Home DAP Forsikring Gruppelivsforsikring

Gruppelivsforsikring

Gruppelivsforsikring, psykologisk krisehjælp og kritisk sygdom.
 
Det er de tre obligatoriske forsikringer, du har som medlem af DAP – vi kalder dem i reglen bare DAPs gruppeliv, men det er tre forskellige forsikringer, som alle er tegnet hos Topdanmark. Alle medlemmer har fået papirer på disse forsikringer tilsendt - hvis du har mistet dem, kan du bare ringe eller maile, så sender vi dig et nyt sæt.
 
Prisen for 2010 er 540,00 kr., og DAP betaler en del af præmien, da den reelle pris for gruppelivsforsikringen er 856 kr. 
 
Beløbet er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen, da du eller dine efterladte får udbetalt det fulde beløb uden at betale skat, hvis der sker dig noget, og ikke betaler skat af udbetaling ved kritisk sygdom.
 
En gruppelivsforsikring er en livsforsikring på kollektiv basis, hvor forsikringssummen kommer til udbetaling til de efterladte, hvis den forsikrede dør. Da forsikringen er kollektiv, optages alle medlemmer af DAP uden at afgive helbredsoplysninger. Ved individuelt tegnede livsforsikring skal man afgive helbredsoplysninger, og en del mennesker kan på grund af et dårligt helbred derfor ikke få en livsforsikring. I DAPs gruppelivsforsikring hos Topdanmark indgår også psykologisk krisehjælp i op til ti timer ligesom der i gruppelivsforsikringen også er en forsikring ved en række kritiske sygdomme. 
 
Som uddannet medlem af DAP er du omfattet af en obligatorisk gruppelivsforsikring, som er tegnet i Topdanmark. Forsikringen er en livsforsikring med en dækning på 100.000 kr., som kommer til udbetaling til de arveberettigede efterladte i tilfælde af død. Forsikringen ophører automatisk ved udgangen af den måned, du fylder 67 år.
 
Hvis du ønsker at indsætte en papirløs samlever eller anden begunstiget i din gruppelivsforsikring kan du benytte en begunstigelseserklæring fra Topdanmark, som sendes til Topdanmark.
 
Medlemmer, der i kraft af arbejde har medlemskab af en anden faglig organisation og er omfattet af denne organisations gruppelivsforsikring, kan fritages for at være med i DAP's forsikring ved at indsende anmodning og dokumentation.
 
Psykologisk Krisehjælp - Forsikringsnummer: B 2546199072
I Topdanmarks gruppelivsforsikring indgår også psykologisk krisehjælp i op til ti timer, hvis én af følgende hændelser medfører akut psykisk krise:
  • Dødsfald eller livstruende sygdom blandt gruppemedlemmets nærmeste
  • Indbrud, røveri, vold eller overfald, herunder voldtægt, som gruppemedlemmet direkte er impliceret i, som offer eller som vidne
  • Ulykke, som gruppemedlemmet er direkte impliceret i, som følge af trafikuheld, brand, eksplosion, drukning, forgiftning eller naturkatastrofer
  • Arbejdsulykke der er omfattet af eller ville kunne omfattes af arbejdsskadeforsikringen
  • Overværelse af hændelsen er også dækket
NB: Den udløsende begivenhed må højst være tre måneder før, du søger psykologisk krisehjælp.
Kontakt Topalarm på tlf. 44747155, hvis du har brug for krisehjælp og er omfattet af denne forsikring.
 
Forsikring ved kritisk sygdom -  Forsikringsnummer: B 2546199072
I gruppelivsforsikringen er også en forsikring ved en række kritiske sygdomme.
Medlemmer under 67 år, dog ikke studentermedlemmer, er omfattet af forsikringen. Hvis et forsikret medlem får stillet en diagnose indenfor et nærmere afgrænset sygdomsområde, vil et skattefrit beløb på kr. 25.000 kr. blive udbetalt. DAP betaler præmien for denne forsikring.
Kontakt Topdanmark Livsforsikring på tel. 44683311, hvis du får brug for denne forsikring.
 

spacer
Danske Psykomotoriske Terapeuter  |   Vesterbrogade 43, 2   |   1620 København V   |   Tlf. 3379 1260   |   Fax 3379 1261   |   dap@dap.dk