Amt).
Ansat i regionerne
D. 24., 25. og 26. december samt d. 1. januar tæller som søgnehelligdage, mens d. 31. december er en særlig fridag. En særlig fridag giver frihed i størst muligt omfang fra kl. 12.00, og der gives ikke anden frihed, såfremt man i forvejen har fri på dagen.
Hvis du skal arbejde efter kl. 12.00, så får du 40 procent tillæg pr. time efter kl. 12.00, men ikke erstatningsfrihed.
1. april 2003 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, så juleaftensdag (24/12) blev sidestillet med en søgnehelligdag (som er en fridag), dvs. at der ydes en erstatningsdag, hvis man er på arbejde, eller hvis en ordinær fridag falder på juleaftensdag.
Andre fridage
Danske Regioner 1. maj og 5. juni:
Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00.
Tjeneste honoreres som søndage.
KL (Kommuner i øvrige amter) 1. maj og 5. juni
Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00.
Tjeneste honoreres som søndag
Københavns- Frederiksberg Kommune samt FKKA (Kommuner i Københavns Amt)
1. maj: Betragtes som søgnehelligdag (hele dagen)
5. juni: Søgnehelligdag fra kl. 12.00
I oversigten figurerer begrebet størst mulig ret til frihed, som betyder, at man har fri med mindre der er relevante arbejdsopgaver, der ikke kan vente. Vurderingen er som den vurdering man gør i forbindelse med søndage eller helligdage, hvor man også har størst mulig ret til frihed. Hvis der er mange helligdage i træk, skal vurderingen selvfølgelig ske for perioden som helhed. Vurderingen vil typisk blive foretaget af den psykomotoriske terapeut eller af en faglig leder.
1. april 2003 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, så juleaftensdag (24/12) blev sidestillet med en søgnehelligdag (som er en fridag), dvs. at der ydes en erstatningsdag, hvis man er på arbejde, eller hvis en ordinær fridag falder på juleaftensdag.
FERIEREGLER
Lønmodtagere har ret til ferie efter ferieloven
Ferieloven giver ansatte ret til fem ugers ferie om året. Ansatte optjener ret til betalt ferie, og er man ikke er lønmodtager, optjener man ikke ferie efter ferieloven. Det gælder for eksempel selvstændige og ledige.
Afholdelse af ferie
Ferien skal som udgangspunkt holdes i det ferieår, der går fra 1. maj til 30. april, og som følger efter optjeningsåret.
Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår den ansatte skal holde ferie. Den ansatte har dog krav på at holde tre ugers sammenhængende ferie – hovedferie - i perioden 1. maj til 30. september, og loven foreskriver, at du, den ansatte, skal holde mindst to af de fem ugers ferie i sammenhæng.
Arbejdsgiveren skal give mindst tre måneders varsel, før den ansatte skal begynde sin hovedferie, og for rest ferien skal varslet være mindst en måned.
Selvom man ikke har optjent feriepenge hos en arbejdsgiver, har man ret til at holde ferie for egen regning eller eventuelt med feriedagpenge fra a-kassen.
Udbetaling af feriepenge
Når man har ret til betalt ferie, får man enten feriegodtgørelse eller løn under ferie, når ferien holdes. Som udgangspunkt skal man hæve sine feriepenge i ferieåret, da pengene ellers vil være tabt. I visse tilfælde kan man dog få udbetalt feriepenge efter ferieåret. I andre tilfælde er det muligt at aftale med arbejdsgiveren at overføre ferie til næste ferieår.
Du kan tidligst få udbetalt feriepengene en måned før første feriedag. Lønmodtagere, selvstændige eller værnepligtige underskriver selv feriebeviset, og det er en erklæring om, at man holder ferie og ikke modtager overførselsindkomster i samme periode.
Ledige og andre på overførselsindkomst skal have feriebeviset underskrevet af a-kasse eller kommune.
Der sendes ikke feriebevis, når beløbet er kr. 1.000,- eller derunder efter skat. FerieKonto udbetaler feriepengene direkte til din NemKonto i starten af ferieåret.
Hvis du arbejder fem dage eller mindre om ugen
Man optjener 2,08 feriedag for hver måned, hvor man er ansat som lønmodtager og arbejder fem dage eller mindre om ugen. Ansatte, som får løn hele året, optjener 25 feriedage. Det vil sige, at man har fem ugers ferie à fem dage.
Hvis man er ansat i kortere tid end en måned, optjenes 0,07 feriedag for hver dag, man er ansat. Man kan dog højst optjene 2,08 dages betalt ferie pr. måned. I antallet af dage indgår også weekenddage, fridage og sygedage med ret til løn. Dage, hvor man holder ferie efter ferieloven, indgår også i opgørelsen.
Hvis der i en kalendermåned er dage, hvor man ikke optjener ret til betalt ferie (perioder uden løn), trækkes antallet af disse dage fra det samlede antal dage i måneden. Den optjente ferie beregnes herefter med 0,07 feriedag pr. dags ansættelse.
Eksempel:
Du er ansat i hele januar måned. Du har ikke ret til løn under sygdom eller sygeferiegodtgørelse, men er syg fra mandag til onsdag i en uge. Du vil i januar måned optjene 31 dage minus de 3 dage, hvor du ikke optjener ret til betalt ferie, altså 28 dage x 0,07 feriedag, i alt 1,96 feriedag.
Har du ret til ferie med løn
For månedsvis ansatte består feriepengene normalt i, at man får løn under ferie. Derudover får man et ferietillæg på i alt én procent af den samlede løn fra arbejdsgiver i optjeningsåret.
Når man fratræder sin stilling skal arbejdsgiveren betale feriegodtgørelse. Funktionærer har krav på, at afregning af feriepenge sker i måneden efter fratræden. Det kan enten ske ved, at arbejdsgiveren udsteder et godkendt feriekort eller indbetaler feriepengene til FerieKonto.
Hvis du er gået op eller ned i tid
Hvis du på ferietidspunktet er gået mere end 20 procent op eller ned i arbejdstid eller arbejdsomfang i forhold til optjeningsåret, skal din løn under ferie reguleres i forhold til din løn sidste år. Dit ferietillæg skal stadig beregnes af hele din samlede løn i optjeningsåret, uanset om din arbejdstid er ændret. Er ændringen mindre end 20 procent, skal der ikke ske en regulering i forhold til din løn sidste år.
Eksempel:
Hvis du har arbejdet på halv tid i optjeningsåret, men på ferietidspunktet arbejder på fuld tid med en ugeløn på 6.000 kroner, har du alene ret til en ferieløn på 3.000 kroner pr. uge samt ferietillæg, da ændringen i arbejdstid er mere end 20 procent. På FerieKontos hjemmeside kan man beregne, hvor mange feriepenge man skal have, hvis man går mere end 20 procent op eller ned i arbejdstid.
Sygdom er ferieforhindring
Sygdom er en såkaldt feriehindring, men kun før ferien begynder. Hvis man bliver syg under sin ferie, er det egen risiko og ferien erstattes ikke. Hvis man år at melde sig syg indtil det sædvanlige mødetidspunkt på den første feriedag, kan man ikke holde ferien. Det betyder, at den ansatte har krav på at holde ferie, når vedkommende raskmelder sig.
Sygdom opstået før ferien
Hvis sygdom opstår, før den planlagte ferie begynder (altså før arbejdstids begyndelse den første feriedag), har den ansatte ikke pligt til at begynde ferien. Den ansatte kan vælge at påberåbe sig sygdommen som en feriehindring, så erstatningsferie holdes på et senere tidspunkt eller at holde ferien som planlagt.
Hvis man ikke vil holde ferien, er det meget vigtigt at melde sig syg efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet.
Hvis man bliver rask, inden den planlagte ferie er udløbet, skal man raskmelde sig og meddele arbejdsgiveren, om man vil holde den resterende ferie eller genoptage arbejdet. Det er kun resten af den planlagte ferie, man kan vælge at holde, for man ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af en raskmelding, medmindre arbejdsgiveren er indforstået med det.
Tidspunktet for erstatningsferie fastlægges efter de almindelige regler men varslerne forkortes, hvis det er nødvendigt for, at man kan holde hovedferien inden for ferieperioden – altså inden den 30. september.
Hvis arbejdspladsen holder ferielukket, skal man sikre sig bevis for, at man har forsøgt henholdsvis at syge- og raskmelde sig f.eks. ved at sende en e-mail til arbejdsgiveren. Hvis man i en sådan situation har forsøgt at raskmelde sig, men ikke kan genoptage arbejdet på grund af ferielukningen, har man krav på fuld erstatningsferie, hvis der er tale om hovedferie. Dette gælder dog kun, hvis sygdommen er af længere varighed.
