Kan man få erstatning for arbejdsskade på vej til og fra jobbet?
Jeg blev påkørt på vej til arbejde, er det en arbejdsskade, spurgte en psykomotorisk terapeut?
Svar:
Hovedreglen i arbejdsskadeloven er, at en skade, der sker som led i den daglige færden til og fra arbejde ikke er en arbejdsskade selv om der er tale om et ulykkestilfælde. For at man skal have en arbejdsskade anerkendt, skal skaden skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder man arbejdede.
Der er dog en administrativ praksis og retspraksis der viser, at det i mange tilfælde faktisk er muligt at få anerkendt en skade, som sker på vej til og fra arbejde eller i forbindelse med færden under arbejdets udførelse for arbejdsgiveren. Det er dog en betingelse, at færden er sket efter arbejdsgiverens beslutning eller accept og/eller, at lønmodtagerens færden har givet arbejdsgiveren en økonomisk fordel.