Sådan arbejder den psykomotoriske terapeut med skolebørn
"Martin, 10 år.
Martin er lille i forhold til sine jævnaldrende. Han er rastløs og lader sig let distrahere i timerne. Martin bliver drillet af sine kammerater, bl.a. fordi han ikke kan cykle. Han har ellers en cykel derhjemme.
Martin bliver henvist til psykomotorisk terapeut af sin klasselærer og går til behandling en gang om ugen i nogle måneder. Den psykomotoriske terapeut sørger for, at Martin arbejder med balance og andre motoriske færdigheder.
Hver uge oplever Martin noget nyt, han KAN. En dag får han sin cykel med til timerne og oplever en stor triumf, da han kan holde balancen og køre uden terapeutens hjælp"
Børne- og ungdomsårene er grundlæggende for udviklingen af gode kropsvaner og for lysten til at vedligeholde kroppen hele livet. Det er her, der virkelig kan gøres en indsats med primær forebyggelse.
Psykomotoriske terapeuter (DAP) har specialiseret sig i at få det kropslige og det psykiske til at udgøre en helhed og kan dermed styrke børns psykomotoriske udvikling og sundhed.
Skolen er elevernes arbejdsplads, og ethvert undervisningsforløb bør planlægges, så der er mulighed for varierede arbejdsstillinger, for fysisk aktivitet og for afspænding. Psykomotoriske terapeuterarrangerer kurser for lærerne, der giver ideer til, hvordan man kan "putte kroppen ind i klassen", og kan i de enkelte klasser hjælpe læreren med at tilrettelægge øvelsesprogrammer. Ved planlagt og bevidst brug af kroppen bliver eleverne bedre til at koncentrere sig om den faglige indlæring.
Allerede i de tidlige skoleår har mange børn jævnligt ondt i ryggen. Blandt 16-19-årige har mere end 60 pct. inden for det seneste år haft muskel- eller skeletbesvær.
Psykomotoriske terapeuter kan med deres undervisningserfaring og helhedssyn være med til at forebygge, at børnene som voksne får rygbesvær.
GRUPPER
De psykomotoriske terapeuter har også erfaring i at arbejde med børn med særlige problemer, som børn i specialklasser, børn med læsevanskeligheder og børn med vægtproblemer.
Målet er, at børnene får mere tillid til sig selv. Midlet er forståelse af kroppen. Den psykomotoriske terapeut kommer også ind på de følelsesmæssige sammenhænge.
ENETIMER
En del børn har gavn af enetimer hos den psykomotoriske terapeut. Det kan være børn med symptomer som hovedpine, mavepine, spændinger i nakken eller motoriske problemer. Det kan også være børn, der præges af rastløshed, koncentrationsbesvær eller dårlig koordinationsevne.
Ved den psykomotoriske behandling arbejdes med spændinger, balance og koordination. Barnet får gradvist en viden om og en glæde ved sin krop.
Terapeuten bruger her ofte en række hjælpemidler som bolde, ribbe, trampolin, rullebræt, hængekøje osv. En enetime slutter med koncentration i hvile, hvor den psykomotoriske terapeut hjælper barnet til at "mærke sig selv".
Enebehandling henvender sig til alle skolebørn fra børnehaveklasse til 10. klasse i samarbejde med forældrene og efter henvisning gennem lærer, skolelæge, sundhedsplejerske, psykolog eller talepædagog.
