Sådan arbejder den psykomotoriske terapeut med voksne
"Torben, 45 år
Torben er en 45-årig ingeniør. Han er 190 cm høj. Han har stillesiddende arbejde ved tegnebordet.
Siden 30-årsalderen har Torben hvert år i flere perioder forsømt sit arbejde, fordi han får hold i ryggen.
Som 35-årig bliver han opereret for diskusprolaps, men får stadig rygsmerter. Han får behandling hos kiropraktor. Det hjælper midlertidigt.
Da Torben er omkring 40 år, begynder han at gå til psykomotorik på et aftenskolehold med 18 deltagere. Den psykomotoriske terapeut opdager, at Torbens muskler på bagsiden af låret - hasemusklerne - er meget korte. Han kan f.eks. ikke løfte benet mere end 20-30 cm, når han ligger på ryggen. Hans siddestilling er uheldig. Han sidder simpelthen på det nederste af ryggen.
Den psykomotoriske terapeut tager sig tid til at arbejde særligt med udspænding og holdningskorrektion, og efter et stykke tid bliver Torben mere bevidst om, hvad problemet er. De senere år har han ikke haft alvorlige rygsmerter. Han har ikke mere brug for kiropraktor."
Kroppen har sin egen hukommelse. Den husker belastninger og spændinger, og den sladrer f.eks. i form af smerter. Men
kroppen lyver ikke. Man kan dysse dens signaler ned i et stykke tid - eller man kan lære at aflæse dem, opdage og forebygge arbejds- og livsbetingede skader og dermed forhøje sit velbefindende og sin livskvalitet.
Psykomotoriske terapeuter (DAP) er uddannet til at undervise grupper af voksne mennesker i kropsforståelse.
Mange job i det moderne samfund er stressende, stillesiddende eller kræver gentagne, ensformige bevægelser.
Men også et liv uden for arbejdsmarkedet kan give stress og spændinger, som bliver en daglig belastning.
HOLDUNDERVISNING
Et afspændingshold har op til en snes deltagere. Undervisning i psykomotorik foregår på aftenskoler, i offentlige institutioner og
i private virksomheder. Den psykomotoriske terapeut tilrettelægger kursusforløbet med hensyntagen til deltagernes evner, styrker og svagheder. Mange elementer går igen i undervisningen, hvor deltagerne lærer at registrere kroppens spændinger og forebygge de uhensigtsmæssige følger.
I hvert undervisningsforløb bliver der arbejdet med kropsbevidsthed, som bl.a. indebærer træning af styrke, koordination og balance, kropsforståelse, strækøvelser og meget andet. Koncentration i hvile indebærer, at deltagerne - liggende på madrasser - forsøger at mærke hver enkelt del af kroppen og kroppen som helhed.
Hver gang kommer man hele kroppen igennem, og den psykomotoriske terapeut lægger desuden vægt på delemner, som ryg, nakke/skulder eller bækkenbund.
Arbejdet med kropsholdning er et naturligt led i psykomotorik. Psykomotoriske terapeuter underviser også i arbejdstillinger, f.eks. løfteteknik og sidde-stillinger.
Psykomotorik virker ikke fra den ene dag til den anden. Der er netop ikke tale om patentløsninger eller hurtige justeringer af "fejl i apparatet". Psykomotorik er hjælp til selvhjælp, så deltagerne efter nogen tid bruger deres krop på den måde, der er bedst for den enkelte. Psykomotorik er et middel til bevægelsesfrihed.
SPECIELLE HOLD
Psykomotoriske terapeuter (DAP) arbejder også med mennesker med særlige problemer. Det kan være dårlig ryg, urininkontinens, kredsløbsbetingede problemer eller mere psykisk prægede forhold, f.eks. alkoholisme. Undervisningen foregår her på mindre hold. Den psykomotoriske terapeut prioriterer og udvikler også deltagernes evne til udveksling af erfaringer og indbyrdes støtte.
UDDANNELSESAKTIVITETER FOR VOKSNE
Voksenundervisningscentre (VUC), Arbejdsmarkeds-uddannelsescentre (AMU) og særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter for kontanthjælpsmodtagere kan udnytte psykomotoriske terapeuters viden og undervisningserfaring, gerne i samarbejde med andre faggrupper.
Kurser i f.eks. løfteteknik og ergonomi har en vigtig funktion i forebyggelsen af arbejdsskader og nedslidning.
Det er også relevant at undervise i kropsbevidsthed, kropssprog og afspænding som led i uddannelsesaktiviteterne.
