Home Forside Find styrke, koordination og balance...

Find styrke, koordination og balance...

DEN LILLE TRÆNINGSBOLD -
muskeltræning, koordination, balance og leg
af Ea Suzanne Akasha og Betina Wegner

Bogen kan købes i DAP's webshop
eller bestilles på 33 79 12 60

 

 

Den lille træningsbold er bogen til alle, der ønsker inspiration i træningen eller til underviseren, der har lyst til at bruge et nyttigt redskab i sine bevægeaktiviteter. Den lille træningsbold er det nye hotte træningsredskab, som gør træningen sjovere, mere udfordrende og meget præcis!

Træningsbolden kan anvendes til strækøvelser, afspænding og til muskel-, konditions- og koordinationstræning. Bogens forfattere har med skarpe instruktioner og illustrationer sammensat en programrække, som kan anvendes direkte i undervisningen eller i den individuelle træning. Bogen indeholder et afsnit om træning af bækkenbunden, en vigtig muskelgruppe, der nemt forsømmes i hverdagen!
Programmets øvelser giver sved på panden, får pulsen op og træner dine muskler. Der er øvelser der udfordrer balancen og øvelser der styrker kropskernen. Bogen indeholder også parøvelser og øvelser til grupper.

Den lille træningsbold er med til at træne muskelsamspillet samtidig med, at kropskernen styrkes. Kropslig aktivitet øger produktionen af endorfiner, hvilket giver bedre humør, så man føler sig veltilpas og bliver mere afspændt.

Ea Suzanne Akasha er afspændingspædagog, formand for Danske Afspændingspædagoger og underviser i sexologi på uddannelsen i afspændingspædagogik og psykomotorik. Hun er forfatter til bøger som ’Sov godt’ og ’Lyst – din guide til et suverænt sexliv’ og skribent om psykomotorik, træning og afspænding i ugeblade. Hun holder desuden foredrag og kurser.

Betina Wegner er afspændingspædagog og personlig træner. Hun arbejder med undervisning og rehabilitering og har virksomheden LivingBody som udbyder foredrag og kurser. www.livingbody.dk

80 sider, illustreret, kr. 129,- Afspænding & Psykomotorik.

 

spacer
Danske Psykomotoriske Terapeuter  |   Vesterbrogade 43, 2   |   1620 København V   |   Tlf. 3379 1260   |   Fax 3379 1261   |   dap@dap.dk