Home DAP DAP faq Professionsbachelor

Professionsbachelor

Mange spørger, hvordan afspændingspædagoger, som er uddannet før uddannelsesreformen, kan blive professionsbachelorer i afspændingspædagogik og psykomotorik.
 
Svar
En professionsbachelortitel er udelukkende en titel man opnår, hvis man er uddannet efter at uddannelsen fik sin egen bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen kom 2. april 2002 og trådte i kraft 1. august 2002, og det første hold professionsbachelorer blev uddannet ved årsskiftet 2004-2005.
 
Man kan altså ikke blive professionsbachelor, hvis man har en gammel uddannelse. Det er en konsekvens af selve uddannelsesreformen for de videregående uddannelser, at det kun er de nyuddannede, der får den nye titel, og forholdene er ens for alle professionsbacheloruddannelser.
 
Man kan i stedet tage en diplomuddannelse på enten Professionshøjskolen i København, University College Copenhagen eller på VIA, University College, og med en diplomgrad i hånden, vil man være uddannet på et tilsvarende niveau som en professionsbachelor.
 
Adgangskravet er en relevant grunduddannelse for den diplomuddannelse, man søger, desuden skal man have to års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende eksamen.
 
Der bliver udbudt en lang række diplomuddannelser. På nettet kan du bl.a. søge om diplomuddannelse på Professionshøjskolen UCC eller på VIA University College, hvor du kan orientere dig om de mange muligheder for diplomuddannelse.
 

spacer
Danske Psykomotoriske Terapeuter  |   Vesterbrogade 43, 2   |   1620 København V   |   Tlf. 3379 1260   |   Fax 3379 1261   |   dap@dap.dk