Afspændingsfagets lange vej til anerkendelse 1965 til 2001

Af Ruth Ryborg, afspændingspædagog og cand. psych. Formand for DAP fra 1978 til 1985.

Årene 1965 til 1972 blev anvendt til forhandlinger med Sundhedsstyrelsen.

I november 1965 blev der indsendt en anmodning til Sundhedsstyrelsen om at bedømme afspændingsfaget med henblik på en autorisation.

Ansøgningen var vedlagt funktionsbeskrivelse og uddannelsesplan.

December 1965 svarede Sundhedsstyrelsen, at de havde modtaget vores henvendelse, men der ville ikke ske noget i sagen, før Sundhedsstyrelsen havde nedsat et uddannelsesnævn, eftersom Lægeforeningen ikke længere ville autorisere de forskellige uddannelser. Foreningen vurderede, at dette ikke længere var dens opgave. Godkendelse af den art måtte i stedet foretages af Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Juni 1966 meddelte Sundhedsstyrelsen, at uddannelsesnævnet endnu ikke var nedsat, men at det muligvis ville ske i løbet af efteråret, og at sagen var kompliceret, idet der var 4 ansøgninger fra afspændingspædagogiske uddannelser om autorisation.

November 1966 blev et udvalg repræsenterende de 4 skoler nedsat. Opgaven var at udarbejde fælles minimumskrav til uddannelserne.

Marts 1967 var udvalgsarbejdet færdigt, og resultatet blev indsendt til Sundhedsstyrelsen med en anmodning om et møde.

December 1967 fandt mødet sted. Sundhedsstyrelsen meddelte her, at autorisationssagen skulle behandles i Fysiurgisk og Psykiatrisk selskab, før man ville gå videre med sagen.

Oktober 1968 fandt et nyt møde sted. Resultatet blev, at der skulle arbejdes videre med følgende:

1. ”Udarbejdelse og indsendelse af en fælles, samlet systematisk beskrivelse af faget udformet som en lille “betænkning”.

2. Undersøgelse af hvor mange af de personer, som afspændingspædagoger behandlede, der søgte behandlingen hovedsageligt med et pædagogisk sigte.”

November 1969 blev et udkast vedrørende afspændingspædagogernes arbejdsfelt afleveret.

Udkastet var gennemgået og bearbejdet af overlæge Thorkild Vanggaard fra Psykiatrisk Selskab.

Marts 1970 blev Sundhedsstyrelsen kontaktet for et møde. Endnu et afslag med følgende begrundelser:

• ”Man ville undersøge forholdene i Norge og Sverige.
• Man fandt ikke den indsendte redegørelse tydelig nok

Sundhedsstyrelsen havde en formodning om, at uddannelserne ikke var ens på de fire skoler og ville derfor undersøge dette nærmere.”

December 1970. Dansk Psykiatrisk Selskab nedsatte et udvalg med overlæge Thorkild Vanggaard som formand. Udvalget skulle bl.a. foretage en kvalitetsvurdering gennem overværelse af skolernes eksaminer.

Maj 1971 meddelte overlæge Thorkild Vanggaard, at han og overlæge Kay Hyllested ville overvære eksamen i bevægelse og behandling på to af skolerne. Gerda Alexander Skolen og Skolen for Kropsdynamik.

Begge udtalte sig meget positivt og anbefalede, at uddannelsen blev 4-årig. Samtidig måtte skolerne indstille sig på, at der ville blive nedsat et censorråd, der skulle kontrollere, om skolerne honorerede kvalitetskravene, hvis de opnåede autorisationen.

Maj 1976 meddelte Sundhedsstyrelsen på forespørgsel fra skolerne:

• ”at Sundhedsstyrelsen ville være betænkelig ved på nuværende tidspunkt at anbefale en autorisation.
• at det skyldtes det forhold, at der sad et udvalg med den opgave at overveje en eventuel ændring af lov om terapiassistenter. ”

November 1976 sendte Skolen for Kropsdynamik sin nye uddannelsesplan til Undervisningsministeriet, Sektorrådet for de videregående uddannelser, samt kopi til formændene for landsudvalgene for sundhedsuddannelserne (FLUSU) og for de pædagogiske uddannelser(FLUPP).

December 1976 kom svaret til Skolen for Kropsdynamik: Det tilsendte materiale viste, at der var tale om et område, der berørte både det faglige udvalg for sundhedsuddannelserne (FLUSU), og det faglige udvalg for de pædagogiske og psykologiske uddannelser (FLUPP)

Marts 1977 meddelte Direktoratet for De videregående Uddannelser, at der ville blive nedsat et fælles underudvalg under de to landsudvalg “bestående af 4-5 personer med kendskab til hele det område, som afspændingspædagoguddannelsen kan tænkes at berøre, set i lyset af mulige erhvervsfunktioner, inklusive terapeutuddannelsen og specialundervisningen “

Maj 1977 modtog Skolen for Kropsdynamik kommissoriet for fællesudvalget for FLUSU og FLUPP. Kommissoriet lød således:
“Udvalget skal overveje og afgive indstilling om behovet for personer med en afspændingspædagogisk uddannelse indenfor sundhedssektorer og/ eller den pædagogiske sektor. Udvalget bør herunder overveje, hvilke eksisterende eller planlagte erhvervsfunktioner en afspændingspædagog bør kunne varetage, i hvilket omfang de eksisterende (private) afspændingspædagogiske uddannelser kvalificerer til disse opgaver, samt hvorvidt andre eksisterende pædagogiske eller sundhedsmæssige uddannelser - eventuelt gennem modificering eller via supplerende uddannelse - vil kunne kvalificere til de samme erhvervsfunktioner”.

Det førte til at Skolen tog initiativ til et samarbejde skoler/foreninger imellem.

August 1977 blev der nedsat et kontaktudvalg, der bestod af en repræsentant fra hver af de afspændingspædagogiske skoler og forbund/forening.

Januar 1978 Foreningen af Eutonipædagoger, Sammenslutningen af exam. Afspændingspædagoger. Skolen for Kropsterapi og Afspænding og Skolen for Kropsdynamik som initiativtager blev enige om at stifte en fællesorganisation, dette skete 28.februar 1978.

Juli 1979. FLUSU og FLUPP havde fuldendt deres arbejde og barslede med en rapport. FLUSU fandt at afspændingspædagogik er en pædagogisk aktivitet og ikke en egentlig terapi.

“Afspændingspædagoguddannelserne indeholder en række sundhedsorienterende fag, men kun som hjælpefag, hvorimod hovedfagene er pædagogisk-psykologiske. I lyset af, at afspændingspædagoguddannelsen rent faktisk eksisterer og synes at dække et behov, ser man en offentlig støttet uddannelse som et forsøg på at få bragt denne uddannelse ind i et anerkendt system, hvorved man sikrer de færdiguddannede visse praktiske og teoretiske færdigheder af mere ensartet karakter. Man forventer, at der sker en afgrænsning overfor eksisterende sundhedsuddannelser, så der ikke opstår kompetencestridigheder.”

September 1979. FLUPP kom med sin indstilling. De var enige i FLUSU’s bedømmelse vedrørende anerkendelsens grundlag. FLUPP indstillede, at Direktoratet nedsatte et fagligt udvalg bl.a. med den opgave og med udgangspunkt i den nu foreliggende rapport, at klarlægge uddannelsernes tilhørsforhold til de enkelte landsudvalg m.m.

December 1979. Undervisningsministeriet anmodede Sundhedsstyrelsen - på baggrund af FLUSU’s og FLUPP’s forslag om etablering af en offentlig uddannelse til afspændingspædagog - om en udtalelse.

Maj 1980. Danske Afspændingspædagoger modtog den rapport de faglige udvalg FLUSU og FLUPP havde udarbejdet.

Maj 1980. Svar fra Sundhedsstyrelsen til Undervisningsministeriet. Der anførtes bl.a. følgende:

“Det er karakteristisk for afspændingspædagogernes virksomhed, at der er tale om den nære forbindelse mellem kroppens funktioner og personlighedens udvikling”. Dette grundlæggende udgangspunkt fandt man velegnet, såvel hvad angik erhvervskompetence som uddannelsesmæssigt, idet ingen af de sundhedsmæssige uddannelser havde dette udgangspunkt.

Sundhedsstyrelsen fandt sammenfattende, at yderligere udrednings - eller opklaringsarbejde hverken var nødvendigt eller hensigtsmæssigt i relation til en principbeslutning om etablering af en offentlig/offentlig anerkendt uddannelse for afspændingspædagoger.

“Konklusionen er, at man med udgangspunkt i udvalgsrapporten fra maj 1979 har et velegnet grundlag for en principbeslutning om, at der nu etableres en offentlig/offentlig anerkendt uddannelse til afspændingspædagog efterfulgt af et konkret udvalgsarbejde vedr. uddannelsens etablering,”

Juni 1980. Indenrigsministeriet meddelte, at de kunne acceptere Sundhedsstyrelsens konklusioner.

Juni 1981. Undervisningsministeriet ønskede materiale fra de enkelte skoler, samt statistiske oplysninger fra medlemmer af DAP vedrørende afspændingspædagogernes erhvervsfunktioner.

Materialet fremsendtes omgående.

Juli 1981. Undervisningsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe med følgende kommissorium:

• ”Arbejdsgruppen skal vurdere behovet for etablering af en uddannelse til afspændingspædagog i offentlig regi eller med offentlig anerkendelse og støtte og skal herunder foretage en vurdering af alle eksisterende uddannelsers medicinske, terapeutiske og pædagogiske indhold.
• Arbejdsgruppen skal endvidere udarbejde et overslag over udgifterne i forbindelse med eventuel etablering og drift af uddannelsen i henholdsvis regi eller med offentlig anerkendelse og støtte.

Endvidere skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til uddannelsernes placering (herunder den ressortmæssige)”

August 1981. Afspændingspædagogerne modtog en foreløbig anerkendelse, således at de studerende kunne få S.U. og supplerende stipendier.

September 1981. Arbejdsgruppen anmodede Danske Afspændingspædagoger om at udarbejde en rapport om afspændingspædagogernes funktions- og arbejdsområder. Denne blev afleveret i november.

Juni 1982. Efter anmodning fra Arbejdsdirektoratet kunne afspændingspædagoger fremover optages i Funktionærernes arbejdsløshedskasse.

Januar 1983. Danske Afspændingspædagoger afleverede forslag til praktisk og teoretisk fagindhold i en afspændingspædagogisk grunduddannelse til arbejdsgruppen under ministeriet.

Maj 1983 afgav arbejdsgruppen under Undervisningsministeriet en rapport om etablering af en afspændingspædagogisk uddannelse. Konklusionen blev, at arbejdsgruppen indstillede, at uddannelsen opnåede offentlig anerkendelse, og at en sådan anerkendelse burde medføre, at uddannelserne fik tilskud til driften. Kunne der ikke skaffes de nødvendige midler nu, pegede man på en offentlig anerkendelse uden driftstilskud. Det vigtigste nu var en offentlig regulering.

Rapporten blev sendt til høring.

25. juni 1985 tiltrådte finansudvalget Undervisningsministeriets ansøgning om på visse nærmere fastsatte betingelser at anerkende private erhvervskompetencegivende uddannelser og private uddannelsesinstitutioner, således at uddannelserne kunne godkendes som støtteberettiget i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

August 1986. Randers Afspændingspædagogiske Seminarium etableredes.

Januar 1988. Undervisningsministeriet meddelte “ at Direktoratet ikke på nuværende tidspunkt finder anledning til at give den endelige anerkendelse, idet en række spørgsmål vedrørende kapacitet på de enkelte skoler, koordinering af uddannelsesplaner og undervisningsafgiftens størrelse nærmere skal undersøges.”

Juni 1988. Seminarierne sendte en beskrivelse af en heltidsuddannelse med en fælles rammebeskrivelse.

Juli 1988. Undervisningen meddelte, at det indsendte materiale er et udmærket grundlag at arbejde videre på, men påpegede, at det ville være vigtigt for vurderingen af anerkendelsesgrundlaget, at materialet indeholdt oplysninger om vægtningen af de forskellige fagområder og en nærmere beskrivelse af eksamen og evalueringssystem.

December 1988. Rammebestemmelser om uddannelsen for afspændingspædagoger blev indsendt til ministeriet.

Januar 1989. Direktoratet meddelte, at der var grønt lys for at udarbejde uddannelsesplaner og fremtidige timetal. Godkendelsen af rammebestemmelserne var en ministerbeslutning.

September 1989. De afspændingspædagogiske skoler modtog meddelelse om, at man under de i aktstykke nr. 299 fra 25. juni 1985 nævnte betingelser giver skolerne endelig anerkendelse med fastsatte årlige optag.

Juni 1993 meddelte ministeriet, at skolerne ville få fri dimissionsret..

Oktober 1993 blev der indgået grænseaftaler med Danske Fysioterapeuter(DF), samt aftale om at DF fremover varetog forhandlingerne om afspændingspædagogernes overenskomster. Hermed opnåedes medlemskab af FTF.

Februar 1996 ansøgte de afspændingspædagogiske seminarier om driftstilskud til to skoler i København og én i Randers.

September 1996 var Danske Afspændingspædagoger med til at stifte “Europæisk Forum for Psykomotorik.” Samtidig blev der nedsat en Fællesbestyrelse bestående af repræsentanter for seminariernes bestyrelser. Opgaven var at varetage ansøgningen om driftstilskud m.m.

Oktober 1996 blev repræsentanter for Fællesbestyrelsen indkaldt til møde i ministeriet.

Fra ministeriet var mødt repræsentanter fra Universitetsafdelingen, Økonomikontoret, Kontoret vedr. de selvejende institutioner. Mødet var primært en drøftelse af de muligheder og problemer, der kunne være i ansøgningen om driftstilskud. Man orienterede ligeledes om, at ministeren var positiv indstillet overfor seminariernes ansøgning, uden derved at give tilsagn om en godkendelse af driftstilskud.

December 1996 modtog Fællesbestyrelsen brev fra Universitetsafdelingen, der meddelte flg.:

På baggrund af ministerens positive holdning fandt man det” hensigtsmæssigt, at seminarierne intensiverer det praktiske forarbejde med gennemførelsen af ansøgningen.

Der sigtes imod, at en eventuel godkendelse får virkning fra 1.august 1998.”

Der blev dog taget forbehold overfor de bevilgende myndigheders godkendelse.

Marts 1997 fremsendte Fællesbestyrelsen udkast til vedtægter til etablering af tre seminarier til uddannelse af afspændingspædagoger. Man søgte samtidig om at komme på Finansloven for 1998.

April 1997 Danske Afspændingspædagoger opnåede overenskomst med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.Frederiksberg Kommune tiltrådte denne overenskomst.

Maj 1997 meddelte embedsmænd i Undervisningsministeriet, at de selvejende institutioner ikke kunne godkendes uden at de økonomiske og juridiske aspekter var inddraget og vurderet, dvs. de nuværende vedtægter, nye bestyrelser og kapitalforhold. Embedsmændene rådede til straks at sætte denne proces i gang.

September 1997. Danske Afspændingspædagoger blev medlem af Sundhedskartellet, hvilket betyder fuld anerkendelse af de øvrige faggrupper på lige fod - arbejdsmæssigt og ikke mindst uddannelsesmæssigt. Arbejdsgiverne stillede ikke spørgsmålstegn herved.

November 1997 rettede Fællesbestyrelsens advokat henvendelse til Universitetsafdelingen vedlagt et notat, hvor der forsøgtes at gøre rede for de juridiske og økonomiske aspekter ved sammenlægning af seminarierne. Notatet var vedlagt forskelligt regnskabsmæssigt materiale til illustration af det regnskabsmæssige udgangspunkt. Advokaten påpegede det hensigtsmæssige i et møde, når man havde haft lejlighed til at gennemgå materialet.

Januar 1998 anmodede advokaten, der havde fået stillet i udsigt, at et møde kunne finde sted i januar, om at dette afholdes snarest. Det var vigtigt at få en afklaring af ministeriets holdning til det indsendte materiale, da seminarierne var i gang med den praktiske tilrettelæggelse af næste undervisningsår.

Februar 1998 modtog advokaten brev fra ministeriet, hvoraf det fremgik, at man var i gang med at afklare, hvorledes seminarierne kunne overføres til finansieringssystemet, ligesom der skulle tages stilling til, om der skulle udstedes en bekendtgørelse om uddannelsen.

Man skulle endvidere drøfte, under hvilke former uddannelsen kunne indgå i det samlede danske uddannelsessystem.

Marts 1998 spurgte advokaten til sagen.

April 1998 henstillede advokaten til, at sagen skulle fremmes, og mindede om, at ministeriet gentagne gange havde oplyst, at sagens forsinkelse ikke ville medføre, at det ville være urealistisk, at et driftstilskud i givet fald kunne bevilges med virkning fra 1.august d.å.. Der anmodedes om et møde.

Maj 1998 meddelte afdelingen for de videregående uddannelser, at Sundhedsuddannelsesrådet skulle høres vedr. afspændingspædagogernes ansøgning om driftstilskud. Til dette brug bad man seminarierne om hurtigst muligt og senest fredag d.29.maj 1998 at indsende følgende:

• “Uddannelsesplaner
• Længde
• Indhold
• Vægt ml. de enkelte uddannelsesdele
• Opgørelser over lærerkræfter
• Uddannelsesbaggrund
• Opgørelser vedrørende elevprofiler
• Alder
• S.U.- finansiering eller anden finansiering.”

Maj 1998 blev det materiale som ministeriet ønskede indsendt.

Juli 1998 blev et brev modtaget fra Undervisningsministeriet, der meddelte, at man ikke på nuværende tidspunkt kunne imødekomme ansøgningen om driftstilskud.

Man henviste til de skærpede krav til S.U., og her havde man udtaget Randers Afspændingspædagogiske Seminarium til at deltage i et pilotprojekt. Ministeriet ønskede at kende resultatet af denne S.U - evaluering, før man tog stilling til eventuelt driftstilskud til afspændingspædagogseminarierne.

Ministeriet ønskede desuden også at komme til en større afklaring omkring den fremtidige institutionsstruktur.

September 1998 Sundhedsuddannelsesrådet meddelte, at man havde anbefalet driftstilskud til de afspændingspædagogiske seminarier, men de anbefalede kun etablering af eet seminarium i København. Samme holdning gav ministeriet udtryk for.

September 1998. Fællesbestyrelsen og rektorerne påbegyndte arbejdet med at sammenslutte de københavnske seminarier til eet.

November 1998. S.U. - evalueringen af Randers Afspændingspædagogiske Seminarium afsluttedes med positiv tilbagemelding.

Februar 1998. Evalueringscentret påbegyndte S.U. - evaluering af de københavnske seminarier.

Januar 1999. Københavns Kommune meddelte at de ville indgå aftale om løn - og ansættelsesforhold for afspændingspædagoger (dvs. overenskomst)

Marts 1999. Københavns Kommune søgte bl.a. en psykolog, men havde i stedet ansat en afspændingspædagog. Lønaftalen er trin 16 + kr. 5.500,00 i alt kr. 22.000,00 pr. måned samt 12 % pension fra ansættelsesstart.

Forhandlinger om ny løn i Frederiksborg Amt for samtlige afspændingspædagoger ansat på socialpædagogiske institutioner. Her har vi også fået et særligt tillæg, når der kun er ansat én afspændingspædagog på en institution. Forvaltningen i Frederiksborg Amt gav udtryk for, at de forventede ansættelse af flere afspændingspædagoger fremover inden for det socialpsykiatriske område.

Ved lønforhandlinger på Reva-institutioner i Midtjylland gav samtlige direktører/ chefer udtryk for, at afspændingspædagoger var nogle, man ville kunne bruge flere af netop inden for dette område.

Maj 1999. Seminariet for afspændingspædagogik, Ellen Margrethe Marquart’s Eftf., Bodil Müllers Afspændingspædagogiske Seminarium, Skolen for Kropsterapi og Afspænding og Skolen for Kropsdynamik modtager en indstilling til godkendelse som berettigende til uddannelsesstøtte for en fireårig periode.

Juni 1999. Skolerne afholder et møde med Laue Traberg Smidt, Lauge Schmidt og Knud Foldschack . Mødets formål var at slutte sig sammen til én skole.

Oktober 1999. Bestyrelsen og Skolekredsen ved Skolen for Kropsdynamik beslutter at sige nej til sammenslutningen i én skole, idet man ønsker en diskussion om uddannelsesplan, lærerkvalifikationer, en overgangsordning for de nuværende studerende før man underskriver. Det ønske deles ikke af de øvrige.

Januar 2000. Her er sammenlægningen af Skolen for Kropsterapi og Afspænding, Bodil Müllers Seminarium for Afspændingspædagogik og Seminarium for Afspændingspædagogik en realitet, de etablerer sig under navnet: Skolen for Psykomotorik, Randers Afspændingspædagogiske Seminarium tager samme navn.

Juni 2000. Møde i Undervisningsministeriet mellem kontorchef Jørgen Winther, specialkonsulent Gerhard Jaspersen, Laue Traberg Smidt, Bent Olesen og undertegnede. Mødets resultat: Der vil blive udarbejdet en indstilling til Undervisningsministeren, der skal tage stilling til forslaget.

September 2000. Brev fra Undervisningsministeriet:

"Uddannelsesstyrelsen 21.09.00.

På forespørgsel fra afspændingspædagogseminariernes ledelser og fra interessenter i tilknytning til afspændingspædagoguddannelsen kan Undervisningsministeriet oplyse, at Undervisningsministeren har givet positivt tilsagn om, at der iværksættes et udviklingsarbejde i Undervisningsministeriet med henblik på at afdække mulighederne for at etablere en uddannelse i afspændingspædagogik i offentlig regi.

Uddannelsen vil i givet fald skulle etableres som en mellemlang videregående uddannelse i henhold til bestemmelserne i Lov om mellemlange videregående uddannelser og vil skulle udbydes i tilknytning til et eller flere af de Centre for Videregående Uddannelse, som er under udvikling.

De nærmere rammer for udviklingsarbejdets indhold og form drøftes i øjeblikket i Undervisningsministeriet. Udbyderne af den private afspændingspædagoguddannelse vil blive inddraget i disse drøftelser."

Erik Schmidt meddeler her, at ”Undervisningsministeriet har meddelt, at afspændingspædagogerne vil blive inddraget i 2. fase af udmøntningen af MVU- og CVU-loven. Dette indebærer tillige, at afspændingspædagoger opnår statsanerkendelse.”

Oktober 2000. Indkaldelse til møde 7.november.

Skolernes bestyrelsesformænd, næstformænd og rektorer deltager.

"I fortsættelse af vores brev af 21. september 2000 indbyder vi Dem hermed
til et møde om udviklingsarbejdet om den kommende uddannelse i
afspændingspædagogik / psykomotorik.

Mødet er tænkt som en form for brainstorm med bl.a. følgende emner:

Hvad er det for en uddannelse, der skal bygges op?
Hvor meget af det kendte fra den nuværende uddannelse skal føres videre,
og hvad skal der til af nyt?
Hvad bliver uddannelsens kerneindhold?
Hvem skal deltage i arbejdet?
Forholdet til andre uddannelser?
Udbud og placering, herunder forholdet til kommende CVU?
Tidshorisont for arbejdet m.v.

Mødet er tænkt som et gensidigt orienterende møde, hvor der udstikkes nogle
hovedretningslinjer for arbejdet."

Februar 2001. Der indbydes til møde i arbejdsgruppen mandag 5.marts 2001.

Arbejdsgruppen består af en repræsentant for:

Rektor for Skolen for Kropsdynamik

Rektor for Skolen for Psykomotorik i København

Rektor for Skolen for Psykomotorik i Randers

Danske Afspændingspædagoger

De studerendes fraktion i DAP

FTF

Sundhedsstyrelsen

Som repræsentant for censorerne indbydes lektor Klaus Klausen.