Sådan arbejder den psykomotoriske terapeut i psykiatrien
"Peter, 38 år
Peter er i slutningen af 30'erne og uddannet lærer. Han har adskillige længere indlæggelser bag sig og har været førtidspensionist den sidste halve snes år.
Peter er diagnosticeret skizofren og har undertiden voldsomme hallucinationer. Han hører stemmer, ser væsner og kan opleve, at han flyder sammen med tingene i omgivelserne. Peter forholder sig samtidigt meget bevidst til sit liv. Han vil gerne undgå at tage medicin og lever i perioder uden. Ofte fører dette til indlæggelse og medicinering påny. Men han er efterhånden selv klar over de tidspunkter, hvor det er nødvendigt for ham at søge hjælp. Selv om han angiveligt er meget syg, er han et ressourcestærkt menneske.
Peter begyndte for et par år siden at komme på et værested og kom i kontakt med den psykomotoriske terapeut, som er ansat der.
Han havde overhovedet ingen tradition for kropslig træning; forklarede, at det "gjorde man ikke i hans familie". Faktisk var han også fritaget for bevægelsesfag i sit uddannelsesforløb.
Peter deltog sammen med syv andre i et intensivt kropsligt undervisningsforløb over tre måneder. Undervisningen var individuelt tilpasset. Således var der nogle som løbetrænede, mens Peter f.eks gik. Kursets sigte var at deltagerne kom til bedre at mærke deres krop for derved at øge kropsbevidstheden."
Hver fjerde dansker får på et eller andet tidspunkt i sit liv brug for psykiatrisk hjælp eller behandling. Måske er det som følge af en naturlig krise, som er blevet uoverskuelig for det enkelte menneske. Måske er det en bestemt begivenhed, som forstærker og genopliver følelser omkring tidligere tab og svigt. Ofte er det et samspil af flere årsager, der er baggrund for den enkeltes sygdom.
Den psykisk syges selvopfattelse er typisk svingende, skrøbelig og forvrænget. Vurderingen af egne ressourcer og evner er ofte urealistisk. Oplevelsen af omgivelserne, den ydre verden og andre mennesker kan være skræmmende og truende. Patienten trækker sig derfor ofte tilbage i isolation.
Psykomotorikken tager sit udgangspunkt i en forståelse af, at det kropslige, psykiske og sociale funktionsniveau afspejler og påvirker hinanden. f.eks vil en depressiv tilstand medføre fysisk-psykisk hæmning og social tilbagetrukkethed. Ved at arbejde med kroppen kan vi påvirke stemningslejet. De fleste kender til, at en rask spadseretur kan hæve det psykiske energiniveau og humøret. Vi har idag en viden om, at f.eks løbetræning kan medføre øget velvære og et lavere angst- og depressionsniveau.
Optagetheden af kroppen fylder generelt meget hos psykiatriske patienter. Hos den psykotiske vil - i perioderne med psykotiske gennembrud - oplevelsen af kroppen ofte været urealistisk på grund af høre-, føle- eller andre sansehallucinationer. Eksempler kan være "huden bliver skåret i stykker", "fedtet smelter af kroppen", "der er en bombe i maven". Mange opfatter kroppen som opsplittet og uden grænser.
Hos den psykiatriske patient kan sansningen være forvrænget eller nedsat i en grad, så kroppen knap nok fornemmes. Der kan være tale om totalt fravær af evne til f.eks at mærke kulde, varme og smerte samt evne til at mærke kropslige behov for f.eks mad og hvile.
Det muskulære spændingsmønster hos den kroniske patient er præget af ekstremer: Kraftige overspændinger og kraftige underspændinger i sammme krop. Det muskulære mønster afspejler meget godt den ubalance og det kaos, patienten befinder sig i.
Psykomotorikken indgår i det psykiatriske behandlingstilbud, hvor den psykomotoriske terapeut tilrettelægger og strukturerer de kropslige behandlingstilbud udfra den enkelte patients funktionsniveau og behov. Terapeuten tilbyder individuel manuel behandling, psykomotorisk træning, motion og undervisning i krop og bevægelse. En øget viden om kroppen og øget bevægelse kan medvirke til at mindske patientens forvrængede opfattelse af egen krop. Dermed skabes mulighed for at arbejde henimod en øget kropsbevidsthed og et mere realistisk kropsbillede.
Bevægelsesundervisningen vil typisk indeholde øvelser, der understøtter og supplerer den øvrige psykiatriske behandling, f.eks:
- styrketræning
- konditionstræning
- koordinationstræning
- sansetræning
- samtale om oplevelser i undervisningen
